sponsoreret indhold
10 bøger du og dit barn vil elske
SPONSORERET indhold

10 bøger du og dit barn vil elske

Hvilke bøger er gode til små børn? Og hvilke boggaver er geniale til tweens? Her er vores bedste bud på sjove, søde, oplysende og samtalestartende bøger til børn i stort set alle aldre.

Foto: Getty
18. dec. 2018 | Børn | Saxo

Det er både hamrende hyggeligt, men også lærerigt og udviklende for børn at læse bøger. Både at putte sig under en forældrevinge og få læst højt, og at fordybe sig i en bog.

Men hvilke bøger skal vi hente hjem til ungerne? Her er et par bud på bøger, der er virkelig gode, og som har potentiale til at udkonkurrere de evigt appellerende tablets og smartphones for en stund.  Jo, nu skal I høre… 

Psst.. Indeholder inspiration til gode bogjulegaver til børn 2018!

De bedste bøger til de 2-5-årige

Da Mumbo Jumbo blev ke╠êmpestor.jpg1. Et godt, gedigent eventyr: ”Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor”

Måske kender I allerede historierne og de karakteristiske illustrationer af den blå elefant, Mimbo Jimbo. Men her er et nyt, fint, finurligt og hjertevarmende eventyr fra Jakob Martin Strids hånd. Denne gang om dengang flodhesten Mumbo Jumbo blev kæmpestor og måtte rejse ud på et 10.000 kilometer langt, farefuldt eventyr for at finde heksen Baba Jaga. Hun er nemlig den eneste, der kan trylle Mumbo Jumbo lille igen.
Bogen er skrevet til børn fra 4 år, men 2-årige elsker den også.

”Da Mumbo Jumbo blev kæmpestor” af Jakob Martin Strid, Gyldendal, 140 sider hos Saxo.

Natbjõrnen Tjugga.jpg

2. God, søvndyssende godnathistorie: ”Natbjørnen Tjugga”

Selvom man er en rigtig træt pode, kan det godt være svært at lukke ned for dagen og finde søvnen. ”Natbjørnen Tjugga” er en sød og søvndyssende søvnmeditativ bog for børn, hvor Natbjørnen Tjugga tager barnet med på en fantasifuld rejse til Natskoven, som er et fredfyldt sted ude i naturen, hvor man falder helt til ro. Tjugga hjælper godt på vej med sin bløde bamsepels og duften af stjernestøv, og bogen er drevet fremad af meditationsgreb og højtlæsningsteknikker, der hjælper barn som voksen til at finde roen.
Sovebogen er skrevet til børn fra 3-5 år.

”Natbjørnen Tjugga” af Emilie Meldgaard Jacobsen, Aronsen, 48 sider hos Saxo.

Godnathistorier for rebelske piger 1.jpg3. Seje piger og selvtillidsboosts: ”Godnathistorier for rebelske piger 1 og 2”

Godnathistorier behøver ikke handle om prinsesser, der møder drømmeprinsen eller yndige feer med glimmervinger. ”Godnathistorier for rebelske piger” er hver hundrede historier om virkelige, seje, inspirerende og exceptionelle kvinder, der er gået deres egne veje og har nået deres egne store mål. En god samtalebog, der inspirerer til at drømme stort og sigte højt som pige.
Målgruppen er børn fra 4 år, men bogen gør sig godt til børn i alle aldre.

”Godnathistorier for rebelske piger” 1 & 2, Peoples Press, 216 og 230 sider hos Saxo.

En god bog til de mellemste på 5 til 9 år

Papego╠âjerne spang gok.jpg4. Lærerigt vrøvl og volapyk: ”Papegøjerne spang gok”

Elsker dit store børnehavebarn også at lave fis og fjolleord, og kan være ved at dø af grin over at rime på ”prutter”? Så vil I sikkert have rigtig meget sjov ud af at læse ”Papegøjerne spang gok”. Bogen er en billedbog skrevet på volapyk og handler om de fire venner Morten, Carlo, Bøffen og Poul, som tager på eventyr. De oplever en hel masse, som mest af alt afhænger af læser og lytterens fantasi. I voksenører kan det lyde som det rene fjolleri, men faktisk er volapyk-bogen god til den tidlige sprogudvikling.
Bogen er skrevet til børn i alderen .

”Papegøjerne spang gok” af Peter Adolphsen, Gyldendal, 28 sider hos Saxo.

