10 opgaver i hjemmet, der styrker dit barns motorik

10 opgaver i hjemmet, der styrker dit barns motorik

Når din tumling tager tallerkenen af bordet, eller din 9-årige tømmer opvaskemaskinen, styrker det både fællesskabet og barnets udvikling. Få ekspertens forklaring på hvorfor, og bliv klogere på, hvilke opgaver der passer til hvilke aldersgrupper.

Er dit barn med, når der skal laves mad, gøres rent og ordnes have? Det tager helt sikkert længere tid for de små fingre at klare opgaverne, end hvis du selv var på sagen. Men ifølge fysioterapeut Charlotte Runge er der alligevel god grund til at lade junior prøve - allerede fra en tidlig alder. Hverdagens praktiske gøremål er oplagte til at træne motorikken, og det har stor betydning for barnets fysiske udvikling, læring og kropsfølelse.

 - Meget af det der foregår i køkkenet, er finmotorisk, hvorimod det at gå ud med skraldeposen, grave i haven eller flytte nogle ting rundt træner grovmotorikken, forklarer Charlotte Runge og tilføjer:

- Der er også en psykisk komponent i, at barnet får lov til at gøre noget selv. Forældre kommer ofte til at gøre for meget, fx når man skal hurtigt skal have tøj på og ud ad døren. Men får barnet i stedet lov selv, er der mulighed for at få en succesoplevelse, og det kan være med til at styrke selvværdet.

 

Et hav af muligheder

Store børn kan mere med deres kroppe end små – og dermed også hjælpe med flere opgaver. Men der er altså mange ting, dit barn kan være med til allerede fra 2-3-års-alderen fortæller Charlotte Runge. Og det behøver ikke at være svært at tænke ind i hverdagen.

- Hvis man deler en almindelig dag op i alt, hvad vi i forvejen gør, så er der et hav af muligheder for at træne motorikken – både for det store og det lille barn. Det er en rigtig god idé at tage dem med i køkkenet, hvor de fx kan hælde ris op, skære grøntsager eller frugt med en smørekniv eller øse mad op på egen tallerken.

- Man kan også sagtens have dem med til at støvsuge eller vaske gulvet med en klud under hver fod. Egentlig kan børn rigtig godt lide at være til nytte. Hvis de kan se, det giver mening, at nu skal vi have samlet alle de her pinde op ude i haven, og det hjælper du lige med, så gør de det som regel gerne.

Som barnet bliver ældre, kan du sagtens begynde at give nogle mere faste opgaver. Udover at det styrker motorikken, og naturligvis er nyttig hjælp for forældrene, er det nemlig også godt for junior at få tildelt noget ansvar.

- Det kan fx være at gå ud med affaldet, rydde op, dække bordet eller hjælpe til med bestemte ting i madlavningen hver dag. Det handler også om at give børnene noget ansvar og som forældre stole på, at de godt kan håndtere og klare det, siger Charlotte Runge.

- Min dreng har siden han var 9 år haft opgaven, at han skal sortere vores affald. Det er noget, der samtidig er med til at gøre ham bevidst om vores natur. Han kan også sagtens stå i køkkenet og lave et måltid - netop fordi han har været vant til det fra en tidlig alder.

5 gode opgaver til det lille barn (2-4 år)

  1. Skære frugt og grøntsager. Små børn kan sagtens være med i køkkenet. Lad fx junior skære et par stykker agurk ud med en almindelig smørekniv.
  2. Øse mad op på tallerkenen. Du kan gøre det nemmere for dit barn ved at vælge store, børnevenlige skeer og fade, der er lette at komme til.
  3. Tage tallerkenen af bordet efter aftensmaden eller sætte egen tallerken, kop og bestik frem, før I skal spise.
  4. Samle grene i haven eller hjælpe med at grave huller og plante.
  5. Putte tøj i vaskemaskinen, stille legetøj tilbage på hylderne eller skåle, glas eller bestik på plads, når I vasker op.

*Børn fra 1-2 år kan også sagtens være med til mange af disse opgaver i det små – som fx selv at tage ting fra tallerkenen, tage tøj af selv osv., tilføjer Charlotte Runge.

