Oprydningsekspert: Få de 14 bedste råd, når du skal rydde op i dit hjem
Ryd op i dit hjem, og få ny energi. Få de bedste råd fra oprydningsekspert Lena Bentsen. Hun besøgte ALT for damernes Marie-Louise Truelsen i 2013 - og nu tager vi en tiltrængt status på, om den ellers så ordentlige journalist mon stadig husker at følge nogle af dem?!
Lena Bentsens guide til at rydde ud i dit rod:
Hvad er rod?
Der findes to slags rod: Aktivt rod og passivt rod.
- Rod efter aftensmaden eller rod efter dagens leg med Lego på gulvet er aktivt rod, så længe man stadig er i gang med processen. Når aktivt rod bliver til passivt rod, skal der ryddes op.
- Passivt rod er ting, der er gået i stå. Tingene kan ikke gå selv, de skal have hjælp til at komme på plads.
Rod lugter. Rod belaster helbredet. Rod giver dårlig samvittighed. Rod giver flovhed. Rod koster tid og penge. Rod belaster forhold. Rod kræver opmærksomhed. Så hvad venter du på? Kom i gang med at rydde op.
LÆS OGSÅ: Marie Kondo: Ryd op i dit hjem
Tre kategorier af "ud"
- Ting, der kan gives til genbrug. Der er mange hjælpeorganisationer, som gerne vil overtage funktionsdygtige, rene og pæne ting.
- Ting af værdi, der kan sælges. Vær opmærksom på, at det kan tage tid at sælge ting, og måske står indtægten ikke mål med besværet. Tjek evt. Den Blå Avis og andre steder, for at se, om der er et marked for det, du vil sælge.
- Ting, der blot er affald. Meget af dit rod er ganske almindeligt affald. Aviser, ugeblade, konvolutter, ødelagte ting, gammelt tøj, gamle sko osv. Det skal bare ud med det samme.
"For gode til at smide ud-ting"
Når du står med en ting, så tænk over, hvor stor sandsynligheden er for, at du kommer til at bruge den igen? Ikke at du KAN bruge den, men at du rent faktisk KOMMER TIL at bruge den? Det meste KAN jo bruges igen, men VIL du gøre det?
Gaver
Vi beholder mange ting af frygt for giverens kontrol, eller fordi gaven nok har været dyr. Men hvis du ikke holder af tingen, og hvis du ikke bliver glad af at se på den, er det jo helt lige meget, hvad den har kostet, og hvem du har fået den af. Og husk selv for fremtiden kun at købe gaver med byttemærke på eller noget, der kan nydes: Chokolade, flasker, blomster eller andet forgængeligt.
Arvegods
Ting, du har arvet, har været med til at tegne et billede af den person, som havde dem. Du er ikke den person, og billedet er ikke dig. De fleste arveting ville du ikke selv have valgt. Hvis du ikke bryder dig om tingene og ikke ønsker dem, så skil dig af med dem. Tingene er ikke en del af din historie.
Alting bor et sted
Alle dine ting har deres rette plads, og alt, hvad der ikke er sat på plads, er rod. Når du tager fat i en ting, så spørg: Hvor bor du? Hvis tingen ikke bor et sted hos dig, så skal den ud!
Ekstra tankevækkere fra Lena
- Læs ikke i bøgerne, inden du smider dem ud. Gå bøgerne igennem og find ud af, hvilke der betyder noget for dig, og hvilke der ikke gør. Hvilke vil du læse igen? Hvilke nyder du bare at se på? Resten skal ud. Lad andre få glæde af dem.
- Hvis du går i biografen, er filmen set, uanset om den var god eller dårlig. Pengene var brugt. Hvis du køber en dvd eller en bog til samme pris, som en biografbillet, er det ikke sikkert, at den bliver smidt ud, for så har du pludselig noget fysisk i hånden, og så hænger det ved. Men sig tak for nu og lad bogen eller filmen komme videre.
- Vi tror, at vi dør af sult, hvis vi ikke har en masse kogebøger. Det gør vi ikke. Nogle få stykker bruger vi igen og igen, men ofte søger vi på nettet eller i bladene efter inspiration.
- Man kan godt tro, at man ryger i skærsilden, hvis man smider bibler og salmebøger ud. Men det gør man ikke!
- Vi køber nye glas og andet service, og så har vi tre tilbage af de gamle glas eller tallerkener, for de fejler jo ikke noget. Men hvor tit bruger du ukurante glas?
