Apps til børn
SPONSORERET indhold

4 apps til barnet der elsker at hjælpe med at holde hus

Mange små børn er vilde med at imitere de voksnes handlinger. Her er fire apps til de mindste, som kan få dem føle sig som de voksne for en stund.

Af:: Af Stine Layton Foto: Colourbox
25. jan. 2017 | Børn | Vores Børn

Jeg vil selv, jeg kan selv. Den sætning kender de fleste forældre – både på godt og ondt. Med disse apps får børnene lidt mere at skulle have sagt. Ja faktisk tager de for en stund kontrollen og leger den voksne i forskellige dagligdagssituationer. Børnene kan for eksempel udføre huslige pligter, dække op til teselskab eller klare tandbørstningen uden indblanding fra voksne.

Gå glad i bad

Med ‘Pepi Bath’ appen lærer dit barn om hygiejne på badeværelset. Her skal en lille dreng eller pige hjælpes med at komme i bad, få vasket hænder, få børstet tænder eller komme på toilettet (bare rolig – det går helt fint og uden gris).

Der er mange ritualer, der skal læres, når man er på badeværelset.

Hent ‘Pepi Bath’ i App Store eller på Google Play.

Appen er lavet med humor. I forbindelse med toiletbesøg skal man for eksempel trykke den lille dreng eller pige på maven, og så skæres der ansigt, ligesom der heller ikke er sparet på pruttelyde. Det fremkalder smil hos både børn og voksne.

Lær at holde hus

Der er mange pligter, der skal udføres, når man skal holde hus og have. I ’Toca House’ skal dit barn sørge for, at planterne vandes, gulvet støvsuges, beskidte tallerkener vaskes op, visne blade rives sammen, osv. Når en opgave er udført, vises der stjerner på skærmen, og der spilles en lille sejrsmelodi, hvilket får dit barn til at føle, at de har klaret opgaven med bravour.

Hent ‘Toca House’ i App Store.

Pas på dyrene i vuggestuen

Nu kan dit barn endelig få lov til at være den voksne i vuggestuen/børnehaven. Med appen ‘Dr. Pandas Dagpleje’ skal de passe og underholde de nuttede dyr. Man kan give baby-dyrene mad, lægge dem til at sove, give dem en gyngetur, spille musik med dem og lave en masse andre sjove aktiviteter.

Hent “Dr. Panda Daycare” appen i App Store eller på Google Play.

Café i stuen

At holde et klassisk teselskab går vist aldrig af mode. Mange børn kan godt lide at få lov til at servere te, kaffe og kage for de voksne eller for deres bamser og dukker. ‘Toca Tea Party’ er en gennemført app, der gør det muligt at varte bamser og dukker op med lækre kager, varm te, juice, osv. Og hvis der spildes lidt kaffe, er det vigtigt, at det tørres op, så bordet igen kan se fint og rent ud. Vart dine gæster op med god kaffe og lækre kager i ‘Toca Tea Party’.

Det er vigtigt at vælge den helt rigtige dug og sørge for, at kopper og tallerkener fyldes op.