Voldsomme indspilninger til "Kvinden der forsvandt" gjorde skuespiller syg

- Jeg er her for at interviewe Rosamund Pike, hvisker jeg til den rødmossede englænder i receptionen på det fornemme Soho Hotel et stenkast fra London centrum. Det er nok ikke sådan noget, man skal gå og råbe højt om, tænker jeg. Det er jo ikke sikkert, alle i hotellobbyen må få nys om, at en filmstjerne gemmer sig oppe i en af suiterne.

- Hun var her i går, hvisker han tilbage.

Tager han pis på mig? Er jeg taget hele vejen til London for at finde ud af, at jeg er troppet op den forkerte dag? Det kortslutter et øjeblik.

Til min store ærgrelse er det ikke et forsøg på at være humoristisk, forsikrer han, selvom jeg er lidt mistroisk. Måske det er en slags kode i branchen, jeg ikke kender til? Så jeg spiller med og får lov til at gå op i suite 111, hvor pressefolkene hører til.

Hele første etage er booket af folkene bag produktionen. Tjenere med hvide klæder over armen cirkulerer i rummet for at fylde vand og engelske biscuits op på bordene. Jeg henvender mig straks til velkomstkomiteen for at høre, om jeg har misset Rosamund Pike. De kan heldigvis bekræfte, at hun er her. Katastrofe afværget.

En svær ægteskabelig krise
”I love your shirt”, siger presseagenten Pete begejstret gennem sit krusede hipster skæg i bedste presse-pleaser-stil, da jeg træder ind i pressesuiten. Hans polkaprikkede sag er nu også meget flot.

Efter lidt tid bliver alle journalister vinket ind i et lokale, og her sidder vi så – fem journalister klar til kamp om stjernens taletid. Vi skal alle sammen tale med 35-årige Rosamund Pike om hendes hovedrolle i filmen ”Kvinden, der forsvandt”.

I filmen møder vi New Yorker-parret Amy (Rosamund Pike) og Nick Dunne (Ben Affleck), som befinder sig midt i en svær ægteskabelig krise. En krise, der får mørke sider frem i dem begge, og som får hidtil skjulte sandheder til at dukke op til overfladen. På parrets årlige bryllupsdag forsvinder Amy pludselig fra deres fælles hjem i Missouri. Spørgsmålet er nu, hvem der har bortført Amy, og om hun stadig er i live.

- Pike spiller en mangefacetteret kvinde med store personlige ressourcer lig romanens Amy, som er en virkelig velskrevet karakter. Selv om filmen ikke får så mange nuancer med som bogen, lykkes det hende på eminent vis at inkarnere den komplekse rolle. Amy har et overraskende mørke i sig, og den side tilføjer Rosamund Pike en forførende sødme, som giver en stærk dynamik. Filmen kan sagtens blive hendes mere brede gennembrud, spår ALT for damernes faste filmanmelder Iben Albinus.

Usædvanligt at en kvinde driver historien
Især karakteren Amy har en fremtrædende rolle i thrilleren, da det er gennem hendes dagbogsnotater, vi seere præsenteres for ægteparrets fælles historie. Og det passer skuespillerinden glimrende, at det for engangsskyld er en kvinde, der er omdrejningspunkt.

- Jeg synes, det er usædvanligt, at det er en kvinde, der driver historien. Det har været fantastisk at være katalysatoren i historien frem for kommentatoren på handlingen, der står på sidelinjen, siger Rosamund Pike.

Hendes arme er blottede i den knælange, sorte kjole, og håret er skåret i en skarp page lige over kravebenet. Ordene falder med præcision:

- Det er så fedt at få en rolle, hvor jeg har fået lov til at udforske, hvad det vil sige at være kvinde på så mange forskellige måder. Jeg er ligeglad med, om karakteren er likeable. Det er en frihed, der kommer med at blive ældre, tror jeg.

Bedre end en 20-årig blondine
Og det tjener filmen godt, at instruktøren David Fincher har valgt en mere moden kvinde i rollen som Amy Dunne frem for en 20-årig blondine, mener Iben Albinus.

- At hun ikke er helt ung giver pondus til rollen. Det er fedt at se, at en kvindelig skuespiller på hendes alder stadig kan nå at bryde igennem i så stor en titel efter at have haft mange mindre biroller.

Instruktøren David Fincher har tidligere lavet anmelderroste storfilm som Se7en, Fight Club og Benjamin Buttons Forunderlige Liv. Fællesnævneren for langt de fleste er det gådefulde plot, og sådan er det også med ”Kvinden, der forsvandt.”

