Podcast
SPONSORERET indhold

Ny podcast med Anders Lund Madsen og søn forklarer alt

Hvad betyder det, som de voksne snakker om hen over spisebordet? Det kan være svært at finde hoved og hale i for børn, men i en ny podcast giver Anders Lund Madsen og hans søn Modig på 9 år andre børn en god forklaring på ’voksensnakken’. I podcasten ’Wissen Wassen - Med Modig & Anders Lund Madsen’ vil de to herrer forsøge at forklare børn, hvad det egentlig betyder, når forældre og andre voksne snakker ’voksensnak’. For selv om det lyder interessant, kan det også tit være ret uforståeligt for børn.

Af:: Karin Palshøj
03. nov. 2021 | Børn

Modig er med til at stille spørgsmålene, og for Anders Lund Madsen bliver opgaven at opspore det menneske, der ved allermest om fx, hvorfor fugle har vinger, hvad skat er for noget og hvad klimakrise betyder og som kan forklare det, så børn kan forstå det.

”Tilfældigvis kender jeg stort set alle voksne, så derfor siger du bare til mig: Jeg skal vide noget om det der, og så skaffer jeg en voksen, der kan forklare det,” forklarer Anders Lund Madsen sin søn om deres fælles podcast.

Podcasten er en del af det nye børne-lydunivers Talk Town KIDS fra Story House Egmont. 

”Hos Talk Town KIDS tager vi børnene alvorligt, og vi vil give dem en ordentlig forklaring på de spørgsmål og den undren, de har. Og så gør det ikke noget, at det også er sjovt at høre på,” fortæller chefredaktør Mette Hovmand-Stilling.

Anders Lund Madsen og Modig har hver især særlige områder, som de ved en masse om.

”Hvis det handler om dyr, er det mig. Hvis det er radio og bare generelt sådan viden, så er det Anders,” forklarer Modig, og Anders Lund Madsen tilføjer:

”Med tiden vil du blive verdens klogeste barn, og på et tidspunkt vil du forstå de her ting, før jeg forstår dem. Så bytter vi, og så er det dig, der skal skaffe nogen til at forklare, og mig der bliver barnet og dig der bliver den voksne, okay?”

Glæd dig til ’Wissen Wassen - Med Modig & Anders Lund Madsen’ på Talk Town KIDS. Ny episode ude hver fredag klar til lyt i weekenden.

Anbefalet til dig