Sygeplejerske til politikere: "Hvorfor skal jeg være på deltid for at kunne holde til mit job?"
Når kvinder skal afgive deres stemmer til folketingsvalget, er sundhedsområdet det mest afgørende emne. Derfor har vi givet ordet til fem kvinder, der arbejder inden for hvert sit område i det danske sundhedssystem. De sætter fingeren på dét, der gør ondt, og stiller de mest påtrængende spørgsmål til de politikere, der kan ændre det.
– Jeg troede egentlig, jeg skulle læse på universitetet, men efter gymnasiet arbejdede jeg som ufaglært i hjemmeplejen og kørte ud til borgere, og her oplevede jeg, hvor lidt der skal til for at gøre en forskel for et andet menneske. Jeg ved godt, det er en kliché og forældet at tale om kaldstanken, men jeg føler, det var et kald for mig, at jeg skulle være sygeplejerske.
– Der er dage, hvor jeg går hjem med en god fornemmelse, men alt for ofte har jeg ondt i maven over, at ”i dag var jeg ikke en god sygeplejerske”, fordi jeg ikke havde tid til at leve op til min faglighed, som jeg burde. Jeg kan f.eks. ligge om aftenen og tænke på, at jeg ikke nåede at få målt det der blodtryk, og om jeg nu fik givet den rette medicin til den rette patient, og at jeg ikke havde tiden til at være tilstede for forældrene i krise, fordi jeg skulle være flere steder på én gang, og hvad med den helt nye sygeplejerske, hjalp jeg vedkommende nok? I 2018 var det så slemt, at jeg måtte bukke under for stress og var sygemeldt i en periode.
LÆS OGSÅ: Praktiserende læge til politikere: "Hvordan får vi tid til dem, der har mest brug for os?"
– Jeg er på deltid, og det har jeg virkelig behov for at være. Jobbet som sygeplejerske er hårdt både fysisk og psykisk. Jeg har brug for tid til at komme ovenpå efter nattevagter eller f.eks. efter vagter, hvor jeg ikke har haft tid til at spise eller gå på toilettet. Når jeg har pause, hvis der er tid til det, er jeg på kald, så der er hele tiden noget, jeg skal lytte efter, og på min afdeling er der mange alarmer. Jeg har tit en fornemmelse af, at jeg ikke kan nå alle mine opgaver. Planen kan nemt ramle, da det er mennesker, jeg arbejder med.
– Det er blevet en ond spiral, fordi mange, på grund af besparelser i sundhedsvæsenet, forlader faget for at arbejde i det private, for at læse videre eller noget helt andet. Mange kompetencer forsvinder og strømmer væk. Politikerne kigger på deres regneark og tæller hænder og hoveder, og man ser, at der f.eks. er 10 sygeplejersker på papiret, men hvis halvdelen af mine kolleger er helt nye, så burde der måske være 15 i den periode, hvor de bliver lært op.
LÆS OGSÅ: Børnelæge til politikere: "Hvem tør sige, at der er noget, vi ikke har råd til?"
– Jeg har været uddannet i snart tre år, og allerede nu tager jeg mig selv i at tænke over, at jeg ikke kan fortsætte i dette job, når jeg stifter familie, og det gør mig ked af det, at jeg ved det. At jeg nok bliver en af dem, der smutter på et tidspunkt.
Spørgsmål til politikerne
Sygeplejerske Frederikke Marie Sørensens spørgsmål til politikerne:
- I taler om flere sygeplejersker, men det kræver, at vi kan fastholde personalet, og at vi kan få syge-plejersker til at gå op i tid. Hvordan vil I sikre det?
- I siger, at I vil uddanne flere sygeplejersker, men samtidig er der nedskæringer på uddannelserne. Hvordan hænger det sammen?
- Hvordan og hvornår bliver det synligt med de forbedringer, I lover?
Svar fra politikerne
Frederikke vil gerne have svar fra Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti
Svar fra Lars Løkke Rasmussen, Venstre
- Vi har brug for flere sygeplejersker. Der er tæt på 1.000 stillinger, der ikke er besat. Så vi er nødt til både at uddanne flere og holde fast i jer, vi har. Jeg håber, at når vi har uddannet nye sygeplejesker og fået dem ansat, så skal I ikke løbe så hurtigt, som I gør i dag. Jeg vil også flytte nogle behandlinger ud af sygehusene, som nok er de steder, hvor der er mest travlt. Og så skal I have mere rum til at bruge jeres faglighed. Det giver arbejdsglæde.
- Regeringen ønsker at øge optaget på sygeplejerskeuddannelsen med 2.000 pladser, og der følger penge med. Det sker så at sige automatisk, fordi skolernes tilskud afhænger af, hvor mange studerende de har.
- Vi skal uddanne mere sundhedspersonale, ansætte flere sygeplejersker, læger og sosu-assistenter, bygge nye moderne sundhedshuse og 20 ekstra akutberedskaber rundt om i landet. Det vil tage flere år. De fremskridt, vi har opnået før, har også taget tid. I 2002 mistede jeg min mor. Og gennem hendes sygdomsforløb havde jeg den oplevelse, som mange patienter og pårørende har haft både før og siden – at der manglede sammenhæng. At den ene hånd ikke vidste, hvad den anden gjorde. Men da jeg mistede min far ti år senere – i 2012, var det blevet meget bedre. Ventelisterne er faldet. Overlevelsen er steget. Flere end nogensinde overlever hjertesygdom. Overlevelsen efter kræft er steget med mere end 30 procent siden begyndelsen af 00’erne.
Svar fra Anders Samuelsen, Liberal Alliance
- Vi vil uddanne 2.000 ekstra sygeplejersker, så der på sigt kommer flere kolleger, og dagligdagen kan hænge bedre sammen. Derudover vil vi sætte ind mod overflødigt bureaukrati og skærmtid, der koster på både tid til kerneydelsen og sygeplejerskernes arbejdsglæde.
- Vi har i forvejen investeret 4 mia. kr. i sundhedsvæsnet, så det er en prioritet for os. Der er i første omgang afsat penge til en opstartspulje, og der er lavet aftaler om flere praktikstillinger i forbindelse med uddannelsesforløbene.
- Vi vil gøre et godt sundhedsvæsen endnu bedre. Der er mange gode tiltag i den sundhedsreform, som vi er blevet enige om. Der skal dog være blåt flertal efter valget, hvis vi skal kunne føre aftalen ud i livet.
Svar fra Kristian Thulesen-Dahl, Dansk Folkeparti
- Alt for mange går hjem og føler, at de ikke havde tid til at levere den faglighed, de gerne ville, og de har brug for flere kolleger. I sundhedsaftalen, som vi har fremlagt sammen med regeringen, er der lagt økonomi ind til at uddanne 2.000 sygeplejersker mere over de næste fire år – spredt ud over hele landet. Det er også godt for dem, der er der nu.
- Du har en pointe, for i dag findes der et omprioriteringsbidrag, som i praksis betyder, at staten klipper lidt af bevillingen hvert år for at samle sammen til noget større, vi gerne vil have. Det er en grønthøster, som jeg mener, vi skal finde en udløbsdato for.
- Der ligger en klar plan for, hvordan vi får uddannet flere sygeplejersker og læger. Den er klar til at blive gennemført.