Top 10 byer
SPONSORERET indhold

10 byer du skal se i 2013

Hvis du allerede i gang med at booke dine ferier i 2013, eller hvis du overvejer at gå i gang. Så læs med her, hvor du får Top 10-listen over de fedeste byer at besøge næste år. Bag listen står rejseeksperter og forfattere fra Lonely Planet, som i årevis har udgivet rejseguides til destinationer i hele verden.

Af: Tine Brødegaard Foto: Bulls
26. okt. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

1. San Francisco, USA

San Francisco er en gammel kending som favoritdestination på grund af sit sprudlende byliv, sine bakker og den fantastiske havnefront som står over for at blive renoveret. Derfor vil byen med det uforudsigelige klima igen i 2013 stå højt på listen hos de rejselystne.

Læs også: De bedste tip til San Francisco

2. Amsterdam, Holland

Amsterdam bliver præget af et væld af fejringer og jubilæer i 2013, som ikke kan undgå at gøre byen til en festlig rejsedestination. Fx er det 160 år siden, at den berømte og berygtede kunstner Vincent Van Gogh blev født, byens kanalring fylder 400 år, Rijksmuseet genåbner desuden efter ikke mindre end ti års renovation, og så er der gadefester en masse i vente i byen.
Læs også: Kunstnerens guide til cool Amsterdam

3. Hyderabad, Indien
Byen er fuld af smukke paladser der for nylig er blevet renoveret, lige som byen i øvrigt er kendt for sine arkitektoniske perler. Den gamle bydel venter kun på at blive opdaget.

4. Londonderry, UK
Byen er Storbritanniens kulturby 2013. Perfekt til en familieferie ifølge Lonely Planet. Når du er i UK, så overvej også at besøge London.
Læs: Her er din insider-guide til London.

5. Beijing, Kina
OL-feberen er umiddelbart drevet over i Beijing, men OL har til gengæld betydet, at der er kommet masser af engelsksprogede skilte og metrostationer, som gør det nemt at begå sig i storbyen. Den er ligeledes Kinas kulturelle og historiske centrum.
Læs også: Oplev kejserlig pragt i Beijing

Se de sidste fem top-byer på næste side...

6. Christchurch, New Zealand

Byen var for få år siden udsat for forfærdelige jordskælv, men den har rejst sig igen med ny energi og innovation. Et bredt udvalg af spisesteder og traditioner gør byen perfekt, hvis man er madglad.

Læs også: Huxi Bach: New Zealand har det hele

7. Hobart, Australien

Den tasmanske havneby er tilsyneladende blevet hip med museer og gastronomi i verdensklasse. Og så er vores egen kronprinssesse jo fra de kanter, så hvis man er lidt royal, er det måske endnu et argument for at tage afsted...

Kom i stemning med: Fotos fra Mary og Frederiks besøg i Australien


8. Montréal, Canada

Montréal hører til den franske del af Canada, Quebec, og er fyldt med unge studerende, et rigt kulturliv og en masse nye projekter i 2013 som et nyt Planetarium eksempelvis.

9. Addis Ababa, Etiopien

Hvis man mest forbinder Etiopien med krig og hungersnød, er det ifølge Lonely Planet tid til at revidere den opfattelse. I 2013 står økonomien til at vokse med fem pct., og byen er både "groovy" og i vækst på alle måder.

10. Puerto Iguazú, grænsen mellem Argentina og Brasilien

Byen er mest kendt for sine fantastiske vandfald, som er på listen over verdens syv naturvidundere. Der er samtidig nogle af de bedste hoteller og spa-ophold i området.

Læs mere om byerne og se Lonely Planets andre bud på top lande og top regioner at tage til i 2013: Best in Travel 2013