Sådan undgår du rivaliserende unger
SPONSORERET indhold

Sådan undgår du rivaliserende unger

Som forældre kan man hjælpe sine børn til et godt søskendeforhold, mener psykolog Karine Parello-Plesner. Det gør man ved ikke at være så bange for at gøre forskel på dem – så længe man giver hvert barn en følelse af, at det er elsket og specielt. Og så skal man heller ikke være så bange for at lade dem skændes.

Af:: Annette Aggerbeck Foto: Bulls
11. sep. 2012 | Livsstil | ALT for damerne

Forholdet til vores søskende som børn har stor betydning for den måde, vi indgår i relationer til andre på igennem livet. Søskenderivalisering i barndommen har derfor ikke kun indflydelse på, hvordan vi har det sammen med vores søskende som voksne, men også på, hvordan vi har det med vores kæreste, ægtefælle eller kollega. Det er derfor meget vigtigt at skabe et positivt forhold mellem søskende, mener psykolog Karine Parello-Plesner, der i mange år har beskæftiget sig med søskendeforhold – både som privatpraktiserende psykolog og som familierådgiver i det offentlige. Søskenderivalisering som voksne grundlægges ofte i barndommen, hvor også placering i søskendeflokken har stor betydning. 

– Det kan være svært at få en lillesøster eller en lillebror, når man har været vant til at have sine forældre for sig selv. Hvordan det ældste barn tackler det at få en lillesøster eller lillebror afhænger af barnets personlighed, og hvordan forældrene agerer. Det er vigtigt, at den ældste bliver inddraget i både graviditet og bagefter er med at passe den lille, og at forældrene er forstående over for, at det både kan være irriterende at have en lillesøster eller lillebror og samtidig kan det være dejligt med en kammerat. Det gælder om at fordele sin omsorg på begge børn, siger Karine Parello-Plesner.

Anerkend deres forskellighed
Søskende af samme køn har det oftere sværere med hinanden, end hvis de er af forskelligt køn.

– I opvæksten lærer vi ved at efterligne det køn, vi er, og to piger, der begge identificerer sig med mor, er mere sammenlignelige og kan derfor lettere komme til at konkurrere. Hvis man har en dreng og en pige, identificerer de sig med henholdsvis far og mor, og så sammenligner de sig ikke helt så meget med hinanden. To drenge ses også at rivalisere med hinanden, men de har oftest en anden og mere konkret og kontant måde at løse problemer på, hvor de ikke går så meget op i at snakke om følelser som piger, siger Karine Parello-Plesner.

Mange forældre er bange for at gøre forskel på deres børn, af frygt for at de skal blive jaloux eller misundelige på hinanden. Men det skal man ikke være så bange for, ifølge Karine Parello-Plesner.

– Søskende er forskellige og skal derfor også behandles forskelligt, men på en måde, så de opfatter sig retfærdigt behandlet. Alene det, at de har forskellig alder, gør, at vi er nødt til at gøre forskel, så derfor handler det om at være bevidst om, hvilke forskelle du gør, og være meget opmærksom på, hvad det enkelte barn har behov for, så du får hvert barn til at føle sig elsket og unikt. Siger vi til vores børn, at vi ikke vil gøre forskel, lærer vi dem jo netop at gå op i at få det samme hele tiden, og det kan dermed bane vejen for søskendejalousi, siger hun.

Når vores børn skændes, kan vi komme til at behandle dem uretfærdigt ved ikke at lytte nok til begges forklaringer. Hvis vi altid reagerer meget negativt, når børnene skændes, kan de få en opfattelse af, at det er dårligt at skændes. Så støt dem i stedet i, at de er forskellige. For vi kan udvikle os, når vi tager skænderier – i stedet for at lægge låg på en konflikt. Siger dit barn f.eks. "dumme svin!" til sin søster eller bror, er det vigtigt at vise, at skældsord ikke er okay, men at du accepterer, at barnet er vredt. Du kan spørge barnet, hvordan det andet barn mon har det, når det bliver kaldt sådan. Tag skænderier som tegn på, at børnene er optagede af hinanden. Vi bliver ikke fjender af at være uenige, men skænderier må ikke eskalere og være hårde for børnene, så vi skal stoppe dem, også hvis de kommer op at slås.

– Det er naturligt at være uenige, fordi vi er forskellige som mennesker, og derfor skal vi også lade vores børn skændes og lære af det. Men forældre må tage ansvar for, at skænderierne afsluttes med en win-win position og med en følelse af, at børnene har fået en større forståelse for hinanden og sig selv. Det er belastende for børn ikke at få talt om det, der er svært for dem – også deres søskenderelation. Åbn op for det, siger Karine Parello-Plesner

Sådan undgår du søskendejalousi:
• Vis din kærlighed over for hvert af dine børn, så de føler sig værdifulde og unikke.

• Vær bevidst om at du ikke kommer til at tildele dine børn bestemte roller, fordi du f.eks. lægger stor vægt på boglighed og derfor lader dit boglige barn mærke, at det i din øjne er mere rigtig end dit andet barn, der hellere vil spille fodbold. Vær stolt af dine børns passioner.

• Opfatter du dine børn som henholdsvis vanskelige og nemme? Læg mærke til, om du er med til at gøre dit barn vanskeligt, fordi der er nogle træk ved dit barns temperament, som du har svært ved at forstå. Hvis barnet ikke føler sig set og hørt, vil det kræve mere opmærksomhed, og dit "nemme" barn kan føle sig overset og blive jaloux.

• Undgå at sammenligne børnene over for hinanden, for med sætninger som „hvorfor kan du ikke bare gøre som din søster?" kommer du let til at lave alliancer og skabe jalousi, når det andet barn føler, at søster er meget bedre.

• Sørg for, at alle dine børn kommer til orde, og at de bliver set og hørt. Hvis storesøster er dominerende og udfarende, og det yngre barn er mere introvert, kan deres forskellige væremåder give meget store forskelle, hvis ikke du sørger for, at der er den plads, de hver især har brug for.

• Se på børnenes reaktioner over for hinanden og på, hvordan de omtaler hinanden over for dig, for det kan sige noget om, hvad de har af ønsker og behov. Læg også mærke til deres kropslige udtryk og mimik, for det er langt fra altid, at børn fortæller, hvordan de har det med deres søskende.

Psykolog Karine Parello-Plesner kan træffes på tlf. 50 22 22 50 eller psykolog@plesners.net