Siri Barje
Foto: Stefan Andresson Den svenske tv-kok Siri Barje anbefaler, hvad du skal se, lytte til, læse i og smage på i Sverige.

Se, lyt, læs, smag

En af Sveriges mest populære tv-kokke om sit favoritmuseum: "Det har været lukket i evigheder, men er endelig åbnet igen"

Du har Karl Ove Knausgård og Inger Christensen stående i reolen. Du er velbevandret i Ingmar Bergmans film og har binget alle sæsoner af SKAM. Du har set Sonja Ferlov Mancoba på Statens Museum for Kunst, og du har da vist også en Hilma af Klint-plakat derhjemme. Men hvor godt kender du egentlig det skandinaviske kulturlandskab, som det ser ud lige nu? Og hvem vidste du ikke, at du skulle læse, lytte til eller se på? Vi har spurgt tv-kokken Siri Barje, hvad der rykker i hendes hjemland.

Siri Barje – også kendt som Olive Hummer – er en af Sveriges mest populære tv-kokke, kogebogs- forfattere og madbloggere (Siribarje.koket.se). På sin Instagram-profil @siribarje hyper hun vegetarmad, får knækbrød til at ligne food porn og deler ud af sin begejstring for sit hjemlands natur og madkultur.

Hvilken restaurant i Sverige burde alle besøge? 

– Der har jeg kun et umiddelbart svar: Bar Agrikultur!

BarAgrikultur
Bar Agriculture, Stockholm. Foto: PR.

Baragrikultur.com

Hvilket museum elsker du mest? 

– Nationalmuseum. Det har været lukket i evigheder, men er endelig åbnet igen. Kunsten du kan se her, er gammel og mageløs!

Nationalmuseum.se

Hvilke kunstnere fra Sverige fascinerer dig? 

– Jeg har flere gode navne. Gastronomisk er det Magnus Nilsson (@magnusfaviken fra restauranten Fäviken i Åre, red.), inden for kunst er mine favoritter malerne Hilma af Klint og Olle Hjortzberg, og hvis jeg skal fremhæve en vidunderlig musiker, er det Sarah Klang.

Hvorfor er morgenmad så vigtig for dig og for svenskerne generelt? 

– Det er så dybt indlejret i vores kultur at spise morgenmad. Det er en måde at få åbnet dagen rigtigt på. Jeg kan faktisk bedst lide at spise morgenmad derhjemme, hvor jeg spiser knækbrød med smør, ost, radiser og karse. Ellers vil jeg anbefale Café Pom & Flora.

pom och flora
Café Pom & Flora, Stockholm. Foto: PR.

Pomochflora.se

Hvilken svensk film kan du se igen og igen? 

– Jeg elsker Smala Sussie (instrueret af Ulf Malmros med Tuva Novotny i hovedrollen red.). Den bliver jeg aldrig færdig med!

Tuva Novotny
Tuva Novotny i filmen Smala Susie.

Hvilken svensk bog burde alle læse? 

– Alle burde kaste sig over Tripprapporter, Tone Schunnessons fine debutroman, og serien Udvandrerne af Vilhelm Moberg.

Hvilken svensker er mest hip lige nu? 

– Jeg har optur over sangerinden Nicki Dar (der også spiller med i filmen The Square fra 2017, red.) aka Groovy Nickz fra punkrockbandet Dolores Haze.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Sverige og Restaurant