Ulla Essemann
Foto: Trine Bukh

Når mor bliver bedstemor

Ulla er blevet farmor: "Det var lige så stort, som dengang jeg selv blev gravid"

Fødslen af Ullas barnebarn mindede hende om, hvad der er vigtigst i livet.

Jeg havde ikke regnet med at blive farmor før om mange år. Min søn skulle være klar, men det bliver man jo aldrig, og det fik jeg også sagt en del gange. Jeg vidste, at det var et ekstremt stort ønske for min svigerdatter, og vi var en hel familie, der var klar! Morfar havde 11 børnebørn, men ingen oldebørn, da han døde, og det var det eneste, han ønskede sig. Min anden søn, Anders, havde i årevis sagt, at han glædede sig til at blive "den rigtige onkel Anders".

Da de fortalte, at jeg skulle være farmor, tudede jeg, for det var lige så stort, som da jeg selv blev gravid første gang – bare på en anden måde. Jeg får tårer i øjnene bare af at fortælle det. Jeg er glad for, at det ikke skete senere, for jeg vil ikke være en gammel farmor. Jeg arbejder meget, fordi jeg er selvstændig, men det betyder mere og mere for mig at være sammen med familien, og at blive farmor har tvunget mig til at tage en timeout. Det er genopladning af batterierne at være sammen med Frida, for jeg er tvunget til at være nærværende og stirre ind i øjnene på den lille tulle. Hun minder mig om, hvad der er vigtigst.

Jeg skal ikke træde tilbage, fordi jeg "kun" er farmor. Men jeg har også et tæt forhold til min svigerdatter; hun er som min egen. Fridas mormor er ældre end mig og går hjemme, så hun har en verden af tid til Frida, og det kan jeg godt blive misundelig over. Jeg har sagt til min søn, at jeg håber, at de også vil spørge mig om hjælp, selv om det er nemmere at gå til mormor. Så sagde han: "Jeg lover dig, mor, at du altid vil få lige så meget tid med Frida."

LÆS OGSÅ: ”Jeg følte, at der sad en knytnæve i solar plexus og prøvede at presse sig ud igennem mellemgulvet”

Frida var kun tre timer gammel, da jeg så hende, og bare duften – den er nærmest narkotisk. At se min søn med sin datter ... Det var fantastisk, og jeg hylede. Da han sad der med sit eget barn, var han pludselig så moden, kærlig og voksen. Selv om han jo altid vil være mors dreng.

Jeg har aldrig haft bedsteforældre til at hjælpe. De boede langt væk, og hvis min mor passede mine børn, skulle jeg være opmærksom, for hun havde sit hoved mange steder. Sådan skal mine børn ikke tænke om mig; jeg vil være den bedste farmor. Vi kan godt være uenige, og jeg blander mig meget "oppe i mit hoved". Jeg synes for eksempel, at Frida får for lidt mad og for meget mælk. Men jeg siger ikke alt højt. Hvis man har et godt forhold til sine børn, før de får børn, tror jeg, at det hele går meget lettere.

Jeg vil gerne være den farmor, som henter i vuggestuen. Min søn og jeg arbejder sammen, og vi kan skiftes til at gå tidligt og hente hende. Det ville jeg elske. Vi bor tæt på hinanden, og jeg har lige haft Frida til overnatning. Det var jeg helt tryg ved, og det var hendes mor og far vist også – de havde da ikke lavet lange lister. Jeg vil være med til så meget som muligt i Fridas liv og er begyndt at regne på, hvor meget jeg kan nå at opleve. Når jeg at se hende blive student? Jeg er glad for, at jeg ikke først blev farmor som 75-årig – så når man jo ingenting.

LÆS OGSÅ: Stephania Potalivo: "Jeg blev mobbet af dem, der var misundelige"

LÆS OGSÅ: Mette har et skjult handicap, som kun de færreste kan forstå

LÆS OGSÅ: ”Jeg havde jo fået at vide, at jeg ikke kunne få børn”

Ulla Essemann, 57 år

Direktør i eget firma og bor sammen med sin kæreste. Mor til Anders, 18 år, Jens, 20 år, og Lasse, 28 år. Farmor til Frida, 6 mdr.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview og Familieliv