Signe Lindkvist: "I stedet for at blive deprimeret og udvikle bulimi og anoreksi tænkte jeg "skønt!"

Jeg plejede at elske Instagram; at scrolle igennem flamboyante bloggere i vilde outfits eller celebre kendisser uden en rynke i panden. Men nu siger de mig ingenting. Mine likes går i stedet til den selvironiske powerkvinde, den vidende virtuelle veninde eller den underspillede æstetiker.

Min fornemmelse er, at jeg ikke er alene om at være træt af OL i avocadomad-møder-Chanel-taske, trutmundsselfies og #wokeuplikethis-hashtags, og min mission er at få sat ord på det.

Al forandring kommer først fra de unge, så her begynder jeg. I en rapport fra det anerkendte trendforecasting-bureau Box1824 (december 2017) finder jeg dem. De er født efter 1998 og de er blevet døbt GenExit. De er kendetegnet ved at have mere beherskede online-vaner, som sætter det personlige over det kommercielle.

"De anerkender ikke værdien af at have et "personligt brand", som ellers var et musthave for Millenials'ene. De går i stedet efter en mere privat (selfcontained) identitet baseret på ægte overbevisning og lidenskab", står der i rapporten, som også understreger, at det er derfor, yngre mennesker foretrækker det ægte og flygtige ved Snapchat frem for et iscenesat Instagram-feed. De har ikke lyst til at bruge alle deres sociale kompetencer på at opretholde en illusion om deres liv, og de foretrækker en mere fri og flydende tilgang til de sociale medier.

LÆS OGSÅ: Daisy Løvendahl: "Vov at vise din sårbarhed og det, som gør ondt på dig"

Jeg har selv arbejdet i kommunikationsbranchen i tiden før, nogen kunne stave til blogger, gennem perioden hvor de nye mediepersonligheder var et kuriosum, der kunne bestikkes med cupcakes, skumfiduser og parfumer med deres navn på, til nu, hvor de er livsstilsguruer, der lever et liv med faste kontrakter og købte holdninger. Mens jeg arbejdede med netop influencer-kommunikation, undrede det mig ofte, at vores bloggerarrangementer og såkaldte influencerfester var mærkeligt blottede for liv. Det var ikke til at mærke, hvor grænsen gik mellem oplevet begivenhed og iscenesat tilværelse. For selvom alle var både smukke, glade, søde og deltagende, var de ikke til fest med lokalets andre gæster. De var til fest med deres telefon og deres virtuelle følgeskab. Festen foregik på Instagram og på bloggen. Ikke på dansegulvet.

Vi blev vel bare mætte

De helt unge har det som mig. De har opdaget, at vores opmærksomhed betaler for, at andre kvinder, hvis væsentligste talent er selviscenesættelse, kan føre en livsstil, som vi, der blot har uddannelse og almindelige jobs, aldrig vil kunne opnå.

Med den massive eksponering har de podet os med en ekstrem materialisme, som både har sat sig på misundelsesmusklen, men også på vores psykiske helbred.

I en undersøgelse fra 2017 har Storbritanniens Royal Society for Public Health undersøgt sammenhængen mellem unge menneskers brug af sociale medier og deres risiko for at udvikle angst, depression, søvnproblemer, kropsforagt og den omsiggribende tilstand af FOMO (Fear Of Missing Out; angsten for at gå glip af fællesskabets oplevelser, red.). Instagram har vist sig at være det mest skadelige sted, fordi vi med de mange billeder og den ny Stories-funktion ikke længere kun begærer en andens taske, sko eller taljemål – vi vil have deres hele liv.

LÆS OGSÅ: Janni Ree: Det var svært for mine børn at se deres mor stå med brysterne helt skubbet op

Jeg har brug for at vide, at vi er på vej et bedre sted hen og ringer til Christina Neustrup, som er brand- og kommunikations- rådgiver og indehaver af The Social Club, hvor hun har rådgivet virksomheder som Stine Goya, Sticks´n´Sushi, Unicef og Malene Birger.

Hun er ikke klar til at aflive influencer-hypen på de sociale medier, men hun er heldigvis overbevist om, at den vil ændre karakter.

– Vi blevet mere bevidste i måden, vi omgås de influencere, vi møder på vores vej gennem medielandskabet. Vi kræver mere end et quickfix; vi vil have personlighed og dybde.

Signe Molde, Lisbeth Wulff, Sofie Linde og Ditte & Louise er nogen af de kvinder i mediebilledet, der ikke (kun) viser en glansbilledeversion af sig selv. Foto: Peter Nørby.

De personer, vi skal forære vores "like" og opmærksomhed, skal give noget tilbage. Vi vil ikke være medvirkende til en grundløs herostratisk berømmelse; afsenderen skal bidrage med noget substans.

Men hvis vi stadig vil stimuleres og underholdes, og vi vil have bloggens personlighed, men avisens faglighed og modemagasinets lækkerhed, hvor skal vi så kigge hen?

Personligt søger jeg som moderne medieforbruger ekspertviden og hverdagsaktivisme, og det er ifølge Christina Neustrup vejen til at genvinde kontrollen.

– Det nye afgørende element i vores tilgang til medier bliver noget så gammeldags som kildekritik. Jeg håber virkelig, at det bliver et fag helt fra 0. klasse i folkeskolen. Vi skal lære at tage viden alvorligt og undersøge, om det, vi vælger at bruge vores opmærksomhed på, er tiden værd. Vi lever i en tid, hvor misinformation løber i en lind strøm fra alle kanaler.

