”Skal jeg blive skilt, få en affære eller en uddannelse?"

En af Mie Kaaes veninder vågnede efter en stort set søvnløs nat med en underlig susen for ørerne. En sivende lyd. Hun var uglad og havde i et stykke tid følt sig på skæv kurs i sit parforhold og på jobbet. Hun lå stille, og pludselig vidste hun, hvor lyden kom fra. Fra hende selv. Hun var punkteret. Livet sivede simpelthen langsomt ud af hende. Eksemplet er frit fortalt efter Mie Kaae og Sofia Mannings nye coachingbog ”Hvad vil du virkelig?”. Bogen er forfatternes første sammen og Sofia Mannings fjerde.

Og hvis ikke situationen med den ”punkterede” kvinde var så tæt på sandheden for mange af os, ville den være til at grine ad, mener de to forfattere. Men nu er det altså virkelighed. Så hvorfor er det, at danske kvinder, som burde høre til de rigeste og frieste på jorden, går rundt og føler sig så fortabte og utilfredse? Det, synes Sofia Manning og Mie Kaae godt, man kan tænke lidt over. Svarene giver de i deres nye coachingbog.

– Mange kvinder ved godt, at der er noget galt, men de ved ikke hvad. Det er typisk menneskeligt i første omgang at prøve at ændre tilværelsen ved at prøve at blive endnu mere perfekt. F.eks. at forsøge at leve op til en masse normer udefra snarere end, hvad man selv har lyst til. Du går måske i gang med at løbetræne, selvom du egentlig ikke gider, for ”man skal jo være sund og tynd”. Eller måske sidder du og tjekker forældre-intra for at være en god, pligtopfyldende mor, i stedet for at sige ”jeg gider ikke være forælder på den her måde. Det er et pres”. Vi møder unge kvinder, der knokler på jobbet, henter deres børn tidligt fra institution, ser godt ud og som er dødhamrende trætte og får deres første livskrise som 28-årige. Det er jo umuligt – rent fysisk kan det jo ikke lade sig gøre at leve op til alle krav, siger Sofia Manning.

LÆS OGSÅ: Chris MacDonalds nedtur "Jeg bankede bajer ned"

Din grundfølelse skal være glad
– Mange af de regler, vi danske kvinder drøner rundt for at leve op til, er slet ikke livsvigtige. Hverken for os selv eller vores børn. I Spanien f.eks. gælder der helt andre regler. Ingen går op i økologisk babymos og børns sengetider, sådan som vi gør herhjemme. Børnene falder i søvn på restauranter. Det er værd at tænke over, også når det gælder alle de mange andre ting, man bare skal, for at være en ”ordentlig” mor herhjemme. Måske dør børn rent faktisk ikke af, at deres mor ikke har en fast pædagogik for deres sovetid. Og det er bare ét eksempel på de regler, vi underkaster os, siger hun. Sofia Manning er selv langtfra punkteret, men hun kender godt følelsen. Hun er officielt på barsel med sønnen Morgan på ti måneder, bor i Danmark noget af tiden, men er samtidig i gang med at sætte et gammelt hus i stand i Spanien sammen med sin mand. Ved siden af har hun skrevet den nye bog med Mie Kaae, som hun også har delt direktørposten i sin coachingvirksomhed Manning Inspire med siden 2011.

– Udtrykket ”punkteret” siger egentlig alt om den tilstand, vi beskriver i bogen, og som mange kvinder oplever. Jeg møder dem, når jeg holder foredrag og på vores uddannelse, og de klager over, at de ikke kan få livet til at fungere. Nogle har garanteret tænkt: ”Skal jeg blive skilt, få en affære eller en uddannelse? Okay, jeg tager uddannelse”. Man kan mærke, at deres gnist er væk, og deres flamme er på laveste blus. Det skøre er, at samtidig med, at de er så ulykkelige og utilfredse, kan de ikke løsrive sig fra, hvad andre mon synes om dem, forklarer Mie Kaae.

– Vi er en generation af mænd og kvinder, der så gerne vil gøre det så godt på alle livets områder. Det eneste, vi åbenbart, ikke kan finde ud af, er at passe ordentligt på os selv og vores lykke, siger Sofia Manning. Det er selvfølgelig synd, synes både hun og Mie Kaae, men de mener også, at vi skal tage os sammen: Vi har et valg!

