”Det er vildt at tænke på”: Poul Nyrups far kom på åndssvageanstalt som 14-årig

Det var angiveligt en tyverisag, der var skyld i Oluf Nyrups anbringelse på et åndssvagehjem.

28 kroner, et fotoapparat og en sølvske var efter sigende blevet stjålet fra drengens mor, som var hårdt spændt for med en børneflok på fem og for mange munde at mætte. Og så blev Oluf - der senere fik en søn, der skulle gå hen og blive statsminister i Danmark - sendt af sted til Nordjylland, nærmere betegnet Livø, hvor han i syv år skulle leve blandt det, man i datiden betragtede som åndssvage.

Nu bliver historien om tidligere S-statsminister Poul Nyrup Rasmussens far, der var anbragt på åndssvageanstalten i syv år fra 1924-1931, genfortalt i podcastserien ’Danmarks Historie for Børn’, som er produceret af Talk Town i samarbejde med Nationalmuseets medie, Vores Tid.

”Det, som gør Olufs historie ekstra særlig, er, at han har et ret specielt efternavn. Han hedder Nyrup Rasmussen. Han får sønnen Poul, som jo bliver vores statsminister. Og det er virkelig vildt at tænke på, at et menneske, som har været så meget igennem, formår at samle sig et liv og give så meget videre til sit barn; at Poul Nyrup får en uddannelse, kommer på universitetet og bliver politiker,” siger Sara Smed, som er historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum.

Og Olufs historie som indsat på datidens åndssvageanstalt kan børnene og deres forældre, som lytter med, ifølge Mette Hovmand-Stilling, som er chefredaktør for Talk Town, også lære noget af.

”Mange vil i dag synes, at det er enormt barskt og tarveligt at isolere mennesker på en ø og fratage dem valget om at få børn. Men vi sætter netop fokus på de her voldsomme, historiske hændelser for at minde om, hvordan vi har udviklet os som samfund. Og at vores menneskesyn heldigvis – og på få år - er blevet meget mere rummeligt. Vi kan lære en hel del ved at se tilbage på, hvordan det var engang,” siger hun og understreger, at historierne naturligvis er fortalt i børnehøjde.

Steriliserede mænd på åndssvageanstalt

Oluf Nyrup levede i syv år blandt andre unge mænd, der var blevet anbragt på Livø i Limfjorden. Øen blev gennem 1911-1961 brugt som sted for at isolere de danske mænd, man mente var ’åndssvage’.

Kvinderne kunne man på samme vis isolere på Sprogø, hvor podcastens anden hovedperson, Karoline, måtte flytte til og senere blive ufrivilligt steriliseret.

I spidsen for ideen om at sterilisere både mænd og kvinder, stod lægen Christian Keller. Det gjorde han ifølge historikeren ud fra en overbevisning om, at ’åndsvaghed’ var arveligt, og at det skulle udryddes.

”For blev forældrene vurderet som åndssvage, så tænkte man, at deres børn med stor sandsynlighed også ville blive det,” forklarer Sara Smed.

De fleste af de anbragte var dog almindeligt begavede drenge og piger, som havde en lidt tungere baggage. Måske var de uopdragne, småkriminelle, eller unge, som man bare syntes, opførte sig moralsk forkert – og myndighederne mente, at det var bedst, at de kom på en anstalt for livet.

Tilladelse til at blive gift

Selv efter de unge blev sluset ud af anstalten, var de under kontrol fra åndssvageforsorgen og overlægen. Det gjaldt også for Oluf Nyrup.

Han forlod øen i 1961, fordi der var pladsmangel - men ifølge Sara Smed holdt anstalten ham i et fast greb hele livet.

”Da han forelskede sig i en kvinde, skulle han endda have tilladelse til at gifte sig,” siger historikeren.

Det lykkedes Oluf Nyrup at få job, et kørekort og en familie - for ulig flere af mændene på øen blev han ikke steriliseret. Oluf fik aldrig taget en intelligenstest, og inspektørparret på Livø kunne godt se, at drengen måske ikke var det, som man dengang kaldte for ’åndssvag’. Parret tog ham derfor i stedet ind som en form for plejebarn.

Om Oluf nogensinde burde have været på åndssvageanstalten på Livø, bliver i mellemtiden i det uvisse.

Hør meget mere….

Du kan finde podcastserien ’Danmarks Historie for Børn’ på appen Talk Town eller på kanalen ’Talk Town Kids’ på Apple Podcast - her finder du masser af lærerige og underholdende podcasts for børn.

’Danmarks Historie for Børn’-podcasten er bedst for børn fra 6-12 år.