- Når børn laver tegninger og ting, er det generelt fordi, de øver sig. Det er et trin på vejen i deres udvikling, men vi behøver jo ikke gemme alle trin. Og slet ikke alt fra alle trin! Gem børnenes highlights, smid resten ud.
- Postkort har en udløbsdato som alle andre ting. Når du ringer og siger velkommen hjem, tak for kortet og har du haft en god ferie, har du udløbsdatoen for kortet.
- Reparer ting, der er gået i stykker, med det samme. Hvis du ikke gør det nu, vil det ligge i lang tid, og så kan du lige så godt smide det ud med det samme.
Ni år senere…
Der er gået ni år, siden jeg havde oprydningsekspert Lena Bentsen på besøg. Min mand og jeg bor stadig i det samme hus, men vores piger er flyttet hjemmefra. Desuden har jeg mistet begge mine forældre og har tømt mit barndomshjem, hvor mine forældre boede i 50 år.
At pigerne er flyttet, har betydet, at jeg har fået to rum mere at brede mig på, hvilket ikke er ubetinget godt for min trang til at gemme på ting og sager. Og at jeg har tømt et helt hus, har betydet, at jeg har fået en masse ekstra ting indenfor døren. Ting, som er bundet op på historier og følelser, men som nu fylder lidt for meget op i kælderen.
Det har været en proces at gå igennem to samleres liv, og jeg har fået øjnene op for, at mit eget samlergen bestemt ikke kommer fra fremmede. Jeg har smidt uendeligt meget ud allerede, men jeg arbejder stadig på at komme igennem alle de kasser, jeg har taget med hjem. Jeg er sikker på, at Lena ville kunne komme med et tip eller to, hvis hun så alle de ting, men samtidig må jeg også bare sige, at det har været – og er – en nødvendig proces, som ikke kan forceres.
Disse råd følger jeg ikke....
Bladbunkerne, som jeg lovede Lena at gøre noget ved, har jeg stadig. Med mellemrum tager jeg en ordentlig tur med dem og fjerner en halv meters penge, men jeg har indset, at jeg aldrig kommer til at slippe af med dem. Det har jeg fundet fred med. Min mand har det ikke helt på samme måde, men han lever med det. Han er sød.
Køkkenbordsbunken er jeg blevet rigtig god til jævnligt at fjerne, og den vokser faktisk sjældent til noget, der er et problem. Der er heller ikke kommet postkort og udklip tilbage på køleskabet, det kan jeg godt klappe mig selv lidt på skulderen over.
De store skabe i spisestuen tog vi faktisk en ordentlig oprydningstur i for nogle år siden, og der er noget mere styr på det i dag. Ikke HELT så mange tærtefade, og koen er også røget ud. Til gengæld er der så kommet lidt skåle og andre uundværlige ting fra mine forældres hjem, men det er gode ting. Helt sikkert. Gode ting.
Vi har stadig et hav af bøger, og vores piger har sagt, at vi bliver nødt til at tynde ud i dem, inden vi dør, for de orker ikke at tage sig af dem. De har humor, det er dejligt. Og så tænker jeg, at vi må blive bedre til at tage en tur til det lokale, kommunale bogskab med en stak bøger indimellem. Det er ikke alle bøger, man kommer til at læse igen. Faktisk nok de færreste. Men jeg elsker, elsker, elsker bøger.
De bedste råd fra Lena
Grønne planter smider jeg nu ud med hård hånd, når de ikke kan mere. Jeg har indset, at jeg ikke er typen, der får dem til at komme igen. Det kører for mig. Jeg har også fået et system med sommer- og vintersko, og da jeg har for mange af begge slags, hjælper det noget, at halvdelen står i kasser i kælderen og venter på henholdsvis sommer og vinter. Skoene kunne godt trænge til en sortering – det må være et projekt, når jeg næste gang skifter sæson. Jeg lover det.
Tøj fylder også stadig en del i mit skab, men jeg tager med jævne mellemrum en oprydningsrunde og får smidt ud og lagt til genbrug. Det går bedst, når jeg inviterer mine piger til at være med, for de behøver bare kigge på mig med deres helt særlige blik, så ved jeg, at den skjorte kommer jeg aldrig – som i aldrig – til at tage på igen.
