Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

5 gode råd mod overspringshandlinger

5 gode råd mod overspringshandlinger

Sådan undgår du overspringshandlinger i 2018

Du kender det godt. Du har en masse planer om ting du skal nå, og to-do-listen er fyldt til bristepunktet. Men alligevel kommer du til at lave alt andet, end det du skal. Sociale medier og sjove videoer tager over, og pludselig er tiden fløjet afsted. Overspringshandlinger kan være den værste fjende, når der er noget, du skal have gjort, så hvordan kan du vinde kampen?

Overspringshandlinger er ikke lig med dovenskab. Det er noget, vi gør, når vi vil udsætte noget andet. Det kan være noget, vi ikke kan komme i gang med, eller som vi bare ikke synes er særlig sjovt.

Sådan nogle dårlige vaner kan være svære at bryde, men det er vigtigt at tage kampen op, hvis vi gerne vil udvikle os. Kravene til dine kompetencer kan ændre sig, og hvis du vil have de sjove opgaver, kræver det også, at du udvikler dig og lærer nyt.

Sjove dyre-videoer er synderen

En undersøgelse forHK, som Epinion har lavet, har afdækket, at sjove videoer på sociale medier er blandt danskernes foretrukne overspringshandlinger. Bl.a. de 91,6 millioner kattevideoer på nettet opsøges jævnligt af mere end hver tredje af os, og meget ofte kan videoerne nærmest komme snigende, uden vi bemærker det. 

For det meste hopper vi måske bare over på sociale medier for at få et hurtigt afbræk i hverdagen. Men problemet opstår, når den ene video leder til den anden, og der pludselig går rigtig meget tid. Undersøgelsen afslører, at flere video-kiggere kan bruge op til 30 minutter om ugen alene på at se kattevideoer!

5 gode råd mod overspringshandlinger 

Det er vigtigt, at du skelner mellem afbræk og overspringshandlinger. Alle har brug for en lille pause i ny og næ, men hvis det gentager sig for ofte, og ikke er nødvendigt, så er det måske en overspringshandling, der skal bekæmpes.

Her er derfor 5 gode råd mod overspringshandlinger, som kan hjælpe dig til at komme i gang med noget af det, du måske har lidt svært ved at få hul på.

1. Tag opgaven i mindre bidder

Hvis det er en større opgave, du skal i gang med, kan det hjælpe at dele den op i lidt mindre opgaver. Så bliver det mere overskueligt og nemmere at planlægge.

2. Book dig selv til opgaven

Det kan hjælpe at planlægge, at du skal lave opgaven og sætte en bestemt tid af til det og arbejde effektivt, mens du gør det. Sørg for, du ikke kan forstyrres af fx telefon imens.

3. Forpligt dig over for dig selv og andre

Lav en aftale med dig selv og fx en kollega eller et familiemedlem om, at du skal lave en opgave. Når du har sagt det højt til dem og lovet, vil du føle dig mere forpligtet.

4. Beløn dig selv, når du lykkes

Det kan være meget motiverende at love sig selv noget som belønning, når opgaven er lavet. Lov dig selv noget, du godt kan lide. Det kan godt bare være en gåtur eller en flødebolle.

5. Lav en liste med overspringshandlinger

Du kender sikkert godt dine egne overspringshandlinger. Prøv at lave en liste over dem, så bliver du mere opmærksom på dem, når de presser sig på, og du kan bedre afgøre, om det nu er vigtigt at se videoen med en fjollet kat, og om du virkelig har lyst til mere kaffe. Eller om du bare trækker tiden.

I videoen kan du se, hvad HK har gjort for at hjælpe danskerne med at komme de tidsslugende kattevideoer til livs.

BEMÆRK: Rørende billeder!

Mere info

HK-kampagnen ‘Veludvikling’ skal hjælpe til at motivere, inspirere og udvikle danskerne. Læs mere på hk.dk.