Sexime og sexchikane

Foto: Getty Images Bliv klogere på hvad sexisme og sexchikane egentlig dækker over.

”Tidligere var kvinder ikke nær så bevidste om, at det var sexistisk”

De sidste tre måneder har vi diskuteret sexisme på et helt nyt niveau, og mange har anerkendt, at det er noget, der findes i os og blandt os. Men hvorfor findes sexisme egentlig? Hvad er den bygget af, og hvorfor er den så svær at slippe af med? Det har vi spurgt to eksperter om.

De sidste tre måneder har vi diskuteret sexisme på et helt nyt niveau, og mange har anerkendt, at det er noget, der findes i os og blandt os. Men hvorfor findes sexisme egentlig? Hvad er den bygget af, og hvorfor er den så svær at slippe af med? Det har vi spurgt to eksperter om.

Nedvurdering og diskrimination af især kvinder har altid eksisteret i vores kultur, og selvom kønsligestilling blev en af de udvalgte 10 danske værdier ved oprettelsen af Danmarkskanonen i 2017, er det for nyligt blevet meget tydeligt, at sexisme stadigvæk er en del af vores kultur i dag.
 
Det har vi især set dette efterår, hvor Sofie Linde i slutningen af august satte ild til en tre år forsinket dansk #MeToo-debat. Siden har et par politikere måtte forlade deres magtfulde poster, og der er blevet samlet underskrifter mod sexisme og seksuelle krænkelser fra bl.a. medie-, film-, og musikbranchen, universiteterne, sundhedsvæsnet og politikere.
 
Vi står derfor midt i en kulturforandring, der kan have enorm betydning for den reelle ligestilling. Det mener psykolog Neela Marie Sris og kønssociolog Cecilie Nørgaard, som ALT.dk har talt med for at blive klogere på sexismen ud fra et videnskabeligt synspunkt:

For hvorfor hænger sexismen stadig ved i vores kultur og samfundsstruktur? Hvad er den formet af, og hvorfor har de forskellige feministiske bølger gennem tiden ikke udryddet den endnu?  

Kultur er usynligt

For at forstå, hvorfor sexismen overhovedet findes, må vi dog først og fremmest tage de historiske briller på, mener kønssociolog Cecilie Nørgaard.

LÆS OGSÅ: Min chef mener, at jeg selv har lagt op til en kollega, der chikanerer mig

”Sexisme findes, fordi vi har en patriarkalsk historie. Vi har en lang kulturhistorie bag os, hvor der har været forskel på muligheder og på adfærd mellem kønnene. Der har været forbundet en højere status med at være mand end kvinde, man har simpelthen været mere værd som mand. Privilegierne og adgangen til magt, man har haft som mand, har nogle udnyttet i form af en diskriminerende eller krænkende adfærd overfor kvinder – og det er der stadig nogen, der gør. Det er jo en del af vores kønsstereotype fortælling i historien, som stadigvæk sætter sig igennem i nutiden,” forklarer Cecilie Nørgaard til ALT.dk og uddyber:
 
”Noget af det sværeste ved den sexisme, der dominerer i dag, er, at rigtig meget af den er usynlig, og for mange mennesker også ubevidst. Det er de færreste, der vil sige ”jeg behandler mænd og kvinder forskelligt”, eller ”jeg synes, at mænd er bedre ledere”, ’jeg tilgår kvinders kroppe som et tag-selv-bord’ eller ”jeg synes, at kvinder er bedre forældre”. Det er de ubevidste fordomme og forventninger, som vi knytter til køn, der lever i bedste velgående”

Opdragelsen har stor indflydelse

Vi sår frøene til de fordomme og forventninger, som vi har til køn, allerede i opdragelsen, selvom det ikke er noget, vi tænker over, mener Cecilie Nørgaard, og senere viser det sig i vores forventninger og adfærd på fx jobbet.
 
