Amning
SPONSORERET indhold

150 mødre vil amme synkront

Torsdag morgen åbner mødre landet over for mælkeforsyningen og lader deres babyer amme i fuld offentlighed i en stor fælles amme-event.

Af:: Cecilie Møller Rasmussen, Voresbørn.dk, oktober 2014
14. okt. 2014 | Børn | Vores Børn

Er det i orden at amme sit barn på cafeer, bænke og andre offentlige steder? Eller er det en privat sag, som man ikke bør tvinge andre til at være vidne til? Debatten har kørt de sidste par år, og nu bliver der sat endnu mere fokus på amning i en stor, landsdækkende flashmob.

Torsdag morgen den 16. oktober præcis klokken 8.30 knapper 150 mødre nemlig ammebh’en op og lægger deres baby til brystet til en omgang synkronamning.

LÆS OGSÅ: Amning: Ammende mødre ingen adgang!

Ønsker tålelige forhold

Håbet er at skabe en mere positiv og tolerant holdning til det at amme og at skabe nogle tålelige forhold for ammende mødre og deres børn.“Også babyer bliver sultne og bør have ret til at spise offentligt – nøjagtigt som alle andre. På samme måde bør mødre have ret til at stille deres børns sult, hvad enten de er ude eller hjemme. Vi kan ikke acceptere, at kvinder udelukkes fra det sociale fællesskab og fortrænges til bopælen eller henvises til uhumske toiletter, bare fordi de har brug for at gøre noget så naturligt som at amme et barn”, siger Johanna Kiel Nielsen.Hun respekterer dog, at erhvervsdrivende har ret til at forbyde amning, selvom hun mener, det er en ærgerlig udvikling, samfundet er inde i.

Se mere om eventen på dets facebookside.

LÆS OGSÅ: Fotograf: “Jeg vil vise det smukke i amning”

LÆS OGSÅ: Guide: Amningens ABC