– Det er ulideligt at høre folk brokke sig over det samme. I bogen fortæller jeg om, da jeg blev skilt første gang, hvor jeg stod som enlig mor med et alt for stort, dyrt hus, jeg ikke kunne sælge. Jeg var utilfreds og havde svært ved at beslutte mig for, hvad jeg skulle stille op med huset og i det hele taget, så jeg brokkede mig. Over krisen, huset og alt muligt, indtil en god veninde sagde: Nu holder du fandeme op med at brokke dig over det samme hele tiden. Jeg kan ikke holde ud at være sammen med dig. Den sved, og det var ikke rart at få at vide, men jeg stoppede, fortæller Sofia Manning. Veninden var Mie Kaae. Sofia Manning og hun tør nemlig godt at være ærlige over for hinanden. De har begge været i lange forløb, hvor de har arbejdet med sig selv og har mange års træning i at reflektere over livet og forsøge at gå 100% efter det, de gerne vil have. 

– Det er egentlig den refleksionsproces, vi beskriver i bogen. Hvad er det, du gør? Hvad vil du? Hvor skal du hen? Hvad er vigtigt for dig? Det lyder banalt, men det er det jo slet, slet ikke. Det handler jo til syvende og sidst om at tage ansvar for sit liv og få mest muligt ud af det, understreger Mie Kaae.

– Mange tror, at coaching går ud på at skifte ud og gøre op. Men det er slet ikke sikkert, at du skal springe ud som forfatter eller grafiker som 35-årig eller forlade din mand. Vores nye bog handler mere om at være bevidst om, hvad der har betydning for dig og kan få din indre flamme – for at blive i det sprog – til at blusse igen. Det kan også godt være, at du læser bogen og opdager, at du faktisk ikke er så utilfreds med dit liv, som du troede. Måske sidder du bare fast og er… ja, punkteret.

Ifølge Mia Kaae og Sofia Manning handler det at finde glæden i livet grundlæggende om at turde mærke efter i sig selv. De sidder dagligt med kvinder, som på papiret har det hele, men som alligevel er utilfredse, har mistet fornemmelsen af deres egen krop og føler sig presset ind i en bestemt livsstil.

– Jeg hører mange kvinder – og mænd – sige: ”Jeg går på arbejde hver dag og er ikke specielt glad for det, men det er okay. Mit ægteskab kører ikke specielt fedt, samtidig ser vi os om efter et større sted at bo og taler om flere børn. Det føles nærmest, som om jeg lever en anden persons liv, som om næste trin allerede er lagt ud foran mig, så jeg går næsten bevidstløs fra trin til trin. Jeg gør det, der forventes”, siger Mie Kaae.

I bogen fortæller hun om en tale, hun holdt til en polterabend, hvor hun bad kvinderne sætte sig to og to og fortælle hinanden, hvad de allermest elskede at lave. Bare det at tage sig tid til at mærke efter, hvad man elsker, og hvad der gør en glad, glemmer mange kvinder. Ifølge Mie Kaae og Sofia Manning burde det være noget, man gjorde hele tiden. Efter deres mening er lykke ikke for meget at bede om.

– Selvfølgelig kan man ikke gå rundt i en konstant lykkerus. Men den der basale i kroppen af ”jeg er glad, jeg er det rigtige sted i mit liv med de rigtige mennesker”, den skal altså være der. Jeg føler mig lykkelig hver dag, min grundfølelse er glad, og sådan skal livet føles.

LÆS OGSÅ: Brdr. Price - I vores barndomshjem handlede det om to ting...

Gå ikke efter normalen
De to forfattere har brugt mange timer på at diskutere, analysere og finde ud af, hvor filmen knækker. De giver kvinders måde at agere på en stor del af skylden. – Læg mærke til det. Det er ikke chefen eller kollegerne, der siger, at du skal arbejde til kl. 20 og tjekke mails om aftenen. Det er ikke din mand, der synes, du er tyk og skal løbe en tur – mænd kan godt lide kvinder, der ligner kvinder, siger Sofia Manning og opfordrer til, at flere kvinder tager et stille indre opgør med normalitetsbegrebet:

– Vi er bange for at falde ved siden af, ikke at være normale. Men ”normal” er ligesom tøj i onesize: Det passer alle, men det sidder ikke rigtigt godt på nogen, vel? Hvis du vil have en tilværelse, der passer perfekt til dig, er du nødt til at udfordre normalitetsbegrebet og tage stilling til, hvad du vil. Uden at sammenligne dine ønsker med normerne. Bliver du bange? Så trøst dig med, at du allerede er godt i gang uden at vide det. For hvis du vitterlig troede, at det normale var det rigtige, ville du næppe sidde og læse denne artikel eller vores bog for at finde ud af, hvad du skal gøre for at blive lykkelig, trumfer Sofia Manning.

Når man har sagt A, må man også sige B, mener de to coaches og forfattere. Og ifølge dem er du allerede på vej, med næste skridt venter alt det sjove dig.

