Sisse Sejr Nørgaard: ”Jeg er i en form for eksistentiel krise”

Hvordan starter din dag?

“Jeg prøver at tysse på det mindste barn, Cleo, så hun ikke vækker hele huset. Det lykkes sjældent. Dernæst er opgaven at lave havregrød, kaffe, madpakker og forsøge ikke at skændes. Vi skiftes til at følge den ældste, Elly, til skole. Er det min tur, leger hun og jeg ‘Gæt et dyr’ på vej derover, og så løber jeg tilbage for at få en halv times motion. Bagefter starter det forfra med at få Cleo ud ad døren og i vuggestue, og klokken ni er jeg så mig selv igen og klar til dagen.”

Hvordan ser dit arbejdsliv ud?

“Forvirrende og ustruktureret. Jeg er i en form for eksistentiel krise, hvad angår mit arbejdsliv. Jeg ved, at jeg er enormt privilegeret, fordi jeg kan tjene penge på måder, som ikke er andre forundt. Jeg laver podcasts, reklamer, tager værtjobs på fagfestivaler, underviser og er moderator til debatter. Men jeg ved stadig ikke, hvad jeg vil være, når jeg bliver stor. Og det er lidt et problem, for jeg er jo stor.”

Hvorfor har du kastet dig over madlavning?

“Jeg blev sendt hjem med stress for mange år siden. Jeg arbejdede alt for meget som nyhedsjournalist, og den var helt gal. Jeg kunne ikke huske, hvordan man kogte pasta, jeg var kort for hovedet, og jeg hang ikke sammen uden for jobbet. Jeg kom til en psykolog, som sagde, at jeg skulle arbejde mindre og få mig en hobby. Men hvad fuck skulle det være?

Jeg prøvede brætspil, zumba, filmklubber, surf, alkohol, gåture og fotografi, og det eneste, jeg kunne og havde lyst til, var at være journalist. Men fordi jeg ikke havde adgang til kantinen på mit job, fandt jeg langsomt glæde i at lave mad. En helt konkret proces med en begyndelse, en midte og en afslutning blev min redning. Det blev starten på en stor kærlighed til at eksperimentere, og pludselig var madlavningen meget mere end en hobby.”

Og nu har du skrevet en kogebog – hvorfor skal man læse den?

“Fordi min bog ikke er en kogebog, men en køkkenbog, hvor du får sjove anekdoter, navlepilleri og forhåbentlig inspiration til ikke at lade dig skræmme ud af køkkenet, men måske afprøve nogle af de genveje, som ligger lige for for at få lidt succes med madlavningen.”

Hvad laver du til morgenmad, når I skal have det store udtræk?

“Alt det, som vi har. Gerne amerikanske pandekager med nogle karameliserede æbler, lidt lækkert charcuteri, en fransk fluffy omelet med krydderurter, surdejsboller med hjemmelavet nutella og syltetøj. Og Coco Pops. Er der Coco Pops, eksploderer alle i glæde.”

Hvad er din livret, og hvem vil du helst spise den med?

“Pasta i alle afskygninger, som jeg helst vil spise i Italien med Esben. Det er fedt, at jeg er gift med den, som jeg bedst kan lide at spise med. Det skulle naturligvis være uden børn, så vi rent faktisk kunne tale sammen, og med vin og god udsigt til.”

Hvem er dit største forbillede?

“Jane Fonda! Hun har formået at forblive en stærk kvinde i et mandsdomineret samfund, har været en politisk stemme hele vejen og har forstået at bruge den til at skabe opmærksomhed omkring klimaforandringerne og det store behov, der er for handling. Og så er hun komplet ligeglad, hvis folk prøver at pille hende ned for hendes alder, udseende eller brug af kosmetiske indgreb. Hun ranker bare ryggen og viser os andre, at det aldrig er for sent at gøre en forskel. Jeg fylder 40 til januar og er selv lidt i krise over, hvem jeg er, og så er det ret livsbekræftende at se en kvinde, der genopfinder sig selv hvert årti.”

Hvilken kamp er den vigtigste for dig?

“Klimakampen. Jeg er selv i vildrede, hvor jeg skal starte og slutte og kan genbruge herfra og til dommedag, men det ville ikke ændre noget i det store billede. Og bruger jeg min stemme offentligt, er der altid et backlash, for tænk, hvis jeg har købt en plastikpose i Netto eller kører i en ny bil. Vi prøver at agere bevidst derhjemme, spise grønnere, genbruge alt, hvad vi kan, og køre elbil. Men det er jo de helt store aktører, der skal skabe den egentlige forandring og ændre sig radikalt. Det er tarveligt at lægge ansvaret på den enkelte forbruger alene.”

Hvilken fejl har du lært mest af?

“Min største fejl har været at lytte til de stemmer, der har en mening om alt det, kvinder ikke kan, og hvordan vi skal eller ikke skal se ud. Dem gider jeg ikke at lytte til mere. Jeg har også lavet opbagt sovs ud over hele mit køkken, og så holdt jeg mig fra at lave den i mange år. Nu kan jeg igen, for jeg har lært at dosere rigtigt. Og så har jeg solgt mig selv for billigt. Jeg har lært at bede om den pris, jeg ved, mit arbejde er værd.”

Hvad er det sidste, du tænker på, inden du går i seng?

“Jamen, det hele! Hvordan vi skal redde kloden, hvad hvis Putin lukker for gassen, har jeg investeret min pension rigtigt? Og dernæst: Hvad skal vi spise i morgen? Følger jeg de rigtige madprofiler på insta? Og hov: Findes der spøgelser? Det må jeg da lige tjekke på Reddit.”

Hvor i verden vil du helst spise morgenmad?

“Vi besøgte engang hotellet 11 Howard i New York, hvor vi fik en hollandsk pandekage med æblekompot. Den tænker jeg stadig på, så den vil jeg spise og vade ud og kigge på mennesker.”