Skuespiller Ulla Vejby: "Da jeg blev kæreste med ham, rystede det mig i min grundvold"

Hvilken mand har gjort størst indtryk på dig?

"Det er klart min mand! Vi fandt sammen, da vi gik på højskole. Så det er 15 år siden nu. Da jeg blev kæreste med ham, rystede det mig i min grundvold – på den virkelig gode måde. Jeg lærte at trække vejret ned i maven og give slip som menneske. Det var noget, som ændrede alt i mig. Jeg kunne være mig selv. Jeg følte virkelig, at jeg var kommet hjem."

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

"Jeg tror nok, at jeg vidste, at jeg ville være skuespiller i 7. klasse, men det er lidt sløret for mig. For der var også mange år som barn, hvor jeg gerne ville være kunstmaler. Jeg kunne godt lide at tegne og male, og jeg kunne virkelig godt se mig selv med sådan en stor skjorte fyldt med maling, mens jeg stod foran et staffeli. Men det gled ligesom væk, og så kom det her med skuespillet. Men der gik noget tid, før jeg rigtig turde sige det højt."

LÆS OGSÅ: Skuespiller Maria Stenz: "Vi blev skilt, da han mødte en anden kvinde"

"Jeg er vokset op et sted, hvor der ikke er så meget kunstnerisk miljø. Så jeg skulle lige finde ud af at sige højt, at det var skuespillet, som jeg gerne ville. Det tror jeg er meget typisk, når man drømmer om noget, der er så umuligt, som skuespil kan være."

Hvilken begivenhed har ændret dit liv?

"Da jeg kom ind på skuespillerskolen. Det ændrede alting. I virkelig mange år havde jeg arbejdet hen mod den her drøm, for det var SÅ svært at komme igennem nåleøjet. Men fjerde gang lykkedes det altså, og det var helt vildt."

"Jeg kan huske, at jeg var på arbejde i en børnehave på det tidspunkt. Så ringede min kæreste pludselig og fortalte, at der var kommet et brev med svaret, og så eksploderede jeg, da han læste det op. Alle mine kolleger, der havde fulgt mig på optagelsesrejsen, jublede – og også alle børnene. De forstod slet ikke, hvad det var, der skete. De så bare alle os voksne, der var virkelig glade."

Hvad interesserer dig i øjeblikket?

"Jeg går ret meget op i slægtsforskning for tiden og har prøvet på at nedfælde min slægts historie. Min far husker som en elefant. Som ingen andre, jeg kender, kan han huske årstal og detaljer. Og det kan jeg slet ikke. Måske er det også lidt en generationsting. Jeg googler jo bare, hvis der er noget, som jeg skal vide. Så jeg behøver ikke at huske det. Men det skræmmer mig også lidt, for jeg vil jo gerne give viden om min slægt videre til mine børn. Så derfor har det været vigtigt for mig at skrive min slægts-historie ned."

Hvis jeg kunne bestemme...

"...ville jeg nok ikke gøre det. Jeg hader at bestemme. Men min mand ville klart opponere imod det svar, haha. Men jeg er altså ikke den fødte leder."

Hvad er din største succesoplevelse indtil nu?

"Succes kan man jo måle på alle mulige forskellige måder. På papiret er ”Badehotellet” jo nok min største succes, fordi der er flest seere, og det har kørt i længst tid. Men kunstnerisk tror jeg, at jeg er mest stolt af, at jeg fik lavet en jazzforestilling et års tid efter, at jeg var blevet færdiguddannet."

"Jeg satte den selv op. Det var en kæmpesucces for mig, fordi det der med at være leder, er så svært for mig. Men det var ligesom mit eget projekt. Så det var et stort mål for mig. Også selvom jeg kun tjente 35 kroner på den, når alt var gjort op."

LÆS OGSÅ: Ane Høgsberg: ”Til en fest, mens jeg var gravid, kom en fuld tv-type over til mig…”

Hvornår har du sidst grædt af grin?

"Det var forleden, hvor jeg holdt en sommerfest for mange af mine gamle venner fra skuespillerskolen. Det var så skønt, og vi grinede virkelig meget. Der sker noget helt særligt, når jeg er sammen med de mennesker, fordi vi har taget den der uddannelse sammen. Det har været meget intenst, og det føles lidt som at få en helt ny søskendeflok. Derfor hygger vi os bare virkelig meget, når vi ses."

Hvad har du især lært af selv at blive mor?

"At man bare skal elske dem. Det er ikke mere kompliceret. Alle konflikter og sten på vejen handler om, at de bare gerne vil elskes. Så det handler om, at man skal pakke dem ind i kærlighed."

Hvad er din største svaghed?

"Det er min usikkerhed. Det er min følgesvend, som jeg har haft med mig altid. Jeg tvivler altid på min egen præstation, på hvad jeg skal gøre, og om jeg kan gennemføre de ting, som jeg udfordrer mig selv med."

"Da jeg var ung, syntes jeg altid, at modne mennesker i interviews sagde: "Når man bliver ældre, så ved man, hvem man er. Så holder usikkerheden op." Bevares, jeg er da mindre usikker i dag, end da jeg var 22 år. Men den går ikke væk."

"Jeg kan nok bare i højere grad genkende følelsen af usikkerhed i dag. Det er på en måde også min benzin og drivkraft, fordi jeg altid vil være bedre. Men den er også en hæmsko, fordi den også kan blive til angst, og så er det svært at være kreativ og skabe noget. Så kan jeg ikke sanse eller tænke, fordi usikkerheden tager over."