Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

10 aktiviteter både bedsteforælder og barnebarn vil elske

Bedsteforældre og børnebørn er noget ganske særligt i hinandens øjne, og de har så utrolig meget godt at tilbyde hinanden. Mangler I inspiration til, hvad I kan lave sammen, så se her.

Bedsteforældre er for de fleste børn indbegrebet af hygge. De repræsenterer nærhed, tryghed og visdom, og de ved en hel masse, og gør en hel masse anderledes, end mor og far gør. Bedsteforældre har altid god tid, når man er der, og som barn ved man helt inde et dybt sted, at man er særligt elsket af dem. For bedsteforældre betyder børnene til gengæld tit ren og skær livsglæde, og tiden sammen med dem er særlig og næsten magisk. Der er nærmest ikke grænser for, hvad børnebørn kan lokke bedsteforældre til, som de tilmed nyder. Vilde vandkampe på plænen i sommervarmen, klatre i træer, tage på spontane togture og timevis af leg med dukker racerbane på gulvet. Mangler I alligevel inspiration til aktiviteter, som både børn og bedster vil nyde, så stjæl bare løs:

  1. Lær dit barnebarn håndarbejde
    Rigtig mange bedsteforældre er ferme udi håndarbejde på en måde, som bare er gået lidt tabt i forældregenerationen. Så hvad med at lave varm kakao og holde hækle- eller strikkeværksted eller lære børnebørnene at brodere? Tit elsker børn at sidde og nørkle, og især når det er sammen med en bedsteforælder, der har al den tid og tålmodighed, der skal til, og ikke har den ene hånd ovre og røre i aftensmaden samtidig.
  2. Leg fangeleg
    Findes der noget, der er meget bedre, end børn, der klukgriner og hviner i fryd og spænding? Fangeleg ér sjovt, for dem, der måtte have glemt det. Nup jer bare en god gang tag-fat på legepladsen og lad jer smitte af hinandens latter. Som bonus er det rigtig god motion for børn som voksne, og I har helt sikkert friske kinder og dejligt trætte kroppe bagefter.
  3. Find en fælles interesse
    Der er noget helt særligt ved at få lov til at være med på farfars kontor og se hans gamle mønt- eller frimærkesamling. Især hvis han fortæller en masse gode historier om sine samleobjekter og interesse. Det er før set, at 8-årige computerentusiaster pludselig bliver bidt af at samle frimærker efter sådan en oplevelse. I kan også prøve noget helt nyt sammen, som bliver jeres særlige ting. For eksempel porcelænsmaling, pottemageri, maleri eller at anlægge et nyt blomsterbed sammen.
  4. Besøg barndommens gade
    Bedsteforældre er fuld af fascinerende historier. Og ikke bare historier, men jeres historie. Prøv at tage barnebarnet i hånden og gå forbi det hus, hvor bedstefar voksede op, eller den skole han gik på, da han var barn. Vis, hvor han tog far hen, når de rigtig skulle hygge sig, da far var barn eller noget helt fjerde. Fortæl hvordan det var, hvad I lavede og tag på vandring nedad mindernes sti. Det er både superhyggeligt for begge parter, og superspændende for barnebarnet at få et lille vindue ind til fortiden, bedstefar og sin egen historie.
  5. Tag på museumstur
    Er I ud af en gammel landbrugsfamilie, så tag på landbrugsmuseum eller naturhistorisk museum, men også arbejdermuseet og andre museer kan være hyggelig og spændende at besøge sammen med vidt forskellige generationers øjne på de ting, I ser. Måske pibler det frem med minder og anekdoter fra en svunden tid, måske er barnebarnet bare videbegærlig og undrende på en utrolig fin måde, hvor bedsteforælder viden er særlig god og informativ. Eller måske lærer I begge noget nyt for første gang. Det er under alle omstændigheder en god aktivitet at lave sammen.
  6. Spil bold sammen