Så ja – jeg har taget nogle af Lenas råd til mig og er glad for dem. Andre går det ikke helt så strygende med, men lad os tales ved om ni år…
//Marie-Louise Truelsen,
journalist på ALT for damerne
Hvorfor rydde op og ud i ens hjem?
Læs her den oprindelige artikel fra 2013 - med fokus på al den energi og overskud, som en god oprydning OGSÅ fører med sig:
Af: Marie-Louise Truelsen for ALT for damerne
– Jo, det bliver da meget sjovt at få besøg af en oprydningscoach derhjemme, sagde jeg frejdigt til mine kollegaer over frokosten i kantinen.
– Men jeg ved nu ikke, hvor meget der er at komme efter. Jeg har en stor bunke blade og ja, så er der bunken på køkkenbordet – ellers roder vi egentlig ikke så meget hjemme hos os, fortsatte jeg.
HA! Sikke et selvbedrag!
Jeg har lige sat mig til tasterne efter i to timer at have krænget min sjæl og mit rod ud over for oprydningscoach Lena Bentsen. Oh my God! Jeg er chokeret. Det var ikke kun køkkenbordsbunken og bladene. Der var i bund og grund rod over det hele. Ikke, at jeg og min familie lever i kaos, men små bunker, mærkelige ting og døde planter har alligevel sneget sig ind overalt. Okay, også lidt større bunker. Og jeg hader faktisk rod. Virkelig mærkeligt, at jeg så ikke kan holde hjemmet snorlige, og derfor også virkelig, virkelig godt, at Lena kom på besøg.
– Hvorfor har du alle de blade liggende der, spørger Lena og kigger på mine to gange en meter høje bladbunker, der er endt i spisestuen.
Jeg fortæller hende, at det jo er fordi, jeg arbejder på et blad og hver uge få en stak med hjem, som jeg lige bladrer igennem og lægger til side til nærmere studie. Bladene er et arbejdsredskab for mig, og så elsker jeg altså også bare blade. Min mand elsker dem ikke, han er ved at få spat af, at jeg har så mange – og jeg forstår det egentlig godt.
Lena: – Bliver du fyret, hvis du ikke når at læse dem?
Mig: – Nej.
Lena: – Hvor gamle tror du, de er, dem, der ligger i bunden?
Mig: – Et år... Måske.
Lena: – Hvis nu vi tog 15 cm af hver bunke fra toppen og lagde til side og smed resten ud, hvordan ville det så være?
Mig: – Det ville jeg have svært ved.
Lena: – Men tror du dybest set, at du ville gå glip af noget? Og tror du, at du nogensinde vil få indhentet dig selv her?
Nej, det tror jeg jo ikke, og Lena og jeg aftaler, at jeg gør mig hård og smider cirka halvanden meter blade ud, gennemgår resten hurtigt og fremover kun har de aktuelle uge- og månedsblade liggende. Har jeg ikke læst dem, når de nye kommer, ryger de ud. Jeg lover det. Og jeg glæder mig. Jeg bliver jo stresset, hver gang jeg går forbi den bunke, som jeg aldrig kan finde tiden til at få styr på.
Find udløbsdatoen
I spisestuen er vi også så heldige – eller måske i virkeligheden uheldige – at have nogle store indbyggede skabe. Her kan der være rigtig, rigtig mange ting. Det er der også. Jeg havde ikke lige forestillet mig, at Lena skulle kigge derind, men da hun spørger, hvad der mon er bag lågerne, er jeg jo nødt til at åbne.
Mig: – Hov, det ser da vist lidt rodet ud...
Jeg prøver at lyde overrasket, men faktum er, at jeg er ved at blive vanvittig, hver gang jeg skal finde noget i de skabe.
Lena: – Ha, ha, det er da dejligt med rod. Hvor mange tærtefade har du brug for? Leverer du tærter ud af huset?
Jeg mumler, at vi tit har mange gæster, og så har man jo brug for mange fade. Og fint nok, siger Lena, bare jeg bruger dem.
Lena: – Fortæl mig lidt om den her lille ko?
Jeg kigger måbende på en lille hvid ko-mælkekande. Jeg har aldrig set den før, synes jeg. Jeg ville ikke have vidst, at det var min, hvis den ikke stod der.
