Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Med de nye præventionsformer kan du bl.a. slikke dig til beskyttelse.
Foto: Alamy Seksuel beskyttelse betyder ikke længere enten p-pille eller kondom.

Alternativ prævention

3 anderledes præventionsformer du skal kende

Er du også træt af p-piller? Så fortvivl ej - der er hjælp at hente i de nye præventionsformer på markedet.

Bekymringer om uønsket graviditet og den evige angst for at glemme p-piller, det kan blive til fortid med nye præventionsformer.

Prævention har, som du nok ved, til formål at beskytte mod uønsket graviditet, men udover den præventive effekt, er det også vigtigt at beskytte sig mod seksuelt overførte sygdomme, hvis du har skiftende sexpartnere, og til det formål er det gode gamle kondom stadig uovertruffent.

Men der er flere nye præventionsformer på markedet, som måske passer dig bedre end p-piller eller den prævention, du ellers bruger. Her får du tre af dem:

LÆS OGSÅ: Er du klar til at få børn? Her er 10 ting du skal være forberedt på


Minispiral

Form: En lille plastikgenstand, der lægges op i livmoderen.

Virkning: Minispiralen virker lokalt ved at frigive et hormon direkte i livmoderen. Minispiralen afgiver mindre hormon end den traditionelle hormonspiral. Hormonet påvirker slimhinden i livmoderen, således at æg ikke kan sætte sig fast, og sæd har svært ved at trænge igennem.

Det skal du vide: Spiralen skal lægges op af en læge og virker i 3 år. Du skal selv betale for spiralen, som koster 250-400 kr. pr. år

Sikkerhed: 0,2 graviditeter pr. 100 kvinder under første års anvendelse (inklusiv brugerfejl).

Insider-viden: Der er mindre ubehag ved at få sat en minispiral op i forhold til en traditionel hormonspiral, da minispiralen er mindre.

P-plaster

Form: Tyndt plaster som sættes på et hårfrit område på kvinden (dog ikke på brysterne).

Virkning: Indeholder samme hormonstoffer som p-piller. Din ægløsning forhindres, hvorved der ikke kan ske en befrugtning. Livmoderhalsens slim bliver sejt og uigennemtrængeligt for sædceller og uegnet til at modtage et befrugtet æg.
Det skal du vide: Kræver en recept samt grundig instruktion af lægen. En dag om ugen, på samme ugedag, skal plastret skiftes ud med et nyt. Efter 21 dage skal du holde syv dages pause, hvor du så normalt vil få din menstruation. Plastret koster ca. 1.050 kr. om året.

Sikkerhed: 0,3–9 graviditeter pr. 100 kvinder (inklusiv brugerfejl).

Insider-viden: Plastret har den fordel, at du ikke skal huske på det hver dag, som er tilfældet med p-piller. Så der er mindre risiko for, at du glemmer det.

Slikkelap

Form: Et tyndt stykke plastik eller latex på størrelse med et A4-ark.

Virkning: Beskytter mod kønssygdomme ved oralsex. Slikkelappen placeres henover kønsorganer eller endetarmsåbning. 

Det skal du vide: Slikkelappen skal holdes fast under akten, og nydelsen øges ved at kombinere med glidecreme.

Pris: 10-15 kr. per slikkelap.

Sikkerhed: Slikkelappen beskytter ikke mod graviditet, men mod seksuelt overførte sygdomme som f.eks. klamydia. Her er den 100% sikker.

Insiderviden: Du kan også bruge almindelig husholdningsfilm eller et kondom, der er klippet op på langs. Og så kan du få slikkelapper med smag, så du undgår nogen former for ”naturlig” smag fra din partner.

Kilder: bayer.dk, sexlinien.dk, minispiral.dk


LÆS OGSÅ: Sov godt: 10 gode råd, der virker

LÆS OGSÅ: Eksperter: Her er rådene til dig, hvsi forælder drikker for meget

LÆS OGSÅ: Mads Holgers kæreste: Kærligheden er en drabelig affære

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur, Prævention og Hormoner