    Spil fodbold, kast bold, dask til en ballon, der ikke må røre jorden. Det kan være hvad som helst. Det er sjovt, når voksne virkelig har tid at investere i en god leg, og børns energiniveau og glæde smitter unægteligt. Der er god chance for at imponere begge veje og i hvert fald stor sandsynlighed for underholdning og fælles fodslag. Og samtidig er det legende let motion.
  7. Fortab jer i nuet
    Nyd at I ikke nødvendigvis skal hjem til vasketøj, der skal hænges op og madpakker, der skal smøres, når børnebørnene er på besøg. Det kan alt sammen vente til en anden dag. Fortab jer i stedet i nuet og lad jer rive med af det. Opdager I en lidt hemmeligt udseende sti på vej ud og gå tur, så forfølg den. Finder I pludselig på at samle sten, som I kan male på dagen efter, så giv los. Eller måske bruger I bare en hel time på at kigge på en myretue og myrernes travle arbejdsomhed eller tager på spontan togtur uden at kende destinationen. Verden går så hurtigt i dag, også for børn. Lær dem værdien i at være til stede lige nu og her og sæt resten af verden på pausen. Det er sundt at kunne – også for bedsteforældre.
  8. Bag sammen
    Har vi ikke alle sammen minder om bedsteforældres bagværk? Mormors rosinboller var de bedste i verden eller ingen jul uden farmors pebernødder eller morfars surdejs rugbrød. Tag børnebørnene med i køkkenet og lad dem få fingrene i dejen – bogstaveligt talt. De vil føle sig så særlige over at blive indviet i bedste hemmelige opskrifter og få lov til at være store nok til at bage selv. I samme ombæring videregives måske en bageglæde, eller cementeres en forståelse af, at rigtige rosinboller have et strejf af kardemomme i sig. Under alle omstændigheder skabes der minder.
  9. Kig gamle billeder og fotoalbums
    Bedsteforældres fotoalbums er som skatkister at dykke ned i. Mængden af minder og historie, der ligger hengemt bag de folierede sider og duften af gamle fotografier, kan som barn nærmest føles magisk. En milliard nysgerrige spørgsmål kan opstå ved at kigge i gamle billeder, og I kan få timevis af familiehistorie arm i arm i sofaen samtidig. Hvorfor ikke gå ombord i den svundne tid sammen?
  10. Lær dem nye, gamle lege
    ”Mormor, hvad legede I egentligt, da du var på min alder?” Var det blindebuk, kluddermor eller dåseskjul måske? I legede helt sikkert gode lege, som er nye for børnebørnene. Giv dem videre. Lær dem dine gamle favoritlege, vis dem, hvordan man gør, og fortæl historier om de gode legestunder, og hvilken ballade I kunne finde på at lave. På den måde videregives der både en lille arv, og der tændes sikkert også stjerner i små børnebørns blikke imens.

Pas på dig selv, bedste – husk VitaePro

Investér i et godt og aktivt otium med børnebørnene ved at tage et effektivt kosttilskud, der hjælper dig til at bevare dit energiniveau og beskytter din krop fremadrettet, så du har overskud og helbred til alt det, du gerne vil.

VitaePro er et nøje sammensat kosttilskud, smækfyldt med vitaminer, antioxidanter og særlige planteekstrakter, der gør netop dét. Samtidig hjælper VitaePro dig til at opretholde en normal muskel-, led og hjertefunktion, det beskytter kroppens celler og hjælper immunsystemet til at fungere normalt, uden at det er noget, der tager tid at passe. Så kan du bruge tiden på det, der giver mening i stedet.

– Og det er nemt at investere i dig selv og dit aktive liv. Du får nemlig VitaePro leveret direkte til døren uden fragtomkostninger eller abonnementsbinding. Lige nu får du de første to måneder til halv pris for bare 174 kr. for 60 dage.

Læs mere og bestil på VitaePro.dkproduktbillede_614.jpg