"Du skylder ikke nogen noget"

Prøv at sige overskriften på denne klumme til dit eget spejlbillede. Andre HAR ikke krav på noget fra dig, som du ikke vil give. Uanset om det er din tid, følelser eller krop.

Er du den, der strækker dig mest? ”Oversætter” andres behov og er den sociale lim mellem andre? Lad være. Og du behøver ikke forklare folk hvorfor. Hvis du diskuterer med en påståelig type, der ikke forstår, at du ved mere om emnet, så gå. Spild ikke dit krudt på at finde fakta, han selv kan slå op. Det er ikke dit ansvar at bevidstgøre dem, der ikke vil lytte. At lave følelsesmæssigt arbejde på andres vegne slider på dine egne ressourcer. Men tit tror vi, at de sociale konsekvenser ved at sige nej er for store.

At vi bliver opfattet som skingre og vrede, hvis vi siger nej. Og hvad så?

Jeg bliver tit spurgt ud om min sexualitet, fordi jeg bl.a. skriver om sex og erotisk ladet skønlitteratur. Men jeg har faktisk grænser. Jeg bakker helhjertet op om alle, der står frem med kinks eller antal partnere. Men jeg ved, at når der først er åbnet for godteposen, så vil folk vide ting, jeg knap nok fortæller mine nærmeste veninder. Det er den der lillefinger, der bliver til hele hånden.

LÆS OGSÅ: Sine Gerstenberg: Der er to typer kvinder i verden, og hver dag skal vi vælge, hvem af dem vi er

En enkelt gang lånte en sød veninde mig sin mand til alles tilfredshed. Det skrev jeg en klumme om her. Big mistake. HUGE. Altså at skrive om det. Hadske kommentarer fløj, og et underholdningsprogram ringede til mig. Om jeg ville i studiet og snakke om utroskab? Nej, tak. For det var ikke det, der skete.

Og det ragede ikke nogen. Folk spørger, fordi det kilder, og de måske ikke selv tør. Men jeg vil ikke være andres Kama Sutra eller Kinsey-rapport.

I begyndelsen troede jeg, at alle bare kunne være åbne og nyde hinanden, præcis som de havde lyst til. Så sagde min første rigtige kæreste, at sådan var det slet ikke. Selvom jeg mærkede det i min egen krop og sjæl, troede jeg til sidst, at jeg var helt forkert. Jeg var purung, yngre end ham, og havde været sammen med flere. Hans enorme mindreværd fyldte alt. I fem år sagde han, at min seksualitet var forskruet. Jeg var forkert på den, uanset hvad jeg gjorde. Han mente, at min krop løj, hvis den nød ham. Jeg blev helt gennemsigtig, lod mig forme. For jeg forstod ikke dengang, at jeg ikke skyldte nogen noget. At jeg ikke skyldte ham at lappe hans ego.

LÆS OGSÅ: Anahita har været i seng med over 100 mænd: "Den offentlige ydmygelse har ramt mig mest"

Jeg vil aldrig igen please mænd for at føle mig god nok. Jeg har været på date med mænd, der spurgte mig ud. Hvad tændte jeg på og hvorfor? Igen og igen. Og det kom faktisk ikke andre ved. Slet ikke på første date.

Alligevel kommer den, følelsen af at skylde svar og at være sær i andres øjne, uanset om det er
elskere, kolleger, bekendte eller læsere, der vil vide, hvorfor jeg gør, som jeg gør. Men jeg skylder kun mig selv at finde et svar, ikke andre.

Tag det til dig. Jeg lover dig, at dit år bliver langt sjovere og mere givende. Det er som iltmasker i flyet: Tag din egen på, før du hjælper andre.