Fugt til huden
SPONSORERET indhold

Sådan giver du bedst din hud fugt

Der er gået sport i at bruge mange hudplejeprodukter, men rækkefølgen er vigtig, hvis de skal have en effekt. Læs med her, og bliv din helt egen lag-på-lag-ekspert.

Af:: Kicki Thomsen
18. feb. 2016 | Livsstil | ALT for damerne

Af Marie Brodersen 

De fleste har styr på den basale hudplejerutine bestående af makeupfjerner, renseprodukt og fugtighedscreme, men med en stigende interesse for at tilføje nye hudplejetrin er det nemt at komme galt afsted, hvilket er spild af både tid og produkter. Nøglen til succes er at kende de forskellige produkters molekylestørrelse, så de ikke blokerer for hinanden og blot føles som en tung og uvirksom dyne over dit ansigt. Lyder det som en kemiprøve, du ikke gider at tage, er der heldigvis hjælp at hente i de forskellige produkters kategorinavn, så giv ikke op på forhånd!

Start, som du plejer, med at fjerne makeup og rense din hud. Om du bruger skum, gel, creme, mælk eller en balm er ikke så vigtigt, så længe din hud bliver ren og balanceret med en toner bagefter. Efter toner er du klar til selve hudplejen, og det er her, rækkefølgen er vigtig: den tyndeste formular skal på først, og sådan bygger du på, indtil din hud er fugtmættet og beskyttet.

LÆS OGSÅ: “Jeg føler, jeg får det forkerte ben ud af sengen, hvis jeg ikke har dette item på”

1. Essens 

Start med den vandige essens, der typisk består af lette fugtbindere som lav-molekylær hyaluronsyre og glycerin, der fylder huden med fugt og dermed letter penetrationen af de efterfølgende produkter. Essens kaldes også "treatment" eller "lotion" og kan genkendes på sin flydende konsistens, der er væsentligt lettere end et serum. Plejende essens, der tilfører huden fugt og et boost af energi. Vital Treatment 5 Energy Roots, 150 ml, Blithe, 295 kr.

2. Serum

Efter essens er det serummets tur, og det er der mange varianter af. Det er fra serummet, du får den koncentrerede behandlende eller reparerende pleje, så vælg variant ud fra dit specifikke hudplejebehov – f.eks. rynker, pigmentforandringer eller manglende glød, og ikke ud fra hvilken hudtype du har, da det ikke er relevant på dette hudplejetrin.

Har du flere udfordringer, kan du bruge ét serum om morgenen og et andet om natten. Som tommelfingerregel bør sera med frugtsyre og A-vitamin kun bruges om natten, da de kan virke irriterende på huden, hvis du opholder dig isolen (primært et sommerproblem). Brug i stedet sera med antioxidanter og fugt om dagen, som hjælper med at beskytte og styrke hudens barriere. Bland selv-serum med C-vitamin, der ensarter huden og giver den en frisk glød. Supreme-C Serum Treatment, 2 x 10 ml, Nuori, 750 kr.

3. Creme

Efter serum skal huden forsegles med en dag- eller natcreme, der beskytter mod fugttab og fastholder serummet i huden. Også her er der forskellige varianter, hvor den grundlæggende forskel ligger i indholdet af fedt/olie. Nu bør du vælge efter din hudtype, da den afgør, hvor meget olie din hud har brug for.

Har du fedtet hud, bør du gå efter en let lotion eller oliefri creme, så porerne ikke tilstoppes. Har du tør hud, er en nærende creme eller olierig balm optimal, da de har et højere indhold af olier, der hjælper med at tætne hudbarrieren og holde huden smidig og blød. Til en normal/kombineret hud (som er mest udbredt) er en vandbaseret creme med oliebalancerende egenskaber helt udmærket. Fugtgivende dagcreme til normal hud. Findes også til andre hudtyper. Face Cream Normal Skin, 50 ml, Nilens jord, 270 kr.

LÆS OGSÅ: "Her er parfumen jeg får komplimenter for"

4. Olie 

Synes du ikke, at din creme giver helt nok, kan du duppe lidt olie på de områder, hvor huden føles ekstra tør. Det er dog vigtigt, at du lægger olien på til sidst, da olie godt kan trænge igennem creme, men ikke omvendt. Visse olier markedsfører sig som et serum eller et olieserum, fordi de indeholder såkaldte tørolier, der er let absorberbare og derfor ikke lægger sig som et skjold på huden. De kan godt bruges som alternativ til serum, hvis du har ekstremt tør hud, men prøv dig frem. Føles din hud tung eller fedtet, så skift til et almindeligt serum og følg den her anviste rækkefølge. Nærende og barrieretætnende ansigtsolie bestående af 100% abrikoskerneolie. Apricot Kernel Oil, 100 ml, Xellence, 299 kr.

5. Solbeskyttelse

Sidste trin er solbeskyttelse, som dog ikke er så nødvendig her i vintermånederne, men værd at nævne, da mange af de udfordringer, vi behandler med serum, netop er forårsaget af manglende solbeskyttelse. Beskyttende ansigtssolcreme med solfaktor 15. Organic Face Sun Cream SPF 15, 50 ml, Rudolph Care, 265 kr.

LÆS OGSÅ: Du kan spise dig fra rynker – fup eller fakta?

LÆS OGSÅ: "Jeg bliver tit spurgt hvilken mascara jeg bruger"

LÆS OGSÅ: Makeupartist: Jeg er ligeglad med, at det ikke er et dyrt navn, der står på produktet, når resultatet er så godt som i dette tilfælde