Vitello - 24 julehistorier.jpg

5. Sød hverdagsrealisme og drengestreger: Vitello-bøgerne

Hvis ikke I allerede kender historierne om drengen Vitello, så er det om at komme i sving! Vitello er en sød, fræk og opfindsom krudtugle af en dreng i på omtrent tærsklen til skolealderen. Vitello kommer ud for lidt af hvert, og bøgerne tager udgangspunkt i helt almindelige, relaterbare hverdagssituationer, som mange børn kommer til at løbe på. På et tidspunkt møder Vitello Gud. I en anden bog ønsker han sig brændende en hund, og i andre bøger igen bygger han et monster eller kommer til at ridse en bil. Historierne er lune og læseværdige og er korte og overskuelige.
Serien er rettet mod børn fra 5-8 år.

Vitello-bøgerne af Kim Fupz Aakeson, Gyldendal, fra 32 sider hos Saxo.

Snitten og Kis.jpg

6. Sjove og hjertevarme billedbøger: Snitten & Kis-bøgerne

Hella Joof har bedrevet børnebøger, der er perfekte til højtlæsning. Fine, sjove, skæve børnebøger, som er ligeså fint illustreret. Bøgerne handler om mødet mellem drengen, Snitten, i den blå kappe og damen, Kis, med ladcyklen og deres helt særlige venskab. Kis er verdens bedste ven, som er optimistisk og sød og altid trøster. Snitten er en lille dreng med sort strithår og skæve øjne, som Kis har hentet omme på den anden side af jorden. Bøgerne er skægge for både børn og voksne og italesætter venskab rørende fint og varmt.
Bogen er for 5-10-årige.

Snitten & Kis af Hella Joof, Carlsen, 104 sider hos Saxo.

Paris Belinda Hansen.jpg7. Skøn samtalestarter om anderledeshed: ”Paris Belinda Hansen”

Paris Belinda Hansen er en knap tiårig pige, som hverken har vundet i lotteriet hvad angik udseende eller talenter. Og hendes navn er også ret specielt. Hun vågner ikke op en dag og er blevet til en prinsesse, og hun får heller ikke magiske kræfter. Men i virkeligheden skal der også meget mindre til at gøre hende lykkelig. Mest af alt drømmer hun faktisk bare om at få en ven. Eller en hamster. En fin bog om, når virkeligheden er lidt svær, og om hvad der egentligt gør en lykkelig.
Bogen er skrevet til 5 til 9-årige børn.

”Paris Belinda Hansen” af Anne Sofie Hammer, Høst & Søn, 90 sider hos Saxo.

Gode bøger til tweens i alderen 9 til 13 år

 

De ualmindelige.jpg

8. Fantastisk fantasy om søskendeeventyr: ”De ualmindelige”

I tre bind kan din yndlings-tween fordybe sig i den eventyrlige, let fortalte historie om søskendeparret Ivy og Seb, der tager på fortryllende og spændende færd i en magisk verden, kaldet Lundinor, beliggende under London. Den magiske undergrundsverden er skjult for almindelige mennesker, men for søskendeparret er den åben og afslører mystik og familiehemmeligheder for dem.

Skrevet til børn og unge mellem 9 og 13 år.

”De ualmindelige” af Jennifer Bell, Høst & Søn, 284-366 sider hos Saxo.

Gode undskyldninger.jpg

9. De litterære iPad-konkurrenter: Tom Gates-bøgerne

Tom Gates-bøgerne er ni historier om Tom Gates drengeliv fortalt i medrivende dagbogsform. Tom Gates er en lidt fræk, frisk og kreativt tænkende dreng, som er ekspert i at undslippe det meste skæld ud, sure pligter og samtidig drille sin søster. Bøgerne er hylende morsomme både for en pre-teen og forældrene og kan snildt konkurrere med iPad’en og gøre de fleste tweens bogsultne og måske endda til bedre læsere.
For børn på 10 til 12 år.

Tom Gates-bøgerne af Liz Pichon, Høst & Søn hos Saxo.

Hundemand.jpg

10. Kugleskør tegneserielæsning: Hundemand

Er dit store barn vild med tegneserie og heltemod? Så er bøgerne om ”Hundemand” sikkert lige sagen. Helten Hundemand, der holder gaderne sikre og forbryderne bag lås og slå, har menneskekrop og hundehoved – et resultat et nyt og ret skørt kirurgisk indgreb efter politihunden Greg og hans politi-menneske kom til skade. En sjov og tosset bogserie om en finurlig og atypisk helt.
Bøgerne er skrevet til børn på 9 til 11 år.

”Hundemand” af Dav Pilkey, Carlsen, 220-251 sider hos Saxo.