”Ofte møder vi drenge og piger forskelligt fx i opdragelsen. I undersøgelser viser det sig helt tydeligt fra 6-7-årsalderen, at både drenge og piger oplever drenge og mænd som klogere. Senere kan man se, at både mænd og kvinder oplever det at være en leder som typisk for en mand, og at mænd er bedre ledere. Både mænd og kvinder tænker lavere tanker om kvinder end de gør mænd – et virkeligt trist levn fra fortiden, som tilsyneladende er svært at slippe af med. I hvert fald så længe vi ikke er bevidste om det – og derfor heller ikke handler for at modarbejde det – fx i vores uddannelsessystem.”

Fra et psykologisk perspektiv peger psykolog Neela Maria Sris også på opdragelsen og de forventninger, vi fra barnsben har til kønnene, som en væsentlig faktor, der er med til at holde sexismen i live:
 
”Sexisme i form af nedværdigelse og diskrimination af kvinder er ikke et biologisk behov, mænd har. Det er mere en sociokulturel konstruktion, der altid har været socialt accepteret. Fx i opvæksten og i opdragelsen, hvor drenge får lov til at være vilde. Man siger jo: ”boys will be boys”, og det udtrykker, at drenge får lidt mere spillerum, end piger gør. Når en pige derimod er besværlig, får hun at vide, at hun skal være mere medgørlig. Man prøver lidt at få dem til at være den pæne pige. Det er en del af kulturen, at vi forventer, at piger skal være mere medgørlige, og at drenge må opføre sig mere uhæmmet, og det er vi ved at gøre op med. Det bliver spændende om 10 år at se en ny generation, der er vokset op i den forandrede kultur,” siger Neela Maria Sris.

LÆS OGSÅ: Sofie Linde med ny kommentar efter mediestorm: ”Da jeg stod på den scene…”

Hun forklarer også, at det historisk set har været både i juridisk og praktisk forstand, at kvinden har været underlagt manden på mange måder:  

”Den her subtile, sexistiske kultur, som man har haft tidligere, den har vi også i dag. Det er jo netop det, vi ser en masse eksempler på nu. Kulturen med et klask i røven eller en kommentar bliver udskældt nu, men tidligere var kvinder ikke nær så bevidste om, at det var sexistisk, og det er der stadig kvinder, der ikke er, fordi det altid har været sådan. Den kultur, som vi har i dag, skal man se som et produkt af historien.”

Forskellen på sexisme og seksuel chikane

  • Sexisme og seksuel chikane er ikke det samme.
  • Sexisme er nedvurdering og diskrimination på baggrund af køn, men den sexistiske tankegang kan føre til seksuel chikane.
  • Hidtidig forskning viser at krænkende handlinger herunder seksuel chikane og mobning, kan have helbredsmæssige konsekvenser for den krænkede, herunder depression, posttraumatisk stresssyndrom og hjerte-karsygdomme afhængig af grovhed, varighed og hyppighed.

Sexismens jerngreb

Sexisme er blevet slået ned på siden 1960’erne, men findes stadig i mange former i dag. Der er både de mere strategiske krænkelser, der ofte handler om magt – som fx hvis en stor tv-kanon fortæller en 18-årig nyansat DR-medarbejder, at han vil ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun sutter hans pik.

Og så er der den form for sexisme, der i højere grad handler om ubetænksomhed som et produkt af den kulturelle fortælling gennem historien – som fx når nogle tænker på kvinder som dårligere bilister.
 
Det forklarer psykolog Neela Maria Sris, der ser sexisme som et kontinuum. Hun mener, at det er vigtigt at overveje den sexistiske handling, så man undgår at fornærme eller krænke nogen ubevidst.
 
”I den ene ende har vi de tunge sager, hvor der er tale om krænkelser, som meget ofte handler om magt. Men i den anden ende af kontinuummet, hvor vi har de ”små” ting, som fx hvis en kvinde bliver fløjtet af på gaden, skyldes det ofte mere ubetænksomhed og er ikke – nødvendigvis – kun et udtryk for magt. Derfor handler det nogle gange hverken om at opnå sex eller demonstrere magt. Men de ”små” ting er ikke uskyldige, og man ved aldrig, hvordan de bliver modtaget, derfor skal man tænke sig om,” forklarer hun til ALT.dk.
 