– For at komme videre er du nemlig nødt til at finde ud af, hvad der gør dig rigtigt glad og giver dig energi. Før du ved det, kan du jo heller ikke vide, hvad der er dit mål, og hvor du skal hen.

Få dig en ven
I bogen anbefaler Sofia Manning og Mie Kaae en simpel øvelse, hvor man tegner en tidslinje, hvor man noterer skelsættende livsbegivenheder på og laver en kurve, der viser, hvor glad du har været på det tidspunkt. I Mie Kaaes tilfælde var hendes første højdepunkt et ophold på efterskole.

– Jeg blomstrede, fordi jeg lærte nye ting og mødte nye mennesker. Det er i princippet det samme, jeg laver i dag som coach og underviser. Men min kurve er selvfølgelig også dalet. Som ny, grøn underviser tvivlede jeg hele tiden på mig selv, fejlede, var usikker indeni og sikkert også usikker at høre på. Så at finde ud af, hvad du er god til, betyder ikke nødvendigvis, at du er god til det med det samme. Det ville næsten være for let. Men du har sandsynligvis evner i den retning, ligesom jeg opdagede det hos mig selv. Måske føles det ikke engang fedt at være i dit rette element til at begynde med. Men bare rigtigt. Når du er i gang med at finde den rette hylde i livet, kan du også spørge dig selv: Lever jeg måske allerede min livsdrøm? For måske har du allerede i store træk det liv, du gerne vil have, men du har for meget. Du har fyldt for meget i livet. Efter Mie Kaae og Sofia Mannings mening kan man hurtigt overengagere og påtage sig for mange opgaver og for meget ansvar.

– Måske gik du oprindeligt efter en god løn, eller du er måske bare et menneske, der bliver dybt engageret. Under alle omstændigheder kan livet blive så tætpakket, at du ikke har plads til at finde glæde i de enkelte opgaver, fordi du altid skal skynde dig videre til den næste. Stress og travlhed er også en måde at bevæge sig væk fra sin livsdrøm på. Det sker tit i parforhold, understreger forfatterne i bogen.

– Vi suser omkring og kører børn til svømning, spiser parmiddage og går på arbejde og glemmer at værdsætte den anden og det, vi faldt for. Nogle gange sker det også med vores børn: Vi har så travlt, at de bliver til opgaver, der skal løses – gå til babysvømning, smøre madpakker, holde fødselsdag og så videre. Det hele bliver til opgaver, ikke fælles glæder. Hvis du har det sådan, enten med familien eller arbejdet, så prøv at skære ned. Drop nogle af alle de aktiviteter og opgaver, du fylder dagene med, og prøv at huske på, hvorfor du elsker dit fag – eller din familie, siger Mie Kaae og Sofia Manning, der mener, at vi skal blive bedre til at prioritere, før filmen knækker.

– Måske har du alle ingredienserne til et skønt liv. Det har de fleste af os danskere vel i virkeligheden. Men mange af os skal blive bedre til at bruge dem, nyde dem og se dem. Så hvilke ingredienser, som du elsker, er allerede til stede?, siger Mie Kaae og Sofia svarer:

– Jeg har lært at lytte til mig selv ved at tage væk fra alt, dvs. kontoret, e-mails, mobilen i en uge eller to. Helt væk. Jeg hygger mig og læser bøger, sover, tænker, mediterer og går lange ture. Og vigtigst af alt, så lytter jeg. Jeg gør det, også selvom der måske ligger store bunker med hasteopgaver på skrivebordet, eller selvom jeg eventuelt måtte gå glip af den helt store nyhed i netop denne uge. Jeg tager væk med ro i sindet, fordi jeg har fundet ud af, at når jeg kommer tilbage, så er jeg en bedre leder, en bedre coach, en bedre ven, kæreste og mor. Et sidste råd fra de to lyder ironisk, men skal tages alvorligt:

– Få en voksenven! Kvinder er generelt for dårlige til at bede om støtte og hjælp. Når jeg sidder med en kvinde, der er ”punkteret”, ser hun altid fuldkommen overrasket ud, når jeg spørger ”Jamen, hvem støtter dig i alt det der. Det må da være hårdt?”. Nogle begynder simpelt hen at græde, for de har virkelig troet, at de skulle klare det hele selv. Det er der jo ingen mennesker, der kan. Et helt kapitel bogen handler om støtte, og om at vælge mennesker, om hvem du med sikkerhed kan sige: De er med hele vejen, de tror på mig! Og ellers… er rådet selvfølgelig: Få en coach.

LÆS OGSÅ: Mathilde Norholt "Lad os nyde både store og små kurver"