Nancy og Ronald Reagan: Den fineste kærlighedshistorie i amerikansk politik

Der er førstedamer. Og der er førstedamer, vi aldrig glemmer. Nancy Reagan hørte så afgjort til sidstnævnte gruppe. I går, 6. marts, slap hun sit tag i livet, 94 år gammel.

Nancy Reagan var ikke blot en smuk, stilfuld støtte for Ronald Reagan i hans tid som præsident i årene 1981-1989. Hun var hans livs kærlighed, en stærk og selvstændig kvinde, som turde sige ham imod, og som ifølge venner af parret var en stor del af grunden til, at Reagan overhovedet fik succes som politiker.

– Uden Nancy ville der hverken have været en Guvernør Reagan eller en præsident Reagan, citerer New York Times Michael K. Deaver, en tæt ven af Reagan-parret, for at have udtalt.

Nancy Reagan kæmpede også sine egne sager - for eksempel rejste hun USA rundt for at sætte fokus på stofmisbrug blandt unge amerikanere i 1980'erne under sloganet "Just Say No", og da Ronald Reagan mod slutningen af sit liv fik Alzheimers, blev hun en af USA's klareste stemmer i arbejdet med at skabe opmærksomhed omkring sygdommen. Det noterede Præsident Obama sig blandt andet i en offentlig meddelelse søndag, hvor han skrev, at hun havde "redefineret rollen" som førstedame og tilføjede:

– Senere i hendes lange farvel til præsident Reagan blev hun stemme for millioner af familier, som går igennem nedbrydende og smertefulde liv med Alzheimer.

Nancy og Ronald Reagan fotograferet i 1956 ved et restaurantbord. Foto: Hulton Archive/Getty Images.

52 års kærlighed
Historien om Nancy og Ronald Reagan er en ægte kærlighedshistorie af den slags, der manifesterer sig i små håndskrevne noter, i blikke fulde af varme, i et lille klem om hånden, i kælenavne og i tonefald. Ronald Reagan skrev utallige breve til Nancy, nogle af dem siden udgivet i Nancy Reagans bog "I Love You, Ronnie: The Letters of Ronald Reagan to Nancy Reagan", og deres 52 år lange ægteskab er af samme grund blevet nærmest legendarisk.

I 1977 skrev han hende for eksempel denne note, gengivet i Time Magazine:
Denne note fra Ronald Reagan til Nancy Reagan er også udgivet i bogen "I Love You, Ronnie: The Letters of Ronald Reagan to Nancy Reagan:

Via Pinterest. 

Viede sit liv til Ronald Reagan
Nancy, hvis pigenavn var Anne Frances Robbins, blev født 6. juli i 1921 i New York, men blev tidligt sendt i pleje hos sin onkel og tante i Maryland, da hendes forældre blev skilt. Hun mødte Ronald Reagan i Hollywood i slutningen af 1940'erne, hvor hun arbejdede som filmskuespiller under navnet Nancy Davis, og han som formand for Screen Actors Guild. De blev gift i 1952, og deres ægteskab blev begyndelsen på enden for hendes skuespillerkarriere, der tæller titler som "The Next Voice You Hear..." (1950), "Shadow on the Wall" (1950) og "Helicats of the Navy" (1957), idet hun dedikerede hele sit liv til at bakke op om Ronald Reagans politiske karriere – og i øvrigt havde lovet Ronald ikke at være en "working wife". I en biografi, som Nancy Davis udfyldte for filmselskabet Metro-Goldwin-Mayer til pressebrug i 1949, skriver hun da også selv, at hendes "barndomsdrøm" var at "blive skuespiller", men at hendes "største drøm" var at "have et succesfuldt, lykkeligt ægteskab". Det skriver Time Magazine.

Nancy og Ronald Reagan kort efter deres bryllup på Stork Club, New York City, 1952. Foto: Hulton Archive/Getty Images

Nancy Reagan arbejdede hele sit liv for at nå netop dette mål. Da Ronald Reagan senere blev præsident gik hun til opgaven som førstedame med en sjælden seriøsitet, der i begyndelsen gav hende et ry som kold og usikker bag det brede skuespillersmil. Hun bakkede Ronald Reagan op i alt, og hendes beundrende blik på ham, når han holdt politiske taler blev, let hånende, kaldt "The Gaze". De to var kendt for altid at holde i hånd, for ikke at kunne undvære hinanden særligt længe af gangen og i et julebrev fra 1978, også udgivet i "I Love You, Ronnie: The Letters of Ronald Reagan to Nancy Reagan", skriver Ronald Reagan blandt andet til Nancy:

– Det er utroligt, hvad det lille ord "hustru", dækker over, når det bliver brugt om dig: Det betyder en følgesvend, uden hvem jeg aldrig ville være fuldendt eller glad. Det betyder den mest fantastiske kvinde i verden, som bliver mere og mere fantastisk, som tiden går. Det betyder én, som kan få mig til at føle mig ensom, bare ved at forlade rummet.

Et langt farvel
Med tiden tøede amerikanernes hjerter da også lidt op for Nancy, som også begyndte at bruge humor som våben mod sine kritikere. For eksempel optrådte hun, ret spektakulært, iført fjerhat og gule støvler med sangen "Second Hand Clothes", en parodi på 1920'er-sangen "Second Hand Rose", til The Gridiron Club Dinner i marts 1982, som en selvironisk kommentar til kritikken af hendes stilfulde, overklasseagtige udtryk – Til stående applaus naturligvis, skriver New York Times. 

Nancy Reagan i et klassisk rødt sæt. Den ildrøde farve var en af hendes foretrukne og bliver af samme grund kaldt "Reagan Red". Her ses hun med de republikanske præsidentkandidater i The Ronald Reagan Presidential Library i Californien 7. September 7 2011. Foto: Chris Carlson-Pool/Getty Images.

I 1994 blev det klart for parret, at Ronald Reagan havde Alzheimers, og sygdommen blev et vendepunkt i parrets forhold. De trak sig tilbage og påbegyndte det, Nancy senere har kaldt et "langt farvel":

– Alzheimers er en sygdom ligesom alle andre sygdomme – kræft, hjertesygdomme, hvad end det nu må være, er hun citeret i Newsweek for at sige til et oplæg på Hotel Pierre i New York i 1995. 

– Men det er en meget ond sygdom, for for den, der tager sig af den syge, er det et langt farvel.

Hun passede Ronald Reagan indtil hans død et årti senere, og de sidste år af sit liv brugte hun på at sætte fokus på og indsamle penge til forskning i Alzheimers. Måske var det hendes måde at udtrykke, hvad Ronald Reagan sagde med sine mange ord:

Via historiker Michael Beschloss Twitter-profil.

LÆS OGSÅ: Modeverdens skarpe pen runder 90 år

LÆS OGSÅ: 6 ting vi ubevidst gør, der ødelægger vores forhold

LÆS OGSÅ: Den store guide: Sådan bliver du bedre til at passe på dit tøj, din stil – og på verden