Realkreditlån, juridisk rådgivning og forsikringer

Realkreditlån, juridisk rådgivning og forsikringer

Ro i maven, når du køber ny bolig

Få styr på alt det praktiske, så du undgår overraskelser

Sponseret indhold Af 28.mar.2017 Livsstil

Boligkøb handler ikke blot om, at du skal finde din drømmebolig. Du skal have styr på en masse praktisk, inden du med ro i maven kan sætte din underskrift på købskontrakten og flytte ind.  Og nej, kreditlån, ejendomsjura og indboforsikring er måske ikke de mest sexede emner at løbe efter – men det betaler sig. Og bare rolig, nogle ting kan du lægge i hænderne på professionelle. Andre ting må du klare på egen hånd.

1. Når der skal penge på bordet - finansiering

Du behøver ikke at være finansrådgiver for at vide, at der skal penge på bordet, hvis du skal købe en bolig. Hvis du har arvet en stor formue eller har en stor opsparing, så kan du måske finansiere din kommende bolig uden at skulle optage lån. Det er dog de færreste danskere, der har mulighed for det.

Der er tre elementer, der næsten altid gør sig gældende, når det handler om finansiering af boligkøb:

  • Realkreditlån – hvis du skal låne penge til at købe
  • Boliglån – hvis du skal låne penge til udbetalingen
  • Egenfinansiering -  den del af boligens pris, du selv kan betale

Hvis du har brug for at låne penge til boligen, så skal du kontakte din bank og dit foretrukne realkreditinstitut. Vil du vide mere om, hvad det vil sige at optage et realkreditlån, så læs mere om realkreditlån her. 

2. Når det handler om paragraffer -  Juridisk rådgivning

Det kan give god mening at få hjælp til juridiske opgaver, hvis du skal købe en bolig for første gang. Det kan nemlig være en mundfuld selv at holde styr på kontrakter og lovgivning.

Jurister kan hjælpe med rigtig mange opgaver. Du bestemmer selv, om du har brug for at blive holdt i hånden hele vejen gennem boligkøbet med en rådgiver, du er sikker på, der kæmper din sag. Eller måske er det nok for dig at få hjælp til at kigge købskontrakten igennem.

Her er et par andre juridiske emner, du skal være opmærksom på:

  • Tjek af forurening på grunden
  • Fortrydelsesret og advokatforbehold på købsaftalen
  • Undersøge om der er skjult gæld

3. Når du skal sove godt om natten - forsikringer

Din nye bolig kommer forhåbentlig til at give dig en dejlig ramme om dit liv. Og glæden bliver kun større, hvis du har styr på forsikringerne og ikke behøver at bekymre dig, hvis der sker noget med boligen eller din ting.  Sørg derfor for at kontakte dit forsikringsselskab som det første, efter du har underskrevet købsaftalen.

Her er 3 forsikringer, som er relevante for dig, når du køber bolig:

  • Husforsikring: Har du lånt penge til dit boligkøb, er der som regel et krav om, at huset skal brandforsikres. En brandforsikring er oftest en del af husforsikringen.
  • Ejerskifteforsikring: Forsikringen kan dække uforudsete fejl på huset, som ikke var nævnt i tilstandsrapporten.
  • Indboforsikring: Det er bare rart, at alle dine ting og sager er forsikrede, fx hvis der kommer ubudne gæster og snupper dit nye tv, eller du taber din mobiltelefon.  

Vil du være godt forsikret, så læs mere om indboforsikring på www.kfforsikring.dk/privat/indboforsikring/.

4. Andre småting du skal have styr på – lav en tjekliste

Der er rigtigt meget praktisk, du skal tage hånd om, når du flytter i en ny bolig. Der er normalt tale om simple opgaver, som du nemt glemmer, hvis du ikke har udarbejdet en tjekliste. Start f.eks. listen sådan og fyld selv på:

  • Meld flytning til kommunen
  • Skift læge (hvis det er nødvendigt)
  • Giv din omgangskreds besked
  • Lav et nyt budget (med udgangspunkt i din nye bolig) 


Henter...