Sonja Richter og Signe Vilstrup: Vores drømme er...

Hvad er den mærkeligste drøm, I nogensinde har haft?

Sonja: – Drømme er jo ikke kun dem, man har om natten. Der er også fremtidsdrømme og ønskedrømme. Inden jeg vidste, at Per Fly skulle lave denne her film, havde jeg på ønskedrøms-planet drømt om at lave den. Jeg kan huske, at jeg gik rundt og tænkte, at jeg gerne ville lave en film, der handlede om den her form for forelskelse. Og jeg tænkte, hvordan gør man det, når man er skuespiller? Skal jeg så virkelig selv til at skrive den? Og kan jeg det? Så da Per kom og fortalte mig om denne her film, tænkte jeg, at det jo var det, jeg havde ønsket mig, og så fik jeg det pludselig! Det var som om, der var en anden – altså Per – der havde opfanget den drøm. Jeg tror, man kan plante drømme i hinanden ved at tale om emner. Man oplever jo indimellem, at drømme bliver til virkelighed, uden at man har overvejet konsekvensen af, hvad der vil ske, hvis de går i opfyldelse. Jeg tror, det er ens sjæl, der fortæller en, hvor den er på vej hen.  

Signe: – Ja, det er ofte, jeg drømmer om noget – i sovende eller vågen tilstand – og umiddelbart efter sker det. I mange tilfælde er det til min fordel. Men ikke alle. Så jeg skal passe på med, hvad jeg ønsker mig.

Sonja: – Jeg har nogle klokkeklare drømme, som jeg tror, alle skuespillere har. At jeg skal til optagelsesprøve igen på Teaterskolen, og jeg ikke kan finde scenen, og der bliver kaldt på mig. Jeg løber rundt i nogle mørke gange… Og så er der den med, at jeg står på scenen og tror, det er en prøve, men så er det i virkeligheden premieren. Og jeg kan ikke mine replikker. Jeg tænker, at det er stress og hverdagsrester… Men jeg tror også, at man kan have drømme, der varsler… Det mærkelige i denne her film er den drøm, Per har fundet på i den – hvor „K“, som jeg spiller, kigger ind i et hotelværelse. På mange planer ligner den en, jeg drømte for mange år siden og skrev ned: Jeg kigger ind i et rum – et mørkt rum og et rum bagved, hvor jeg kan se, at der sidder en mand på en seng, en soldat.. og han er ked af det. Det er det eneste, jeg har skrevet ned. Den drøm viste sig senere at blive meget betydningsfuld for mig.

Hvad drømte I om at være, da I var børn?

Signe: – Jeg havde aldrig den der klokkeklare drøm om, at jeg ville være fotograf og nå hertil, hvor jeg er i dag. Men jeg har altid været optaget af at skabe mine egne universer – helt tilbage fra My Little Pony og Barbie tiden. Jeg kunne bruge oceaner af tid på at bygge dukkehuse og lave opstillinger og gå og beundre dem. Ingen måtte røre eller lege med dem. Det er jo egentlig også det, jeg gør i dag. Jeg leger bare med levende dukker, og putter dem i lidt større dukkehuse. Jeg er helt bestemt landet i mit ultimative drømmejob, fordi jeg netop kan kreere ud fra min fantasi og fastholde de billeder, jeg har inde i hovedet. Jeg er ikke så optaget af den tekniske del af mit job, jeg er ikke spor regelbundet og prøver mig meget frem – tit med uortodokse metoder. Det vigtigste er, at jeg for mulighed for fastfryse drømmen og på den måde eje dem. Eje skønhed. På den måde har modefotografiet været det rigtige valg. Det er iscenesættelsen, jeg tænder på.

Sonja: – Jeg ville gerne være operasanger. Min søster var ved at blive sindssyg over, at jeg gik og sang hele tiden. Jeg kan huske, engang min søster sagde – pissesur: „Du har altid en sang om alting, Sonja“. Jeg gik rundt i markerne og sang til himlen. Det var det der store melodrama-patos, som jeg jo har fået lov at lave som skuespiller. Men det handlede om følelsen af musikken, der jo er så vinrød og pompøs. Opera er en lidt voldsom verden. Og de historier, jeg falder for i manuskripter er lige sådan.
Signe: – Min far spørger mig stadig, hvad jeg skal være, når jeg bliver stor. Han er stolt af det, jeg klarer, men det er noget tidsbegrænset, mener han. Forældre vil jo så nødigt have, at deres børn skal fejle og lide nederlag.


Har I jeres drømmejob?

Sonja: – Hundrede procent! Jeg ved, at jeg er havnet på den rigtige hylde, og det er jeg simpelthen så glad for. De andre hylder – instruktørhylden f.eks. – er også spændende, men det her er min.

Signe: – Jeg har tit prøvet at forestille mig, hvad jeg ellers kunne have taget mig til, men jeg kan ikke komme på et erhverv, der i den grad opfylder alle mine drømme, som fotografiet gør.