Stephania Potalivo: Et af mine mest pinlige øjeblikke skete foran Oh Land

Hvilket af dine karaktertræk holder du mest af?
– Jeg synes, det er vigtigt at kunne tage pis på sig selv og have selvironi. Det synes jeg, jeg har. Det kan være svært at være sammen med folk, der er for selvhøjtidelige. Det er sundt at kunne grine af sig selv, for ellers kan det godt blive lidt tungt.

Hvornår gjorde du sidst noget rigtig pinligt, og hvad var det?
– Andre synes sikkert ikke, at det er så pinligt, men det skete i forbindelse med Voice Junior, hvor jeg skal være medvært. Jeg skulle møde holdet og coachene og var super spændt. Jeg følte mig som den nye pige i klassen. Vi skulle spise en middag, hvor jeg sad og talte med Nanna (Oh Land, red.), som, jeg synes, er mega sej – jeg har hørt meget af hendes musik. Hun spurgte, hvad jeg lavede. Om jeg bedst kunne lide komedie eller drama. Jeg svarede, at jeg kunne lide begge dele, men at jeg har lavet mest komedie. Hun spurgte, hvorfor jeg bedst kunne lide det, men jeg kunne ikke svare på det. Jeg gik helt i baglås. Jeg var nervøs og blev helt befippet og fik aldrig forklaret, hvad jeg kunne lide ved det. Hun kiggede bare venligt på mig. Det var ret pinligt.

Hvad er din største ­svaghed?
– Det er, at jeg tænker for meget over tingene og overanalyserer alt. Det er særligt i forhold til mig selv. Hvis jeg har været til en casting eller til et arrangement, tænker jeg tit "åh nej, var det nu godt nok" og "bare jeg ikke havde sagt det"... jeg tænker bare alt for meget.

Hvornår føler du dig værdsat?
– Hvis man har det dårligt med sig selv, kan man være sammen med mennesker, der elsker en nok så meget, men uden at mærke det. Det handler om at finde en ro i sig selv, før man kan føle sig værdsat. Men når jeg er sammen med mennesker, der elsker mig, og som jeg elsker, føler jeg mig værdsat.

Hvad kan få dig til at bryde ud i gråd?
– Jeg har en svaghed for dyr. Når jeg ser dyr i fjernsynet eller i reklamer, der lider, eller tegnefilm med dyr, der ikke har det godt eller bliver glemt, kan jeg slet ikke styre det. Jeg græder bare.

Hvad er den mest mindeværdige oplevelse fra din barndom?
– Der er mange gode, men jeg red meget som barn og havde min egen hest. Det gjorde jeg sammen med min mor, og vi har haft mange gode tider sammen med hestene. Vi har været til mange stævner i Jylland og boet på forskellige kroer. Køreturen derover og opholdene er gode minder.

Hvornår vidste du, at du var god til det, du laver?
– Det kan jeg stadig tvivle på. Det tror jeg, at mange skuespillere kan nikke genkendende til. Jeg var børneskuespiller, men dengang var det ikke noget, jeg drømte om. Da jeg blev voksen, fandt jeg ud af, at jeg gerne ville være skuespiller, selvom jeg ikke turde indrømme det over for andre eller mig selv. Jeg tog derfor på filmhøjskole, hvor jeg spillede meget skuespil, og her fandt jeg ud af, at jeg virkelig godt kunne lide at være skuespiller og nok også godt kunne finde ud af det.

Hvilket råd ville du give til dit yngre jeg?
– Det er noget med at være bedre til at sætte grænser og ikke altid skyde skylden på alle andre, når det faktisk er én selv, der gør én mest ked af det. Netop fordi man ikke har sat grænser. Men faktisk kan man komme med nok så mange gode råd, men hvis man ikke gør sig sine egne erfaringer, så ved man ­heller ikke, hvad der er det rigtige for én.