Julepynt DIY 2022
SPONSORERET indhold

18 kreative idéer til nem hjemmelavet julepynt

Er du en af dem, der aldrig får tid til at pynte op til jul? Eller bliver du stresset bare ved tanken om hjemmelavede julepynt? Så se vores store galleri, hvor vi giver dig 18 supernemme idéer, der nok skal få både dig og dit hjem i julestemning.

Af:: Rikke Larsen/Honning og Flora og Susanne Baden Jensen Foto: Tia Borgsmidt
03. okt. 2022 | Bolig | BoligLiv

Hjemmelavet julepynt er noget af det hyggeligste i december, hvis du spørger os.

Her kan du bruge alt fra gran, guld og flettede julehjerter til juleklip, en gurilande og hjemmelavede juledekorationer med et lille drys sne, som sikre tegn på, at julestemningen begynder at indfinde sig.

Tilsæt fund fra skoven og genbrugsbutikken til din DIY julepynt, og så er du godt på vej til at skabe hyggelig julestemning i hele hjemmet.

Vi har derfor samlet en masse smukke og kreative idéer til hjemmelavet julepynt, som du let kan kaste dig over.

Mange af idéer til vores DIY julepynt herunder er også nogle, som børn vil finde hyggelige at nørkle med - så ansæt endelig familiens små hjælpenisser som oppyntningsassistenter!

Den egen hjemmelavede julepynt kan også sagtens være moderne julepynt. Faktisk går det bedste af slagens i arv fra familiemedlem til familiemedlem. 

Så pynt hjemmet og hyg dig med disse små julepyntprojekter i denne kolde tid. 

God fornøjelse med den hjemmelavede julepynt!

Se 18 kreavtive idéer til julepynt DIY her:

Kæmpe stage til julebordet

Lav en LANG lysestage til julebordet

Har du – eller en handyman, du kender – et forstner-borsæt, kan du selv lave en stor effektfuld lysestage af et stort stykke drivtømmer eller af en lang, tyk lægte. Du skal bore huller i træet, der passer til både store og små lys. Husk at sætte lysene fast i lidt sølvpapir, så træet ikke brænder. Du kan også købe metalkraver til lyshullerne. Bag efter vil den også pynte hjemmet, hvor den fx kan så i vinduet. 

  1.  

Enebærkrans

Smuk enebærkrans

Enebær dufter skønt af jul, og mange har den stedsegrønne busk i haven. Du kan også finde dem i naturen, hvor de vokser på heder og i sandjord. Pluk en masse grene, da de er oplagt at bruge til diy julepynt. Vil du bruge enebær til en krans, så klip først masser af små duske, og saml dem derefter i små buketter, som du fæstner til kransen med ståltråd. Du kan gøre som her og binde kransen tykkere i bunden, det giver en fin effekt. Brug gerne en tynd birkekrans som base.

Smuk glaspynt

Smuk glaspynt

Vi elsker julekugler på juletræet. Du kan selv lave eller pynte dine julekugler, og vi har samlet diy julepynt-opskifter på hjemmelavede julekugler her. Men der er tit masser af pynt, der IKKE bliver plads til på træet, men derfor kan det sagtens få lov at stå fremme til skue i en fin æske. På den måde bliver det til meget nem hjemmelavet julepynt også – især hvis det er smuk, gammel glaspynt som her.

Flaske-rensertræ

Lav "Flaskerenser-juletræ"

Klip flaskerensere til, så de får form som juletræer, og brug dem i dit nisselandskab eller i et fint stilleben. Du kan f.eks. sætte dem fast i gamle blomsterfakirer som her. Du kan ofte finde de gamle fakirer på dba.dk.

Alternativ adventskrans

Alternativ adventskrans

Nej, din adventskrans behøver ikke være en rund krans. Her er det en gammel patronkasse, fundet på et loppemarked. Den er perfekt til lys - og en lignende kasse kan findes i din genbrugsbutik?