Men kan man ikke sige, at et cat call på gaden netop er et udtryk for magt, fordi man objektificerer den, man fløjter af?

”Det kan selvfølgelig godt være objektiviserende, for man kan jo sige, at det ikke er ens værdier, der bliver fløjtet af, men ens udseende, men konteksten er afgørende for, om det er en nedværdiende handling. Hvis det nu er fredag aften og en kvinde går med sine veninder på vej til fest, og der så er nogen, der fløjter af hende, og hun flirter lidt tilbage, så er det jo fint. Men situationen er en helt anden, hvis det er en kvinde, der bliver fløjtet af på sin arbejdsplads, helt uden der er lagt op til det, så er det objektiviserende. Det handler om især to ting: konteksten og relationen. Det skal helst være så lige en relation som muligt, og så skal det gå begge vej”, uddyber hun.

LÆS OGSÅ: Julie Kragh: ”Det er anstrengende at være den, der ødelægger den gode stemning”

De ”små” historier har ifølge kønssociolog Cecilie Nørgaard også en konsekvens. For milde og grelde udtryk for sexisme har samme mønster og fastholder dermed patriarkalske samfundsstrukturer og stereotype kønsopfattelser. Så de "små" historier kan på den måde komme til at legitimere de "store" historier. Og omvendt kan dét ikke at acceptere de milde tilfælde være med til den kulturforandring, der er nødvendig, for at forebygge de alvorlige krænkelser, mener hun.
 
”Sexisme kan have alle mulige forskellige udtryk, men det er ikke funktioner, som den, der bliver udsat for sexisme, har glæde af. Sexisme kan være rigtig mange ting, fx nedvurdering, diskrimination, chikane, grænseoverskridende adfærd eller magtudnyttelse på baggrund af køn. Men det er aldrig den, der har en sexistisk adfærd, der bliver frataget noget. Så det har den funktion, at det fastholder magtmønstre, der ligner dem, vi altid har haft. Hvis man er i en magtposition, så er det også en måde at udnytte magten på, så man får det, man gerne vil have i form af fordele eller privilegier”, fortæller Cecilie Nørgaard og uddyber:
 
”Hvis man bevidst eller ubevidst vurderer en kvindes indsats som dårligere eller som en lavere indsats end en mands, netop fordi hun er kvinde, så er det ikke et udtryk for at opnå sex, men det er sexisme på samme måde, som at det ville være racisme, hvis det handlede om at undervurdere et menneskes indsats på baggrund af hudfarve.”
 
Og dén diskrimination – når privilegierne eller magten bliver udnyttet – kan få store psykologiske konsekvenser for den, der oplever sexistisk adfærd rettet mod sig, forklarer Neela Maria Sris:
 
”Der kan være ufattelig mange konsekvenser, også afhængigt af udfaldet. Fik man sagt fra, eller gjorde man ikke? Man kan blive ekskluderet på arbejdspladsen, miste sit arbejde, miste en forfremmelse eller andre muligheder, men der kan også være nogle følelsesmæssige og emotionelle konsekvenser. Man kan føle rigtig meget skam over den måde, man har handlet eller ikke har handlet på. Man kan føle sig forkert, fordi det gik ud over netop dig. Man kan stå med en skyldfølelse og tvivl på sig selv og spørge sig selv: ”har jeg lagt op til noget?”, eller ”er der sket en misforståelse?”. Der kan også være stor ensomhed forbundet med det, for det er ikke nemt at fortælle nogen, hvad der er sket. Hvad nu, hvis man bliver dømt af andre som en, der ikke kan stå op for sig selv? Det så vi med Sofie Linde i starten, da der var mange, der dømte hende for ikke at have sagt fra. Det kan være enormt ensomt at gå med, og man får det ikke bearbejdet, fordi man ikke får det fortalt til nogen.”

