Suzette Gemzøe: "Elskov kan jo helbrede selv de voldsomste smerter og krigstraumer"

Hvorfor er pornografi relevant i kunstnerisk sammenhæng?

– Det er vel ikke pornografien i sig selv, som er relevant for kunsten. Inspirationen er snarere seksualiteten i udvidet forstand. Kunsten har til alle tider beskæftiget sig med kønsdriften. Kunsten holder et spejl op, som fx blotlægger fortrængninger og samfundsmæssige traumer. Og derfor er Art & Porn yderst relevant og aktuel. Fx som erkendelse af, at krig kønnene imellem er den værst tænkelige og skal belyses med en 1000 watts følgespot.

LÆS OGSÅ: Ursula Reuter Christiansen: ”Jeg hader pornografi. Jeg synes, det er afskyeligt”

Du hører til en generation, der som den første er vokset op med fri pornografi. Hvordan oplevede du det?

– Min generation blev beskyldt for at være hæmmet. Vi havde ikke den frigjorthed, som vores forældre drømte om på vores vegne og selv efterstræbte. For samfundet levede ikke op til idealet om frigjorthed. Elskov kan jo helbrede selv de voldsomste smerter og krigstraumer, men i stedet for dyb intimitet og sjælelig omsorg har pornografien taget pladsen og skabt profit på undertrykkelse, udbytning og misbrug. For øvrigt godt hjulpet på vej af diverse religioners manglende forståelse for seksualiteten som urkraft. Pornografi postulerer at være frigjort, men er fremmedgjort.

Hvad er det vigtigste, du har lært om sex og pornografi i dit liv?

– Jeg ser pornografien som en patriarkalsk snylten på erotikken. Seksualiteten kan ikke tåle at blive reduceret og gjort overfladisk, som den bliver i pornografien. Det resulterer i en menneskelig afstumpethed, og det er ikke svært at få øje på den destruktive og undertrykkende effekt, pornoen har på kroppen. Alt bliver fikset og konstrueret, så det passer ind i normerne og idealerne. Bryster, skamlæber, lår, numser, testikler og mavemuskler strammes op i et forkvaklet forsøg på at fjerne fokus fra den indre smerte og overføre den til en kropslig smerte. Men det er jo nok mere håndgribeligt end at se sit eget sjælelige begær i øjnene og handle i overensstemmelse med det.

Det lyder lidt deprimerende. Hvad skal vi gøre ved denne deroute?

– Den eneste kur mod verdens traumer er sådan set kærligheden og fællesskabet mellem mennesker. Jeg ser porno som neurosens facade, hvor mennesker mister sammenhængen med hinanden og sig selv. I teknologiens tidsalder behøver vi ikke længere at være to om erotikken. Hvor menneskeligt er det egentligt? Det er påfaldende, hvor meget Instagram minder om fortidens peep shows (teater, hvor hver tilskuer har en separat kabine, hvorfra de iagttager en nøgen skuespillerinde, red.), hvor du forholdsvist ubemærket kan kigge ind i et ‘hul’ og blive stimuleret. Spørgsmålet er, hvad det gør ved vores børn, som får det indtryk, at seksualitet er noget ydre i stedet for noget indre. Det virker ødelæggende i mine øjne. Jeg har personligt aldrig haft brug for porno. Til gengæld nyder jeg kunsten passioneret.