Hverdagsaktivismen, hvor forbrugeren simpelthen fravælger en influencer, et medieformat eller en producent ved at kigge væk eller ikke købe ind på deres ydelser, er vores vej til at genvinde kontrollen. Vi har brug for forbilleder med andet end mange followers, siger hun.

Menneskelig ægthed

Fremtidens blogger ser anderledes ud end hende, der lige nu er dækket fra top til tå i sponsoreret tøj, spiser sponsoreret mad og er høj på sponsoreret lykke og æstetik. I stedet vil vi bruge vores opmærksomhed på originalerne og dem, der bibringer ny viden om vores egen livsstil og interesser.

– Formater, der bidrager med viden inden for vores professionelle eller private interessesfærer og specialister, der kan noget særligt, hvad enten de ved noget om håndbyggede britiske racerbiler, moderne litteratur eller hipster-hækling. Folk, som vil bruge deres tid på at akkumulere viden, jeg har brug for, og dermed gør mig klogere og bedre forberedt, siger Neustrup.

Men vi vil ikke kun have mere indhold, seriøsitet og ekspertanalyse. Vi leder også i stigende grad efter stemmer, der kan tilbyde os comic relief. Det er derfor, Lisbeth Wulff kan udgive en hel bog "Du forstår ikke din egen mor" med Bodil Jørgensens voldsomt morsomme samtaler fra Rytteriet med den fiktive "Trine".

Og derfor tiden er inde til en spillefilm med Ditte Hansen og Louise Mieritz. Og det er også derfor, at kvinder som Signe Molde og Sofie Linde har henholdsvis 80.000 og 357.000 følgere på Instagram.

Signe Lindkvist, der selv tilhører gruppen af morsomme, veloplagte og selvironiske mediestjerner, har været i mediebranchen i snart tre årtier, og hun mærker også, at vi orienterer os i nye retninger. Mod individer, der repræsenterer en menneskelig ægthed. Forbilleder, der ikke tager sig selv alt for alvorligt.

– Historisk set har kvinder jo skullet være pæne at se på og grine af det, som manden siger. Men det har vi lyst til at gøre op med nu. Det handler om at se, hvad der er sjovt ved sig selv og dyrke det. Om det så indbefatter at klæde sig ud som en bi eller få lyserødt hår, så handler det alt sammen om at bruge sin femininitet morsomt, siger Signe Lindkvist og tilføjer, at det også er globaliseringen, der har gjort den særligt danske humor og selvironi så relevant.

LÆS OGSÅ: Signe Lindkvist om tv-branchen: ”Jeg har mange kolleger, der døjer med anoreksi”

– I dag kan vi jo alle se, hvilken kjole Rihanna har på, og hvor glamourøs Beyoncé ser ud, selvom hun lige har født. De har kæmpe budgetter til at opretholde et poleret ydre, så hvis man kan følge dem lige så tæt som for eksempel en dansk Medina, så er hun nødt til at kunne noget andet. Vi er blevet mætte af den kommercielle blærerøvsvej. Jeg meldte mig ud af Facebook for 8 år siden, fordi folk kun postede om det perfekte liv, hvor de bagte boller, knaldede konen, løb et maraton og stadig havde overskud til fire børn. Det var et sted, der startede som en gennemskuelig venskabshjælper, som nu er blevet en ond forretning, hvor vi er produktet.

Signe Lindkvist mener, det er vigtigt, at vi skærmer vores børn og unge og tager en aktiv snak med dem om, hvem de følger på Youtube og Instagram, og hvad der ægte, og hvad der er købte holdninger. Og så skal vi sørge for, at hjemmet bliver et sted, hvor vi viser, hvordan ærlige mennesker agerer, og ægte kroppe ser ud. Hvis vi skal skabe en ægte kvinderevolution, kræver det også, at vi tør gå nøgne igennem vores egen stue og vise, hvordan en ægte krop ser ud, når den ikke er styltet op, strammet ind og tilsat et kilo makeup eller fire flatterende filtre.

– For nogle år siden til en casting på et populært tv-program a la "Vild med Dans" fik jeg at vide, at jeg aldrig ville blive vært på den type program, for jeg var for lille og for tyk. Men i stedet for at blive deprimeret og udvikle bulimi og anoreksi tænkte jeg "skønt!". Nu er jeg helt fri for at hige efter det, de andre piger kan. Den caster gjorde mig faktisk en tjeneste, for jeg slap af med at prøve på at være en blanding af en komiker, en model og et geni. Som kvinde i mediebranchen skal du altid vælge, om du vil være klog og sjov eller lækker. Og når du så hviler i, at du er klog og sjov, bliver du automatisk lækker på en anden måde. Efter at jeg tog den aktive beslutning, som jeg ikke sagde til nogen, fik jeg markant mere at lave og lavede kun ting, der passede meget bedre til mig.

Signe Lindkvist ved det. Og der ER meget, der tyder på, at vi er på vej ind i en ny æra, hvor avocadomad og trutmund afløses af en anden ingrediens på insta: Kvinder, der tør larme og fylde i landskabet og være ægte hele vejen. Dét er Instagram også en perfekt platform for.