LÆS OGSÅ: ”Da han forgreb sig på mig, slog og sparkede jeg ikke. Jeg lå helt stille og kiggede op i loftet”

De psykologiske konsekvenser er på deres egen måde også med til at fastholde samfundsstrukturen, mener psykologen. At opleve sexistisk adfærd kan nemlig virke bekræftende, hvis man i forvejen har et nedværdigende syn på sig selv og andre kvinder, forklarer hun:
 
”Man kan komme til at tage det budskab med sig, at man ikke er noget værd og derfor ikke må sige fra. Og når ens grænser så bliver overskredet gang på gang, bliver det bare en bekræftelse af, at man ikke er noget værd. Så det bliver en selvopfyldende profeti. En ond cirkel,” siger Neela Maria Sris.

Den onde cirkel er ved at blive brudt

At ændre en kultur kræver, at mange magtfulde aktører går forrest i samme retning. Aktivister har startet revolutionen, men magthavere skal implementere kulturforandringen i lov og reglementer, ifølge Cecilie Nørgaard.

Derfor er det, vi ser nu, en vellykket kulturforandring, som vi står midt i, mener hun. Sexismens onde cirkel er ved at blive brudt. Det har taget os lang tid at nå hertil, og Cecilie Nørgaard har et bud på, hvorfor Danmark ikke kom med på den første #MeToo-bølge 2017, da den begyndte i Hollywood:
 
”En af de største grunde er, at danskerne har en stærk selvfortælling om, at vi er et meget ligestillet land. Det er en del af vores nationale identitet, og det fylder meget i vores selvbillede. Det selvbillede har pressen været med til at opretholde. Et forskningsprojekt, hvor man har sammenlignet Danmark og Sverige, peger på, at det har været utrolig svært at komme igennem de danske medier på en kulturforandrende måde. Vi har manglet tal på fx hvor mange der har oplevet grænseoverskridende adfærd på arbejdspladsen, men det har vi fået nu, fordi man er begyndt at registrere og kommunikere i offentligheden. Det usynlige og ubevidste er svært at forholde sig til, men tal er mere konkrete og gør, at vi kan begynde at sætte ord på sund adfærd og mål for ligestillingen,” fortæller hun til ALT.dk.
 
Kulturforandring er en lang proces, og vi er ifølge Cecilie Nørgaard nået til the tipping point i forhold til den hidtil skjulte sexisme – også selvom vi stadig ikke er i mål:
 
”I vores uddannelsessystem er man begyndt at kunne se og mærke nødvendige forandringer og tiltag. Fx er der kommet et fag på pædagoguddannelsen, der hedder køn, seksualitet og mangfoldighed. Tidligere har man formidlet myter om køn og diversitet på uddannelserne, hvor man nu så småt begynder at formidle valid forskning. Det betyder afsindigt meget, hvis kommende generationer ikke socialiseres og uddannes kønsstereotypt. Samtykkeloven er også et godt eksempel på, at vi er gået fra, at seksuel krænkende adfærd på grotesk vis har været legitimeret i vores kultur, til, at begge parter nu skal være opmærksom på, om du har den anden med i denne her seksuelle situation, som du er en del af. Ikke så meget at forlange, vel? Men meget er stadig på tegnebrættet, fx har vi stadigvæk en læreruddannelse, hvor kønsmyter florerer og kommende lærere ikke lærer at forholde sig vidensbaseret til køn, men det, tror jeg, kommer snart”, afslutter hun.

LÆS OGSÅ: Trine Dyrholm, Susanne Bier og 662 andre: ”Det er tid til at stå sammen”

Hvis man spørger de to eksperter, hvornår de tror, at vi i Danmark for alvor slipper af med sexisme, er svaret ikke enslydende:
 
”Vi begynder at slippe af med sexisme, når det er bredt accepteret i kulturen, at sexisme eksisterer – og at vi derfor begynder at sætte aktivt ind for at ændre kulturen og ikke mindst forebygge, at det overhovedet kan ske. Det sidste handler om de grundlæggende strukturer, der nærer den mest udbredte sexisme, som handler om, hvad man kan kalde for den patriarkalske, heteroseksuelle verdensorden. I det system findes kun heteroseksuelle mænd og kvinder og disse er partout stereotype og væsensforskellige, og mænd er mere værd end kvinder og har blandt andet derfor ret til kvinders kroppe. Når vi holder op med at genfortælle denne gamle kønsmyte via den stereotype kønssocialisering af lyserødt og lyseblåt helt fra barnet bliver født og hele vejen op igennem vores uddannelsessystem – ja, så får fortællingen – og dermed sexismen – ikke længere næring,” siger Cecilie Nørgaard.
 
Neela Maria Sris tror dog ikke, at vi nogensinde kommer 100 procent af med vores sexismekultur, men erkender, at vi rykker os nærmere det ideal, som mange kæmper for:

"Vi slipper ikke af med sexisme, og vi slipper heller ikke af med racisme, men der kan være nogle bølger, hvor man gør op imod den sexistiske kultur, og så lander man et bedre sted. Der kan så ske nogle ting senere, som gør ligestillingskampen aktuel igen. Vi rykker os helt sikkert for hver bølge, men jeg tror aldrig, vi slipper helt af med det."

Få overblikket over det store #MeToo-opgør i Danmark i 2020 og 2021

Hvorfor lige nu? Få overblikket her:

I slutningen af august afslørede Sofie Linde, at en tidligere ”stor tv-kanon” i DR havde truet hende med, at han ville ødelægge hendes karriere, hvis ikke hun gav ham et blowjob. Det skete for 12 år siden til en julefrokost i mediehuset.

Siden har debatten om sexisme og seksuel chikane for alvor rullet i Danmark.

Efter Sofie Lindes afsløring er flere kendte værter stået frem med lignende oplevelser med seksuel chikane i mediebranchen. ALT.dks livsstilsredaktør har også delt sin.

