Til døden os skiller: ”Jeg vil altid elske dig, selvom vores ægteskab slutter her”
Mette Nybo mistede sit livs store kærlighed til uhelbredelig kræft i maj 2019. Det blev slutningen på et rigt ægteskab – men ikke på Mettes liv. Hun fandt en ny kærlighed efter syv uger og følte sig – efter mange svære snakke med Thomas om livet, døden og kærligheden – sat fri til at danse, leve og elske igen på den anden side af begravelsen. Det fortæller hun rørende ærligt om i en ny podcast.
Thomas havde været syg med kræft i knoglemarven i tre et halvt år, da han sov ind på hospitalet i maj 2019, omgivet af sin kone og deres tre børn.
Den nat, han døde, havde de sunget sange, læst historier op for hinanden og var faldet i søvn i hinandens arme i ren kærlighed – præcis som Thomas havde ønsket det.
”Han hvilede i kærlighed. Jeg lå og hviskede kærlighedserklæringer til ham hele natten og sagde også til ham, at det var okay, at han gav slip. Det hele var smukkere, end jeg tror, nogen af os havde forestillet os, at det kunne blive. Det var stort. Det var storslået,” husker Mette i den nye podcast ”Til døden os skiller” fra vores podcastplatform Talk Town, som er ejet af Story House Egmont.
En åben tilgang til døden
Her forklarer hun, hvordan beskeden om, at hendes livs kærlighed var uhelbredeligt syg af kræft, fik hendes verden til at bryde sammen. Men hun fortæller også, at de mange snakke, som hun og Thomas nåede at have sammen om netop døden og det liv, der følger efter døden, betød, at der blev givet plads til, at Mette en dag skulle leve et nyt liv uden ham.
”Vi græd rigtig meget, når vi skulle snakke om de svære ting,” fortæller Mette i podcasten. Hun husker særligt en nat efter diagnosen, hvor hun og Thomas fik sat perspektiv på deres liv sammen:
”Der snakker vi og græder og er helt ødelagte, men det er jo den nærhed, der gør, at jeg faktisk den nat er i stand til at sige til Thomas: Hvis nu, de ikke kan gøre noget; hvis nu det (medicinen, red.) ikke virker, og du kommer til at dø, så har vi jo levet det liv, vi gerne ville. Vi har fået de børn, vi gerne ville. Vi har fået det hjem, vi gerne ville, vi har haft en karriere begge to – vi har haft et sindssygt rigt liv sammen. Så hvis det ikke går godt, så er det ok. Vi må bare sige, at resten er flødeskum fra nu af. At det er ”ekstra”, fordi vi har fået det grundlæggende.”
Snakken blev startskuddet til en ekstremt ærlig tilgang til døden og alt det praktiske, der følger med. Hvordan skulle Thomas begraves, hvordan skulle ceremonien være, hvordan skulle gravkaffen være – hvad med kiste, hvad med sten, hvad med urne.
”Sammen får vi den idé, at han skal bygge sin egen kiste sammen med en kammerat. Og det gør de så et halvt år inden, at han dør… Den bliver bygget på Sjælland, og vi får den fragtet hjem til Jylland og ud at stå i vores skur. Og der står den så de sidste måneder og skriger ligesom til himlen, at der er en, der skal dø her. Men det er jo en måde at gøre sig beredt på; altså at berede sig på det, der skal komme, som jo har hjulpet os alle fem faktisk i processen hen mod døden.”
Læs også: "Det kræver sin mand at vide, at jeg elsker en anden mand"
Til døden os skiller
Men parret forberedte sig ikke kun på praktiske ting. De talte også om, at Mette gerne ville finde en ny kærlighed efter Thomas. Og det var ikke nemme snakke, husker Mette.
”Det var jo svært på den måde, at når den ene er klar, så er det ikke sikkert, at den anden er. Og der blev vi nødt til lige at føle os ind på hinanden."
I dag er Mette dog ikke i tvivl om, at det var helt i Thomas’ ånd, at hun fandt en ny kæreste blot syv uger efter hans begravelse. Han havde nemlig sat hende fri til at elske igen, forklarer hun.
Og derfor blev hendes tale til begravelsen i den kirke, hvor de var blevet gift 19 år forinden, også en formel afslutning på deres ægteskab, hvor hun blandt andet sagde følgende ord – inden hun tog sin vielsesring af:
”Min sjæl blev flænset, sønderrevet, den dag du døde. Du blev ligesom flået ud af mig. Men allerede næste morgen mærkede jeg roen inden i. Selvom døden nu har skilt os ad, vil jeg bære dig med mig resten af livet. Jeg vil cykle, jeg vil løbe, jeg vil svømme, jeg vil danse, jeg vil grine, jeg vil gribe øjeblikket, og jeg vil elske igen. For jeg ved, at det var dit ønske, og at du ikke slap livet, før du vidste, at drengene og jeg var stærke nok til at leve et godt liv uden dig. Jeg vil altid elske dig, selvom vores ægteskab slutter her.”
Lyt til podcasten ”Til døden os skiller” i Apple Podcast, hvor Mette forklarer mere om den sorg, hun gennemgik, da hendes elskede Thomas døde, og om at møde en ny kærlighed syv uger efter hans død. Det er en fortælling om en traumatisk besked, der får en verden til at vælte sammen; om et møde med andres sorg og forventninger - og om en stædig insisteren på at vælge livet til.
Du kan også læse mere om Mettes fortælling her.