- Han (Fincher red.) kaster lys over, hvordan mennesker opfører sig og manipulerer med hinanden. ”Kvinden, der forsvandt” handler netop om, hvad det er, vi mennesker gør ved hinanden. Han skaber altid flere lag i historien. Så der er en grund til, at der er mange takes, og at vi arbejder på en enkelt scene i lang tid, siger Rosamund Pike og snurrer sin aflange, skulpturelle ring et par gange rundt om pegefingeren. Den seance gentager sig, hver gang hun har brug for en kort tænkepause. 

Fandt sjælens mørkeste afkrog
Egentlig havde Rosamund Pike slet ikke regnet med, hun skulle være filmskuespillerinde. Det var på de skrå brædder i teatret, hun for alvor følte sig hjemme. Men lige så stille voksede en spirende interesse for det filmiske univers frem, og hun fremhæver samarbejdet med Fincher som en speciel oplevelse.

- Når du har at gøre med så kompleks en karakter og så åbenlyst er nødt til at finde ind til din sjæls mørkeste afkrog, er der en del frygt involveret. Der vil man gerne arbejde sammen med en instruktør, der respekter én, og som ikke forråder én. Det værste er, når man føler, man blotter sig selv, og instruktøren ikke kan indkapsle det. Men det kan David.

Flere af scenerne har været så voldsomme, at hun har været dårlig flere dage efter optagelserne. Nogle gange i en sådan grad at hun har været i en tilstand af tømmermands-syge, forklarer hun.

"The cool girl"
I ”Kvinden, der forsvandt” præsenterer Amy os for begrebet ”the cool girl.” The cool girl er en ung kvinde, alle fyre vil være sammen med, og som går på kompromis med sig selv for at opfylde hans ønsker og begær. En figur, der ifølge Rosamund Pike, har hold i virkeligheden.

- Når du bliver tiltrukket af én, der har andre interesser end dig, former du dine egne efter den persons interesser. Men det betyder ikke altid, at man så er tro mod sig selv. I stedet tager man en form for maske på. De fleste mennesker griner af det, men jeg tror, det er, fordi de godt ved, der er noget om snakken, siger hun og lader den roterende ring glide af fingeren og sætte sig til rette i mundvigen. Hun bapper lidt på den imaginære pibe og siger så:

- Jeg er selv faldet i fælden. Men fordi jeg arbejder som skuespiller, er jeg ret opmærksom på, at den person, jeg er sammen med, ved, hvem jeg er. At han virkelig forstår mig.

Uegnet til mediernes rampelys
Under interviewet får skuespillerinden flere gange staben af journalister til at slå over i latter med sin meget britiske og meget sarkastiske humor. For eksempel da hun til spørgsmålet om, hvor hun har hentet inspiration til karakteren Amy, svarer: ”Jeg spiller ikke, jeg er bare mig selv.” Men så skulle det godt nok stå slemt til i de hjemlige gemakker i residens Pike.

Derfor kommer det som noget af en overraskelse, da hun fortæller, at hun i virkeligheden slet ikke er særlig god til at håndtere mediernes rampelys.

- Når det kommer til den glamourøse del af arbejdet, som folk går ud fra, jeg er god til, falder jeg fra hinanden. Da Dominic Cooper og jeg skulle uddele en pris til BAFTA-uddelingen i 2011, gik det helt galt på grund af mig, fordi jeg åbnede konvolutten, før jeg havde læst de nominerede op. Jeg er så uegnet til den type spotlight, forklarer hun.

En pressetype kommer ind i lokalet og giver håndtegn til, at vi har fem minutter tilbage, før Rosamund Pike skal haste videre til næste interview. Men hun når lige at tilføje:

- Jeg skal lave en masse talkshows i New York, og jeg er rædselsslagen for det, fordi jeg føler, at den generation, der er yngre end mig, er så satans gode til at performe og være en persona. Det handler næsten ikke engang om selve talkshowet, men hvor mange hits klippet får på Youtube efterfølgende. Man skal besidde en bestemt professionalisme, når man skal præsentere sig selv, og jeg beundrer virkelig dem, der har det i sig. Det er meget nemmere at gemme sig bagved en karakter.

”Kvinden, der forsvandt” har dansk premiere i dag den 23. oktober. ALT for damernes filmanmelder Iben Albinus har givet filmen fire ud af seks stjerner.


Ben Affleck spiller Rosamund Pikes ægtemand, Nick, i filmen