Pleasing
Foto: iStock

Pleasing

Sådan lærer du at sige nej

Er du én af dem, der siger ja til kaffeaftaler med bekendte og ekstraopgaver fra chefen, selvom du hverken har tid eller lyst? Vi har spurgt en coach til råds.

Det skete så sent som i søndags:

Jeg lavede en aftale med en bekendt, som jeg egentlig ikke har det store behov for at se. Vedkommende skrev og spurgte, om vi ikke snart skulle mødes til en øl, og hvad siger man så? Ellers tak? Jeg magter det ikke? Den dag kan jeg desværre (heller) ikke?

I mit tilfælde ender det ofte med et halvhjertet "ja", selvom jeg egentlig hellere ville have brugt tiden på noget andet og jo bare burde sige det, som det er: Jeg har faktisk ikke lyst.

Men hvorfor skal det være så svært at sige fra? Hvorfor ender man overhovedet med at sige ja, når man i virkeligheden mener nej?

LÆS OGSÅ: ADVARSEL: Læs ikke din kærestes Facebook-beskeder uden tilladelse

Det handler i bund og grund om jagten på anerkendelse, mener Helene Rosendahl Hillersdal, som er coach og mentor ved Rosendahl Coaching og som afholder kurser for personer, der har svært ved at sige nej. Her møder hun en bred gruppe danskere, der ofte sætter andre menneskers behov over deres egne og sjældent siger fra, selvom det kunne gøre hverdagen mere overskuelig.

- Det hænger ofte sammen med en manglende tro på, at de er gode nok, som de er. De oplever, at de skal bekræftes af andre for at føle, at de er ok, siger Helene Rosendahl Hillersdal, der kalder fænomenet for "hensynsbetændelse."

- Folk, der har svært ved at sige nej, er ofte bange for at såre andre eller – endnu værre – at andre bliver vrede på dem. Dybest set er de allermest bange for en afvisning og for ikke at føle sig elsket. Det er jo et psykologisk grundbehov, og så gør vi det, der skal til, for at blive accepteret og holdt af.

Selvværdet halter
Jagten på anerkendelse skyldes især, at vi lever i et samfund, hvor man ofte bliver vurderet på baggrund af de mere overfladiske ting – det vi kan, gør eller har – i stedet for den person, vi er, mener Rosendahl. Derfor går mange rundt med god selvtillid, mens selvværdet halter.

- Rigtig mange unge mennesker går efter at have det lækreste tøj, den helt rigtige iPhone, de højeste karakterer eller den flotteste kæreste. De bygger simpelthen et stativ omkring sig selv, som holder dem oppe, men mangler til gengæld at få styrket selvværdet. Problemet er så, når kæresten går, eller de ikke består eksamen. Så falder stativet, og så er der ikke noget tilbage, siger Rosendahl, der efterspørger en mere "anerkendende kommunikation" i samfundet generelt.

- Når mit barn gynger højt, er det vigtigt, at jeg ikke siger til ham: "Nej, hvor er du dygtig." I stedet bør jeg sige: "Wow! Det ser sjovt ud, er det sjovt?" For når jeg begynder at være anerkendende i min kommunikation, så begynder barnet at stille flere spørgsmål til sig selv: Er det sjovt? Har jeg det rart? Og så bygger de jo deres eget følelsesregister op, lærer at deres følelser er ok og øger deres selvværd på den måde.

Fyld dig selv op først
Selvom pleasing umiddelbart kan lyde sympatisk, fordi man ønsker at gøre noget for andre, kan det få store konsekvenser og blandt andet føre til stress eller depression, advarer Rosendahl. Derfor er det vigtigt, at man lærer at sætte grænser for sig selv.

- Hvis ikke vi fylder os selv op først og bliver ved med at køre på en reservetank, så har vi ikke noget at give af. Du kan ingenting være over for andre, hvis ikke du selv får slappet af og sørger for at sige nej til nogle ting, siger Rosendahl, der sammenligner det med oplevelsen på en flyrejse, hvor stewardessen beder dig om først at tage din egen iltmaske på, inden du hjælper andre.

- Vi skal simpelthen lære at stole på, at det er en menneskeret at sige nej.

LÆS OGSÅ: Emma Holten: Skal vi virkelig bare tage os sammen?
 

Tag en bevidst beslutning
Det handler først og fremmest om at mærke efter. Mange er nemlig for hurtige til at slå automatpiloten til, i stedet for at være mere selvkærlige, mere observerende og mere bevidste om, hvad de egentlig har lyst til.

- Det handler om at spørge sig selv: Hvad er det bedste at gøre i denne situation? Kunne det faktisk være, at det ville blive sjovt, hvis jeg sagde ja? Eller måske ville jeg få fred for ballade, hvis jeg sagde ja? Det skal være et bevidst valg, man træffer, siger Rosendahl.

- For man skal jo ikke sige nej hver gang, man ikke har lyst. Jeg mener, at vi får mere energi og lykkehormoner af at gøre noget for andre, så selvfølgelig skal vi blive ved med det. Vi skal bare være bevidste om, at vi har os selv med, og at vi ikke kommer til at leve vores liv på de andres præmisser.

Adskil sagen fra personen
Det er også afgørende, at man husker på, at nej'et ikke nødvendigvis er en personlig afvisning.

- Hvis jeg ikke har lyst, så skal jeg huske, at det ikke er personen, men sagen, jeg afviser. Mange er bange for at sige nej, fordi de er bange for at såre personen. De føler, at de afviser den, der spørger, men det skal de lære at skille ad, siger Rosendahl.

LÆS OGSÅ: Jeg kan ikke tale med mine singleveninder om mit lykkelige parforhold

- Hvis der for eksempel kommer en kollega og spørger mig: "Kan du ikke lige lave denne opgave for mig? Jeg kunne ikke selv nå det" så er det helt fint at sige: "Åh, jeg ville rigtig gerne hjælpe dig. Jeg skal bare gå klokken fire, og jeg har selv denne stak her." På den måde afviser man ikke personen, men holder sig til sagen.

Øv dig i standardsætninger
Derfor opfordrer Helene Rosendahl Hillersdal blandt andet sine klienter til at formulere nogle standardsætninger, som de kan bruge, når de skal sige nej, og som de. kan øve sig i at sige foran spejlet.

- Det handler om at tage udgangspunkt i nogle af de situationer, som man har i sit liv lige nu, hvor man synes, at det er svært. Derfor er det en god idé at lave nogle standardsætninger, som er anerkendende over for personen, men afvisende over for sagen. Det kan for eksempel være, at jeg bliver inviteret i biografen, hvor jeg ikke har lyst og så svarer: "Tusind tak fordi I har tænkt på mig. Jeg kan desværre ikke den dag, men jeg vil rigtig gerne en anden dag."

Bed om betænkningstid
Og så er det altid en god idé at bede om lidt betænkningstid i stedet for at tro, at man skal give folk svar med det samme.

- Man skal starte med at øve sig i at sige: "Ved du hvad? Jeg vender lige tilbage" eller: "Jeg skal lige tjekke min kalender" eller: "Uha, det skal jeg lige tænke over". Det er en rigtig god idé, fordi man giver sig selv lidt tid til at mærke efter, om man overhovedet har lyst eller ej.

LÆS OGSÅ: En fuld barbering af ansigtet har flere fordele, end du tror

LÆS OGSÅ: Derfor skal du ikke have det dårligt med at tage selfies

LÆS OGSÅ: Hun har 100.000 følgere på Instagram - men findes hun i virkeligheden?

 

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur