Hjælp, mit barn har temperament

Så sker det igen: Guldklumpen ligger på gulvet og stamper med fødderne, mens hun hyler af sine lungers fulde kraft. Ikke fordi hun er ulykkelig – næh, hun er bare godt gammeldags gal i skralden. Hun ved, hvad hun vil, og lige nu vil hun fortsætte sin sjove leg med at kaste rejer på væggen, og det vil hendes tarvelige forældre ikke give hende lov til.

I ser undrende til, for mens vennernes børn tit affinder sig med at få nej fra mor og far, så tager jeres kære lille krabat sig lige så tit en ordentlig flippetur, før hun bliver sit glade jeg igen. Kort sagt: Pigen har temperament!

LÆS OGSÅ: Kan man opdrage en 1-årig?

Spørgsmålet er bare, hvor hun har det fra, for ingen af jeres egne forældre kan berette lignende historier om jer selv som små, og I går da også for at være rolige og tålmodige mennesker. Spørgsmålet er så, hvordan søren I lige takler det, hvis jeres barn ikke vokser bare lidt fra hidsigheden.

Morfars temperament

En god portion af jeres barns personlighed er medfødt, og hvis I ikke genkender den lille trolds viltre temperament, så er der en god chance for, at I kan se det samme gemyt hos et andet familiemedlem. Under alle omstændigheder, understreger børnepsykolog Lise Andersen, er der ingen grund til at gå i panik. Når det handler om barnets personlighed, er tålmodighed vejen frem.– Barnets personlighed er, som den er. Det bliver født ind i verden med sit helt eget temperament, som så blandt andet af jer bliver formet til en færdigudviklet personlighed. Men det gælder om at huske, at nogle af barnets karaktertræk er medfødte, fastslår hun.LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighed

Derfor vil et meget temperamentsfuldt barn også fint kunne trives i en familie, hvor mange af medlemmerne selv har meget temperament og godt kan forstå, når barnet smider sig på køkkengulvet. Men hvis et hidsigt eller meget indadvendt barn bliver født ind i en familie, hvor forældre og søskende er skruet helt anderledes sammen, kan det indimellem give problemer.– Hvis du for eksempel har et barn, der er meget sensitivt over for lys, berøring og høje lyde, kan du helt ufrivilligt komme til at overskride barnets grænser, hvis du og din mand ikke selv har – og ikke har blik for – den sensitivitet, forklarer Lise Andersen.

Alfa-barn eller ej?

Som forældre kan det være svært at vide, hvordan I bedst tager hånd om jeres barns personlighed, hvis den lille er meget anderledes, end I selv er. Ofte ligner barnet i sådan et tilfælde et andet familiemedlem, for eksempel mormor eller farfar. Snak med dem om, hvordan livet ser ud fra deres vinkel – det vil sige, når man har samme temperament som barnet. Det kan give jer en større forståelse for jeres barns måde at opleve verden på.Grænsen for, hvornår I skal forsøge at påvirke jeres barns medfødte temperament, går et helt bestemt sted. Ifølge børnepsykologen er der i dag en tendens til, at alle børn helst skal være alfa-børn, der elsker at give den gas på en scene foran et stort publikum.– Men hvis jeres barn ikke er sådan, er det vigtigt, at I ser grundigt på det og spørger jer selv, om han eller hun har det godt. For hvis barnet har det godt og trives med at have den personlighed, det har, så skal I understøtte den, understreger Lise Andersen.LÆS OGSÅ: Sådan bliver du mere nærværendeHvis den lille trolds hidsighed eller dominerende facon skaber problemer for ham, fordi de andre børn ikke vil lege med ham – eller hvis han er sky og ked af, at han ikke tør være med i de andre børns leg – så er der flere ting, I helt konkret kan gøre for at påvirke jeres barn til at gå anderledes frem.

Husk samarbejdet med andre voksne

Først skal I have et samarbejde i gang med de øvrige voksne omkring barnet, så I kan sende barnet de samme signaler og undgå at forvirre det. Og så skal I erkende problemet og tale med jeres barn om – eller fornemme, hvis barnet er lille og endnu ikke har et sprog – hvordan det selv oplever situationerne.Aftal med pædagogerne i institutionen, at de hjælper jeres barn ved at gribe ind her og nu, når der opstår svære situationer for barnet – for eksempel når jeres lille hidsigprop ikke kan styre sit temperament, når han eller hun leger med de andre børn, eller når barnet er for tilbageholdende til at deltage i legen eller henvende sig til de andre børn.LÆS OGSÅ: Slå, skubbe bide – Forstå din lille slagsbrorPå den måde kan I sammen med pædagogerne guide barnet til at blive gladere og fungere bedre socialt. Samtidig kan I selv, ved at spørge til barnet, blive klogere på, hvordan netop jeres barns personlighed er skruet sammen fra naturens hånd.

Hjælp dit temperamentsfulde barn

1. Vær et godt eksempel ved selv at håndtere din vrede konstruktivt, for eksempel ved ikke at hidse dig op i trafikken og råbe af de andre trafikanter.

2. Anerkend dit barns følelser, så det mærker, at du tager det alvorligt. I forhold til et lille barn er det en god idé at beskrive, hvad der sker. Sig for eksempel ‘nu bliver du godt nok vred, det kan jeg godt se’. Det hjælper dig til at bevare roen i en presset situation og kan berolige dit barn.

LÆS OGSÅ: Trodsalder: Hjælp, min 3-årige går amok!

3. Vær opmærksom på, hvad der ‘trigger’ dit barns vrede. Er det et bestemt tonefald? At få en besked med kort varsel? For meget underholdning? For lidt? Brug resultatet til at minimere de situationer, hvor hidsigheden buldrer.

4. Giv barnet et konkret alternativ, når du griber ind. Hvis du ser dit barn skændes med andre børn om, hvem der skal bestemme i legen, så sig for eksempel ‘når du vil bestemme over de andre børn, vil de ikke lege med dig. Hvis du gerne vil være med i legen, så prøv at lade dem bestemme nu, for så vil de hellere lege med dig.’

5. Inddrag pædagogerne i vuggestuen eller børnehaven, og aftal, hvordan I bedst hjælper jeres barn i forskellige situationer.

Hjælp dit generte barn

1. I toårsalderen er det helt naturligt for dit barn at se fremmede mennesker lidt an, og det er for tidligt at tale om generthed. Men I kan allerede nu være gode eksempler ved at møde nye mennesker med en positiv indstilling og på den måde vise jeres barn, at andre ikke er ‘farlige’.

2. Hvis barnet er gammelt nok til at være ked af sin tilbageholdenhed og har udviklet et sprog, kan I hjælpe den lille ved at have en positiv indstilling til genertheden. Vil barnet ikke hilse på nye mennesker, så gå let hen over det, og lad være med at sige ‘hun er meget genert’ eller lignende.

LÆS OGSÅ: Hvordan hjælper jeg mit generte barn?

3. Hvis barnet er gammelt nok til at være ked af sin tilbageholdenhed og har udviklet et sprog, kan I hjælpe den lille ved at have en positiv indstilling til genertheden. Vil barnet ikke hilse på nye mennesker, så gå let hen over det, og lad være med at sige ‘hun er meget genert’ eller lignende.

4. Grib ind her og nu, når I kan se, at jeres barn bliver ked af det. Et barn kan ikke forholde sig til hændelser, der ligger timer eller dage tilbage. Hvis barnet ikke tør spørge, om han må være med i de andre børns leg, så sig, at det kan du godt forstå – så han ikke føler sig forkert. Tag ham i hånden, og gå hen og spørg, om Bertil kan lege med. Næste gang tør han måske spørge selv, fordi han har set, at det ikke var farligt.

5. Få et samarbejde i gang med pædagogerne. Fortæl om jeres bekymring, og bed dem hjælpe barnet ved at gribe ind i situationer i vuggestuen eller børnehaven, hvor jeres barn føler sig udenfor eller bliver ked af det i samværet med de andre børn.

Kilde: Børnepsykolog Lise Andersen.

LÆS OGSÅ: Udvikling: Er dit barn kommet i trodsalderen?

LÆS OGSÅ: Lyt til dit barns behov – og undgå konflikter

LÆS OGSÅ: Hvilken personlighed har dit barn?