Tina Nikolaisen om julen som sammenbragt familie: "Vi ville jo helst have, at alle var med"

Hvad forbinder du altid julen med?

– Traditionerne. I virkeligheden er jeg ikke en type, der går specielt meget op i traditioner, men når det kommer til jul, så værner jeg om dem. Både de traditioner, min mor har været med til at sætte i gang, og min farmors julepynt.

– Der er nogle ting, som bare skal være der, før det kan blive jul. For eksempel adventskransen, som skal hænge ned fra loftet. Jeg har en gammel høkrans, som jeg binder med eukalyptusblade, gran, blomster og store bloklys. Hvis jeg et år har forsøgt at springe over og har placeret nogle lys på et fad – så er der ramaskrig derhjemme. Den har faktisk givet os problemer – hele tre gange er der gået ild i den, så vi har måttet bære kransen brændende ud af huset.

– I forhold til at pynte op har jeg arvet en masse pynt fra min farmor, som er død for mange år siden. Hun strikkede nisser, syede patchwork, lavede bordløbere og malede på porcelæn. Det bliver rigtig jul for mig, når det gamle pynt kommer frem. Jeg finder ting frem, som slet ikke er min stil 335 dage om året, men lige i denne måned er helt andre værdier vigtige. Det er den samme glæde, jeg får, hver gang jeg finder pynten frem fra gemmerne – selv de ting, min bror og jeg lavede, da vi var børn, har overlevet.

LÆS OGSÅ: Ibi Makienok om at flygte fra julen: "Det gjorde for ondt ikke at have ham"

Hvordan vil du beskrive julestemningen?

– Jeg synes, at man skal give slip og plads til, at det kan være hyggeligt og ikke nødvendigvis pænt og poleret. Det med at komme hjem og tænde stearinlys, fordi det er mørkt, og få ild i pejsen, det forbinder jeg også meget med jul. Folk gør sig lidt mere umage i julen.

– Jeg mindes især eftermiddagene som barn, hvor jeg kom hjem til julehygge med pebernødder og æbleskiver.

– Som familie er vi mere sammen i december, fordi det er en erklæret hygge-måned. Og vi ser mere til mine to store teenagere, for det er bare hyggeligere at være sammen om at bage æbleskiver, når man kommer hjem fra skole og arbejde.

– Min yngste har fødselsdag i december, og da hun var lille, var der dømt brunkage-bagning på den dag. Vi bager stadig brunkager, men ikke på hendes fødselsdag. Jeg er stensikker på, at børnene tager vores traditioner med, fordi det er indprentet hos dem, at december skal være hyggelig.

Hvilke traditioner har du taget med dig videre fra din barndom?

– Min familie er spredt ud over hele landet, så vi slider ikke lårene af hinanden til daglig. Det med at mødes alle sammen og være samlet, er en tradition. I år kommer vi til at være mange – lige fra min niece på 3 måneder til min svigerfar på 90 år – og det er perfekt. Hvis man skulle sammensætte den perfekte middag, ville man nok gruppere dem, så de passede bedre sammen – her er der ikke noget, der passer sammen, og det er sådan, det skal være.

– En anden tradition er kædedans gennem huset til ”Nu er det jul igen”. Hvert år tænker jeg, at nu har børnene nok ryddet op, men det har de ikke, så vi vælter rundt i ting og sager. Vores hund Buddy er lige i hælene på os...

LÆS OGSÅ: Susse Wold om hjertesorg: "Hvis man elsker meget, sørger man også meget"

Du mistede din mor som 14-årig, hvordan påvirkede det jeres jul?

– Det var et kæmpe savn. Hun manglede jo. En mor er jo ofte et samlingspunkt i familien og den, der driver traditionerne. Det var min far meget magtpåliggende, at julen ikke skulle blive dårligere, fordi hun ikke var der. Så vi skulle gøre præcis de samme ting som tidligere. Men da jeg blev lidt ældre, var det mindre vigtigt for mig, at traditionerne fortsatte.

– Det er nok derfor, jeg selv tænker, at den skal have fuld hammer på alle de traditioner, jeg husker fra min barndom, da min mor levede. Selv når alt forandrer sig, er julen den samme.

Hvordan holder man jul som sammenbragt familie?

– Det er et stort issue hjemme hos os, fordi vores fælles børn helst vil have os alle samlet. Vi er jo også nødt til at respektere, at deres brødres mor også vil holde jul med sine sønner. Med få undtagelser har vi kørt på skift, og i år er det uden dem – vi ville jo helst have, at alle var med.

– De ser hinanden som søskende, og stod det til de to små, så var Rasmus og Magnus altid med. Det største mareridt for Theo og Rose ville være at holde jul sammen kun fire mennesker.

Så jo flere jo bedre?

– Julen er jo hjerternes og børnenes fest. Selvom nogle af børnene er voksne nu, er man stadig et barn juleaften – jeg føler mig selv som et barn på den aften. Så det handler meget om, at der skal være liv og glæde, som da børnene var helt små, og det kræver lidt flere mennesker.

Kunne du forestille dig at se bort fra traditionerne?

– Der var et år, hvor vi tog ud at rejse, og det var fantastisk, men alle børnene var enige om, at vi ikke bør gøre det igen i julen. Det bliver ikke det samme, når du holder jul i udlandet. Så jeg vil strække mig langt for at være hjemme juleaften.

Har I som par fået nye traditioner sammen?

– Hvert år holder vi en fast julefrokost hjemme hos os for vores venner med et særligt tema. Sidste gang var det ”helt vildt” med udgangspunkt i Bambi eller vilde anretninger. Så laver vi indbyrdes konkurrencer, hvor vi kører ret ambitiøst på maden – lidt ligesom Masterchef, hvor vi har indkøbt råvarerne på forhånd. Vi laver musikquiz, og fjoller og er dumme.

– Michael og jeg boede i Georgetown i USA i nogle år og valgte på et tidspunkt at tage til en katolsk julemesse d. 24. sent om aftenen. Det måtte vi bare prøve. Vi havde drukket vin og kom lidt i sidste øjeblik. Messen varede to timer – det var en helt fantastisk oplevelse, men vi havde grineflip flere gange i løbet af ceremonien.

Har I nogle ritualer, I stadig holder i hævd?

– Julemaden er den samme. Vi kører den fedtede version med sovs, steg og kartofler, og hvis jeg kan få lov, bidrager jeg med en jysk tradition i form af franske kartofler. Det er på ingen måde healthy christmas.

LÆS OGSÅ: Forny julehyggen: 7 måder, du kan pifte den klassiske pakkeleg op på

Hvad er dit forhold til julegaver?

– Personligt er jeg ikke sindssygt glad for at få gaver, men jeg er god til at give. Jeg har ikke behov for at få en masse ting juleaften, men nu er jeg også nået en alder, hvor jeg ikke mangler noget. Jeg vil hellere give få gode ting end en masse crap. De oplevelsesbetonede oplevelser er dog svære at føre ud i livet – jeg skylder stadig min mand en kajaktur til Sverige.

Hvor lang tid bruger du på at forberede dig på d. 24. december?

– Det bruger jeg hele måneden på, fordi listen over arrangementer og aftaler er så lang. Gaverne skal købes ind, og anden skal bestilles. Mest af alt bruger jeg tid på borddækningen. Jeg elsker at lave pynteborde – det er det første, jeg gør om morgenen, inden jeg skal have gæster.

Hvad tager du med dig ud af 2018 og med ind i 2019?

– Jeg har fået en større bevidsthed om mådehold i forhold til klimaet. Vi skal blive bedre til at passe på os selv og hinanden. Og ikke mindst vise taknemmelighed for, at vi kan finde ud af det sammen på tværs af generationer, det betyder rigtig meget. Det glemmer man lidt, synes jeg, når hverdagen bare kører på fuldt drøn.