Adventspynt

Klip selv din adventspynt

Lav en simpel dekoration til dine adventslys med to små stykker pap eller tyk papir klippet i split og lidt lædersnor. På den måde har du hurtigt kreativt julepynt. Hvis du har en variotang, kan du også sætte små snøreringe fast i pappet, og gøre dem ekstra fine.

Lysende sylteglas

Lysende sylteglas

Gem glassene fra sennep, rødkål med mere og brug dem til at lave et helt lyshav i haven med fyrfads i de rensede glas. Det er både genbrug og hjemmetlavet julepynt, som vil lyse op og skabe hygge.

Sejlivede sukkulenter

Sejlivede sukkulenter

Pynt adventskransen eller juledekorationen med små sukkulenter, der holder sig fine og grønne længe efter at grangrenene er begyndt at visne.

Lys på stikkerne

Lys på stikkerne

Brug en gammel blomsterfaktir som lysetage. Du kan ofte finde dem på dba.dk eller på etsy.com, hvor du skal søge efter ’flower frog’ eller ’pin frog’.

Honning-søde bordkort

Honning-søde bordkort

Læg en lille honningkage sammen med bordkortet af pap eller papir, når du skal dække julebordet.

Driv-tømmerjul

Driv-tømmerjul

Gå en tur ved vandet, og find små stykker drivtømmer, som du kan bruge til julens dekorationer. Du kan som her også tegne, skrive eller på anden vis dekorere på træet med fx en hvid eller guldfarvet tusch. 

Velkomstdrink med et jule twist

Velkomstdrink med et jule twist

Server en nem og julet velkomstdrink bestående af 1/3 tranebærjuice, 1/3 pærecider og 1/3 hvidvin. Julepynt drinken med en æbleskræl og en kvist rosmarin, og server. Mums!

Brug bærret

Brug bærret

Bind en lille dekorativ krans i gran og dekorer den med små fine mariebær. Det er de bær, der vokser på mangeblomstret rose – rosa multiflora – og den findes ofte i skovbryn og ved læhegn.

Juleuro

Lav en smuk DIY juleuro

Lav en simpel juleuro ved at hænge helt enkle stykker pynt på et stykke drivtømmer eller på en solbleget gren. 

Læder-ophæng

Læder-ophæng til julekransen

Du har styr på at binde en hjemmelavet julekrans til din dør. Men måske du har lyst til at lege med udtrykket, når du skal hænge den op? Brug et gammelt læderbælte som ophæng til din julekrans. Hvis du ikke har et i skabet, kan du finde et brugt i den nærmeste genbrugsbutik.

En skål fyldt med advent

En skål fyldt med advent

I stedet for at lægge din adventskrans på et fladt fad, kan du fylde en smuk skål med kogler - og så derefter lade din krans hvile herpå. Har du mod på at lave en hjemmelavet adventskrans i år, så find inspiration og DIY opskrifter her.

Kanel-stjerne

Kanel-stjerne

Hjemmelavet julepynt af kanelstænger er også en sjov idé. Køb ekstra lange kanelstænger (de fås fx ofte i Flying Tiger eller Søstrene Grene ved juletid) og lav som her en duftende kanelstjerne. Lav først to trekanter, og sæt dem så sammen til en stjerne med tynd lædersnor eller ståltråd.

Æbletoddy med chili og kanel

Æbletoddy med chili og kanel

Server en glohed, hjemmelavet æbletoddy på en frostklar dag. Du kan drikke den ude - og ellers er den oplagt at nyde, mens du sidder indenfor og laver dit DIY julepynt!

(2 store krus)

  • 5 dl æblemost
  • 4-5 kanelstænger
  • 2 spsk. akaciehonning
  • 4 tynde skiver frisk æble
  • 2 tynde skiver frisk ingefær
  • evt. 4 cl whisky
  • lidt chilipulver
  1. Varm æblemosten og kanelstængerne op til kogepunktet. Lad det trække i ca. 5 minutter for at få smagen ud af kanelstængerne.
  2. Fordel honning, æble, ingefær og whisky i to store krus. Tilsæt et drys chili, æblemost og kanel, og server.