Giv plads og gør det muligt

I en travl hverdag er det fristende lige at give en voksenhånd med, så snart lynlåsen driller, eller maden er besværlig at skære ud på tallerkenen. Men ofte gør du faktisk dit barn en tjeneste ved at holde hænderne i lommen, påpeger Charlotte Runge. Selvfølgelig må du hjælpe til, hvis noget driller. Du skal bare prøve at undgå at overtage opgaven for dit barn.

- Forældre skal huske på, at det ikke er sikkert, barnet kan klare det første gang. Det tager selvfølgelig længere tid, end hvis en voksen gjorde det, men det er sindssygt god læring for dem. Og hver gang vi gør noget for vores børn, om det er at give dem huen på eller skære deres frugt, så fratager vi dem faktisk en mulighed for læring.

- Vi voksne kan bremse os selv, fordi vi tænker, det bliver for besværligt. Men nogle gange er det værste, der kan ske i virkeligheden slet ikke så slemt. Ryger der havregryn ud over hele gulvet, når barnet er med i køkkenet, så fejer man det op.

Småbørn er som regel ivrige efter at prøve at klare tingene selv, hvis bare de får lov. Omvendt kan du som forælder sagtens opleve, at motivationen er knap så høj, når barnet bliver ældre – især hvis han eller hun blot får tildelt de kedeligste tjanser i husholdningen.

- Det er med at finde nogle opgaver, som barnet i virkeligheden synes er sjove. Så bliver det ikke så pligt-agtigt til en start. Der er helt sikkert nogle ting, som fx at tømme opvaskemaskinen, der er kedelige. Men fx synes de fleste, det er spændende at stå røre i en gryde, hvor man kan se, der sker noget, siger Charlotte Runge.

- Fællesskabet er også en vigtig del af det. Det er med til at skabe en fællesskabsfølelse i familien, at man kan være sammen om noget - som fx madlavning. Igen handler det om at give barnet en følelse af at bidrage til noget, der giver mening.

Mød eksperten

Charlotte Runge, fysioterapeut, foredragsholder og stifter af Motorikcenter.dk, hvor hun arbejder på at få mere krop og bevægelse ind i både børn og voksnes hverdag.

Fundament for tryghed og læring

At hjælpe til i køkkenet, haven eller med rengøringen gavner altså både børn og forældre, fortæller Charlotte Runge. Udover at det kan styrke sammenholdet, og gøre junior klogere på sin krop, er de gode motoriske færdigheder også fundament for barnets generelle trivsel.

- Når børn udvikler deres motorik, udvikler de også deres kropsfornemmelse. De oplever verden gennem deres krop og sanser, og en god motorik giver børn en følelse af kropslig tryghed, som betyder, at de går mere trygt ud i verden.

- Tryghed går forud for læring – og også at have gode sociale relationer. Hvis man er tryg i sin krop, er man også tryg i at indgå i nogle lege, der udfordrer motorikken lidt.

Er et barn derimod motorisk udfordret, kan det have stik modsatte effekt. Og det er netop derfor, det er så vigtigt at tænke motorik og bevægelse ind i familiens hverdag – blandt andet i form af leg, motion og forskellige opgaver i hjemmet.

- De børn der har en dårlig motorik, kan ofte føle sig utrygge. Og når man er utryg, er man i en stresset tilstand i sin krop, som kan gøre det svært at skabe gode relationer. Samtidig kan det også påvirke indlæringen. En god motorik er simpelthen bare ekstremt afgørende for at have det godt og trives godt, siger Charlotte Runge.

5 gode opgaver til det store barn (+5 år)

  1. Hjælpe til i køkkenet. Giv gerne dit barn mulighed for at eksperimentere med smage og dufte - fx ved at skære ud, blande, måle op, ælte, røre rundt og stege.
  2. Sortere affald og sørge for, at dåser, plastik og andet lander i de rette beholdere i affaldsskuret.
  3. Dække bord til hele familien før morgenmad, frokost eller aftensmad.
  4. Støvsuge eller vaske gulv på eget værelse eller i andre rum i boligen. En pause undervejs, med et glas saft eller et stykke frugt, gør det hele lidt hyggeligere.
  5. Rydde op på værelset, i køkkenet eller i andre dele af huset. I kan fx lytte til musik, danse eller sludre imens.

Artiklen er sponsoreret af Arbejdernes Landsbank - Danskernes foretrukne bank – 11 år i træk.

Se, hvad vi ellers skriver om: Udvikling