  • Den 9. september efterlyste ALT.dk beretninger fra både mænd og kvinder, der har oplevet seksuel chikane på deres arbejdsplads. Over 100 beretninger er siden blevet delt – fra en lang række forskellige brancher og aldersgrupper.
  • Den 10. september skrev over 700 kvinder fra mediebranchen under på, at de selv havde oplevet eller været vidne til seksuel chikane og sexisme på arbejdspladsen. På få dage steg antallet af underskrifter til mere end det dobbelte.
  • Den 14. september sendte 10 tidligere praktikanter et brev til ledelsen i DR, hvor de beskrev sexistiske og krænkende oplevelser, de har været udsat for i mediehuset.
  • Den 15. september stod flere kvindelige politikere frem og fortalte om seksuel chikane på Christiansborg.
  • Den 21. september sendte 46 tidligere og nuværende medarbejdere på Ekstra Bladet et brev til ledelsen, hvor de kritiserede manglende handling over for en sexistisk kultur på avisen.
  • Den 23. september oprettede ALT.dk #MeToo-skolen i samarbejde med HK Privat for at pege på konkrete løsninger, der kan sikre trygge arbejdspladser uden sexchikane.
  • Den 25. september skrev mere end 300 kvindelige politikere under på et opråb mod sexisme og krænkende adfærd i dansk politik.
  • Den 26. september blev det offentliggjort, at over 500 læger også har skrevet under på, at sexisme finder sted på danske hospitaler, klinikker og universiteter.
  • Den 2. oktober bringer Politiken 97 vidnesbyrd fra kvindelige musikere og branchepersoner, som står frem og fortæller om sexisme og seksuel chikane i musikverdenen.
  • Den 7. oktober går Morten Østergaard af som politisk leder for De Radikale, da det kommer frem, at det er ham, har der krænket folketingsmedlem Lotte Rod ved at lægge en uønsket hånd på hendes lår for omkring 10 år siden. Den 10. oktober skriver Morten Østergaard ud på Facebook, at flere kvinder har følt sig krænket af ham, og den nye politiske leder Sofie Carsten Nielsen (R) igangsætter en undersøgelse af Morten Østergaard og seksuel chikane i partiet.
  • Den 8. oktober siger 689 forskere fra universitetsverdenen fra over for sexisme og seksuelle krænkelser og fortæller bl.a. om overgreb og trusler i deres branche. 
  • Den 12. oktober siger 664 filmfolk fra over for sexisme og krænkelser i deres branche i en åben erklæring, der bl.a. støtter op om tidligere produktionsassistent Emilie Moth, som 30. september stod frem i Ekstra Bladet og fortalte om seksuelle krænkelser. 
  • 19. oktober: Frank Jensen fortæller på et pressemøde, at han går af som overborgmester i København og som næstformand i Socialdemokratiet. Han mister i samme ombæring tre ud af sine fire bestyrelsesposter, hvor den fjerde, Rockwool Fonden, stadigvæk overvejer, om Frank Jensen skal være en del af bestyrelsen. Få hele overblikket her.
  • 27. oktober: 11 initiativtagere har samlet 284 underskrifter fra kvinder i fagbevægelserne, som siger fra over for en sexistisk kultur og krænkelser internt i deres egen branche.
  • 9. november: 1.485 skuespillere, instruktører, producenter, ledere, sangere, musicalperformere, dansere, koreografer, undervisere og elever er i en rapport fra Aarhus Universitet blevet spurgt ind til grænseoverskridende adfærd på deres arbejdsplads. Her svarer hver anden kvinde og næsten hver fjerde mand, at de har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed. Og at den grænseoverskridende adfærd oftest kommer fra en leder. Det skriver Politiken på baggrund af rapporten.
  • 11. december: Jens Gaarbo stopper på TV2, efter en advokatundersøgelse, der undersøger kulturen på TV 2, har vist, at han handlede forkert og udviste "dårlig dømmekraft", da han var nyhedschef på kanalen fra 1997-2003.
  • 15. december: 54 kvinder og 3 mænd har skrevet 143 vidnesbyrd om sexisme i arkitektbranchen, som politikenbyrum.dk bringer. De har samtidig startet en underskriftindsamling for alle, som enten har oplevet eller været vidne til sexistisk adfærd i arkitektbranchen i Danmark. 
  • 5. januar: Den kendte TV 2-vært Jes Dorph-Petersen er efter indberetninger fra to tidligere kvindelige medarbejdere blevet afskediget. Afskedigelsen skal ses i lyset af den advokatundersøgelse, TV 2 påbegyndte i efteråret, hvor flere kvinder stod frem og fortalte om grænseoverskridende og krænkende adfærd på TV 2.
  • 14. februar: En tidligere sekretær i Socialdemokratiets top står frem hos DR og fortæller, hvordan tidligere minister for by-, bolig- og landdistrikter Carsten Hansen i 2010 under en sommerfest var grænseoverskridende og krænkende overfor hende. "Han tager fat om mig, hiver mig ind til sig og kysser og slikker mig på kinden, mens han siger: ’Du skal ha’ en rigtig mand’," fortæller Louise Kwang blandt andet. Sagen endte dengang med, at hun fik en undskyldning, hvis hun skrev under på en tavshedsklausul. Det fortrød hun siden, fordi hun derfor ikke havde nogen at tale med sagen om. Hun fortsatte i jobbet, men gik ned med stress. I dag ønsker Louise Kwang at advare andre om at skrive under på en sådan aftale. Carsten Hansen ønsker ikke at stille op til interview, men svarer i en mail til DR, at aftalen blev indgået med Louise Kwang selv og HK, der repræsenterede hende, og at han ikke finder anledning til at kommentere yderligere.
Se, hvad vi ellers skriver om: Sexisme, #MeToo og Interview