Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Status på ligestilling
Foto: Getty Images Mænd og kvinder verden over markerer i starten af marts kvindernes internationale kampdag.

Status på ligestilling

Status på ligestilling: ’Man kan godt tænke: Hold da kæft, er der ikke sket mere’

Tusindvis af kvinder verden over går i dag på gaden for at markere kvindernes internationale kampdag. Men hvor langt er vi egentlig nået på ligestillingsfronten?

2018 har på mange måder været kvindernes år.

Måneder med #Metoo, fjerdebølgefeminister og et enormt fokus på kvinders rettigheder har for alvor sat spark i debatten om ligestilling.

Men de tusindvis af demonstranter, der i dag går på gaden verden over for at markere kvindernes internationale kampdag, går stadig ikke forgæves.

Tal fra Danmarks Statistik viser nemlig, at der fortsat er lang vej igen i jagten på ligestilling mellem kønnene. Eksempelvis har flere kvinder i alderen 30-44 år en lang videregående uddannelse end mænd i samme aldersgruppe, om end det alligevel oftest er manden, som har den højeste indkomst.

Hertil kommer bl.a. ulighed i fordelingen af høje stillinger og barsel.

Problemer, der langt hen ad vejen skyldes en manglende erkendelse fra samfundets side, mener KVINFOs direktør, Henriette Laursen.

- Jeg tror, der har været en helt grundlæggende udfordring i Danmark i forhold til, at vi ikke har villet erkende, at der er nogle problemer. Vi har ikke villet tale om det og gøre noget ved det. I de andre nordiske lande har de i højere grad erkendt, at der er nogle udfordringer, og det er jo den grundlæggende forudsætning for at kunne gøre noget, siger hun og henviser især til uligheden på arbejdsmarkedet.

LÆS OGSÅ: Plejehjemmet om kønsroller: ”Mandens vigtigste rolle er at støtte kvinden”

Danmark på en 14. plads

Ifølge en opgørelse fra World Economic Forum, som hvert år udarbejder et indeks over ulighed mellem kønnene i verden, har Island de seneste ni år således ligget i spidsen, når det kommer til ligestilling.

Danmark, derimod, er nummer 14.

Og selvom det langt fra er den værste placering på listen over 144 lande, så viser det, at der stadig er lang vej igen, mener Hilda Rømer Christensen, lektor i kønsstudier på Københavns Universitet.

- Vi er nået et stykke vej i Danmark, men der er stadig områder, som halter bagefter, f.eks. når det gælder ligeløn og karriereveje. Så selvom det går fremad, så halter det altså stadig med at erkende, at problemerne findes, siger hun.

Ulige vilkår 

At ulighed mellem kønnene fortsat synes at være et problem i 2018 overrasker hverken lektoren eller direktøren. Dog påpeger de begge, at det ikke er en bevidst handling, når mænd synes at toppe statistikkerne på ligestillingsfronten.

Snarere handler det om de forestillinger og forventninger, vi som samfund forbinder med køn, fremhæver Henriette Laursen og tilføjer, at det særligt gælder barslen, hvor det forsat er kvinden, der betaler den økonomiske pris for at få børn.

Blandt andet peger en ny undersøgelse om ligestilling på, at det koster kvinder 10 procent af deres livsindkomst, når de får et barn. Samtidig viser tal fra Danmarks Statistik, at fædre i gennemsnit tager 30 dages forældreorlov, mens mødrene sætter cirka 300 dage af til at passe børnene. En fordeling, der ikke har ændret sig synderligt de seneste år.

- Jeg tror egentlig ikke, at det er det, kønnene i fællesskab ønsker. Jeg tror, at der er en masse mænd, som faktisk gerne vil have mere barsel, men der er nogle vilkår i samfundet, som gør, at det ikke sker. For eksempel den manglende ligeløn, som gør, at det er mere fordelagtigt, at den ene går på barselsdagpenge end den anden, siger KVINFOs direktør.

Det betyder blandt andet også, at forskellen mellem kønnenes arbejdstid vokser fra en halv til 2,5 time, når familierne forøges, viser tal fra Danmarks Statistik.

LÆS OGSÅ: Træt af magtesløshed? Her kan du fejre kvindernes kampdag

Barslen er nøglen

Netop fordi barslen er en central del af uligheden mellem mænd og kvinder, forventer Henriette Laursen også, at det er her, løsningen på problemerne skal findes.

Får man først knækket barslen, vil de andre problematikker nemlig følge med, vurderer hun.

- Jeg tror, det er i barslen, at den grundlæggende nøgle befinder sig. Hvis vi får fordelt barslen bedre mellem mænd og kvinder, så er det nøglen til bedre ligestilling, siger hun og tilføjer:

- Man kan jo se, at vi starter med næsten at have ligeløn op igennem 20’erne, men i det øjeblik, at vi bliver 30 og børnene kommer, så sker der noget. Og derfra bliver det bare værre og værre, fordi man aldrig indhenter det.

Tiden er moden

Den gode nyhed er imidlertid, at det går fremad på ligestillingsfronten.

Statistikkerne viser, at langt flere kvinder har fået adgang til videregående uddannelser, mens løngabet mellem kønnene også er faldet fra 16 procent til 13,3 procent siden 2004.

Men det går både trægt og ufatteligt langsomt, fastslår såvel direktøren som lektoren.

- Vi er nået et stykke vej i Danmark, men der er stadig områder, som halter bagefter. Man kan godt tænke: Hold da kæft, er der ikke sket mere, siger Hilda Rømer Christensen og henviser blandt andet til, at der skal skub i de politiske beslutninger, hvis tiderne for alvor skal vende.

- Jeg tror, at det mest handler om den politiske vilje, og der har ikke været meget at komme efter de seneste årtier. Spørg f.eks. folk på gaden, og de vil ikke vide, hvem der er ligestillingsminister. Regeringen viser stor handlekraft på andre områder, men hvorfor så ikke når det gælder ligestilling?  

Derfor henviser Hilda Rømer Christensen til, at feministiske bevægelser bliver mere synlige i samfundet og selv skrider til handling, når de oplever ulighed eller uretfærdighed.

- Rødstrømpebevægelsen var meget på gaden, og det kunne jeg godt tænke mig, at der blev gjort noget mere ud af i dag også. Jeg tror, at tiden er moden til, at vi dropper lænestolsfeminismen og i stedet bliver synlig i landskabet, opfordrer hun.

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund, Feminisme, Kvindernes kampdag, #MeToo og Ligestilling