Lena: – Gå det hele igennem, og tag stilling til, hvad du virkelig sætter pris på. Behold endelig de fine asietter, hvis du bruger dem, men andre ting hører måske en svunden tid til. Alle ting har en udløbsdato. Den er let at finde på mælken i køleskabet, det kan være lidt sværere med andre ting. Men hvis du mærker efter, ved du, om tingen har haft sin tid. Der er så ufattelig mange ting, vi kan bruge, men så lidt vi har brug for! Hvis I skulle flytte – hvilke ting ville du så tage med?
Ja, svaret er let nok, jeg ville jo nok kun tage det bedste med, og den tanke vil jeg holde fast i, når jeg skal til at rydde op i skabet.
I stuen finder vi – ud over for mange bøger – også en kurv med håndvægte og træningsbold samt en kurv med spil og tilbehør til børnenes Wii. Begge dele pænt stillet ned i et hjørne, så man ikke rigtig ser det, men det kunne lige så godt stå i kælderen, da vi ikke bruger nogen af delene ret meget. En afblomstret orkidé står her også, og det er, fordi mine forældre siger, at "de kan komme igen". Men jeg har ikke særlig grønne fingre og vil meget hellere købe en ny, når blomsterne skvatter af.
Lena: – Og hvis det ikke er din passion at drive blomster frem, så er det ikke det. Du kan bedre lide noget, der er fuld gang i, du gider ikke "hente det helt op fra bunden".
Mig: – Nej!
Orkidén ryger ud med det samme. Uhhh, hvor skønt.
Nå. Så er der jo køkkenbordsbunken. En festlig samling af breve, opskrifter, afkalkning til Nespresso-maskinen og to nye telefoner, der ikke er blevet sat til endnu.
Lena: – Skal brevene bo der, når de kommer ind? Er det postsorteringen? Er det dit skrivebord?
Mig: – Nej, mit skrivebord er inde i biblioteket, og min mand har kontor i kælderen.
Lena: – Kunne du have en indbakke på skrivebordet, som du forholder dig til på samme måde som bladene? At tingene kun må ligge der en uge?
Mig: – Nu strammer du den.
Lena får øje på køleskabet, som er fyldt med gamle postkort, billeder, små sedler og en masse magneter fra mange af de lande, vi har besøgt. Dertil kommer en masse magnetbogstaver i stærke farver.
Lena: – Hvem er det, der er i gang med at lære at stave?
Ha, ha! Ja, den tid er jo ovre, svarer jeg. Mine piger er 16 og 13, så det er nok mest de små børn, vi somme tider har på besøg, der har glæde af de bogstaver. Lena foreslår, at vi fjerner det hele og polerer køleskabsfronten fint op. Det vil give et meget mere roligt indtryk i køkkenet. En lille ting med meget stor virkning, viser det sig, da jeg får det ordnet et par dage efter.
Vend bøjlerne
I entreen finder vi blandt andet et par hylder med børnenes gamle skoleting, alt for mange sko, forskellige vanter, en solcreme og en støvet snekugle med en engel. Rod er ting, der er gået i stå, forklarer Lena, og ja eftersom kalenderen siger vinter, må solcremen siges at være gået i stå ligesom flere af de andre ting. Skoene skal der styr på, og Lena foreslår sæsonkasser i kælderen, så vi har vintersko og støvler oppe om vinteren, klipklappere og sandaler om sommeren. Det er også en god idé at have hylder til skoene, der hænger på væggen, for så er det meget lettere at gøre rent. Entreen er det første, man ser, og den siger noget om energien i huset. Derfor skal der ryddes op her. Også.
Vi går ovenpå, og min yngste datter får stor ros for sit værelse, der er totalt ryddet. Min ældste datter, som er hjemme, er febrilsk gået i gang med at rydde op, men der er faktisk ikke så slemt på hendes værelse. Lena giver et par tips til, hvordan hun kan samle ting, der er "i familie med hinanden" for at give et mere roligt indtryk. Sæt ting i metal sammen, ting i træ sammen og f.eks. alle parfumer på en lille bakke. Et tip til det tøj, som man har haft på én gang, men som ikke er beskidt endnu, er at lægge det sammen på en anden måde end resten, så man kan se, at det har været på en gang.
I vores soveværelse er der flere blade. Men kun ALT for damerne, pointerer jeg, og ja, dem skal jeg også lige have styr på. Ellers ser der faktisk ret ryddeligt ud, når man springer mit klædeskab over. Og det gør vi, for det tager jeg specifikt fat på om nogle uger, så se frem til en artikel om, hvordan man får styr på sit tøj. Lena kan dog ikke lade være med lige at komme med en kommentar og et brugbart råd.
Lena: – Tøj bliver ikke hverken bedre eller federe af at ligge, selvom det har været dyrt. Det har også en udløbsdato. Hvis du finder et par bukser på din hylde, som du brugte for fem år siden, vil de så sidde på dig som for fem år siden? Og vil de have præcis samme snit, som man bruger i dag? Næppe. Og hvad ville du så ligne, hvis du tog dem på? En, der har fem år gamle bukser på! Et godt trick i forhold til tøjet er at vende alle bøjler, så de vender "den forkerte vej". Hver gang, du har noget på, hænger du bøjlen "rigtigt" ind, og så vil det hurtigt afsløre sig, hvilket tøj, du bruger.
Nostalgi og teknik
På badeværelset falder mine øjne synkront med Lenas på en hel del badeænder, en prinsessesæbeholder og nogle bægre, der egner sig vældig godt til vandleg i badekarret. Hvem leger med det, spørger Lena, og svaret giver jo sig selv: Det er der ingen, der gør. Mere. Det er ren nostalgi, at de ting stadig er der. Dagen efter Lenas besøg ryger det hele i skraldespanden. Hold op, hvor det pyntede. Og det tog under fem minutter at få styr på.
Sidste stop er kælderen. Lena kommenterer drillende den næsten fulde samling af Disney-film på VHS. Om vi stadig ser dem? Om vi overhovedet har en VHS-afspiller? Hmmm, igen et udslag af nostalgi, men nej, det giver jo ingen mening at gemme dem, de har nået deres udløbsdato. Det næste Lena får øje på er en kasse med alle mulige elektriske og tekniske dimser og dutter. I vild forvirring. Her har hun endnu et genialt tip.
Lena: – Når du f.eks. får en ny mobiltelefon, er der altid noget med. En oplader. En instruktionsbog på 700 sprog. Og så videre. Læg det ned i en frostpose og skriv, hvilken model det er, og hvilken dato du har fået den. Slå en knude på posen og opbevar den med poser med andet elektronikudstyr. Når du om fire år får fat i den pose igen, vil du tænke, åh herregud, den telefon har jeg slet ikke mere. Ud med det. Hvis du ikke har samlet det i poser, tør du ikke smide det ud.
Turen gennem kælderen afslører ophobninger af gammelt tøj, utrolig mange udtjente løbesko, ridestøvler, gummistøvler, gammelt legetøj, urtepotter nok til at åbne en blomsterbutik, gammel maling og – tadaaa! – endnu en afblomstret orkidé, der helt sikkert heller aldrig får blomster igen. Plus mange, mange andre ting. Det er jo helt vildt, så meget vi har! Jeg ser det hele med helt nye øjne, fordi Lena er her, og jeg kan virkelig mærke, hvor meget energi, alle de ting faktisk optager i mig.
Lena: – Ved du, hvad der tit sker, når rod vokser en over hovedet? Så tager man ud at rejse i stedet for at rydde op. For når vi rejser, har vi lige de mest nødvendige ting med og et pænt overskueligt værelse. Og når du sidder i Langbortistan, kan du jo ikke rydde op i kælderen herhjemme.
Jeg kommer til at tænke på, at en af grundene til, at jeg slapper så utrolig meget af i vores sommerhus, måske lige præcis er, at vi der kun har de ting, vi bruger. Der er ingen rod og intet overflødigt. Ingen to-do-lister, der stirrer på mig.
Lenas sidste råd på vej ud af døren er, at jeg skal lave en liste over alle de steder, der skal ryddes op. Og så skal jeg tage tingene i helt små bidder. En hylde, skuffe, et hjørne ad gangen. Der kommer aldrig en hel weekend, der kan sættes af til oprydning, så hvis jeg går og venter på den, vil jeg aldrig komme i gang.
Da jeg siger farvel til Lena, kan jeg ikke lade være med at spørge hende, om hun har set noget, der er værre end mit hjem? Og jo, det har hun da. Siger hun meget sødt. Det vælger jeg at tro på.
Om eksperten
Lena Bentsen er uddannet indretningskonsulent og terapeut og har siden 2005 arbejdet med oprydning i private hjem og på arbejdspladser. Hun har skrevet bogen "Farvel rod – hej frihed".
Læs mere på Farvelrod.dk.