Bjarne Corydon: Far til fire

Der er én mand i verden, der kan alt, ved alt, og som er hovedpersonen i fireårige Lauras liv. Det er ikke hendes far, finansministeren. Det er morfar.

“Min yngste datter kalder både mig og morfar for far. Sandheden er nok, at jeg ikke har været den eneste far for hende,” siger finansminister Bjarne Corydon (S).

Laura blev født i december 2009, mens hendes far Bjarne Corydon stadig var stabschef for Helle Thorning-Schmidt og leder af Socialdemokraternes analyseafdeling på Christiansborg. Allerede dengang var han en far, der var meget lidt til stede i familiens hus på Amager. Han havde travlt med forarbejdet til den valgkamp, som to år senere, i oktober 2011, kulminerede med en statsministerpost til Helle Thorning-Schmidt og titlen som finansminister til ham selv.

LÆS OGSÅ: Far, du er fantastisk!

Siden da har han spist flere aftenmåltider inde på Slotsholmen end med sin kone Nina Eg Hansen og deres fire børn, Laura på 4 år, Hannah på 8, Frida på 11 og Bjørn på 14 år. Langt de fleste aftener er det Nina, der hører om dagen i børnehaven og skolen, putter og smører madpakker til næste dag. Men også hun har en karriere og et job, der fylder meget.

Vigtigt med voksne som børnene kan stole på

Som direktør i Social- og Integrationsministeriet kan hun langt fra nå hjem at hente alle dage. Det er morfar, der har den tjans. Derfor er lille Laura også meget tæt knyttet til ham.“Jeg har været massivt fraværende hele den første del af hendes liv, og det har sin pris. Hun har helt klart været mere skeptisk over for mig end mine andre børn. Mor er bedst til at putte, og morfar er bedst til … alt. Nogle gange gør det da lidt ondt, men det meste af tiden glæder jeg mig over, at hun har flere tætte voksne, der elsker hende, og som hun ved, er der for hende,” siger han.At det er altafgørende for ham, at hans børn – sådan helt ind til knoglerne – ved, at de kan stole på de voksne i deres liv, vender vi tilbage til senere. Først skal vi omkring 15 år tilbage i tiden. Tilbage til dengang, hvor Nina var gravid med deres første barn. Dengang, hvor Bjarne havde meget mere tid til at være far. Og insisterede på det.LÆS OGSÅ: Komiker-far Uffe Holm kører med klattenAllerede mens Bjørn, der i dag er 14 år, lå inde i maven besluttede hans forældre at dele barslen ligeligt imellem sig: Et halvt år til mor og et halvt år til far. Det var det mest rimelige, syntes de begge.

På barsel et halvt år

Hvad Bjarne Corydon ikke på forhånd kunne have forestillet sig var, at det halve år sammen med Bjørn skulle forandre ham for livet. Ikke kun fordi han i den periode var den, der skiftede flest lortebleer, stod bag gryderne oftest og sov mindst om natten. Også fordi den helt grundlæggende ændrede en forestilling inde i ham og overbeviste ham om, at far er lige så god som mor. Til alt.“Det var en meget, meget stor oplevelse for mig. Jeg opdagede, at man på det andet halve år af et barns liv nærmest kan vende det hele rundt, når det gælder om, hvem der er deres primære person, så det faktisk bliver fars unge. Altså, det er jo ikke nogen kamp mellem far og mor, men jeg synes, det er en fantastisk lærestreg for begge at finde ud af, at der ikke er noget biologisk uafvendeligt i, at det skal være deres mor, de hænger på, mens de er små. Det kan faktisk lige så godt være far!”Det gik da også så godt med ham og lille Bjørn som makkerpar, at Bjarne Corydon slet ikke var i tvivl om, at han også skulle have et halvt års barselsorlov med sine to næste børn. Mens han var hjemmegående far, knyttede hans børn sig meget tæt til ham, og i den periode var det far, der var den bedste til at putte, trøste og hygge sammen med.LÆS OGSÅ: Farshad Kholgi: “Jeg var panik angst for at blive far”“Det har været nogle af de bedste perioder i mit liv. Mine børn kan jo ikke selv huske, at jeg har været på barsel med dem, men jeg tror, jeg har lært dem hver især bedre at kende, end hvis jeg ikke havde gået hjemme med dem,” siger han.

Drop den dårlige samvittighed

Derfor ved han også godt, hvad han går glip af ved at være så meget væk nu.“Det har været svært at måtte give slip på at være det faste holdepunkt i tilværelsen for mine børn. At skulle leve med, at de ikke længere kan regne med mig som før,” siger Bjarne Corydon. Også børnene betaler en pris.“Der er ingen tvivl om, at hvis børnene kunne bestemme, ville vi leve på en anden måde,” siger han. “Når de indimellem bliver ekstra trætte af at have en far, der altid er på vej til et møde eller hænger i mobilen, mens han skulle forestille at læse en historie højt, er der ytringsfrihed,” som han selv kalder det.

Læs videre på næste side …

“Ingen har pligt til at lade, som om, de synes, det er, som det skal være, hjemme hos os. Så har man lov til at sige det højt, og så må jeg jo se, hvad jeg kan gøre ved det,” siger Bjarne Corydon. Han tror også på, at han kan tage revanche i forhold til sine børn senere i livet.“Fordi jeg har prøvet at være på barsel med mine børn, ved jeg, at det ikke behøver at være mor, der er den bedste i verden. Den mentalitet har jeg med mig hele resten af vejen. Jeg er ikke den primære for mine børn lige nu, fordi jeg er så meget væk, men jeg tror på, at jeg kan blive det igen.”LÆS OGSÅ: 11 pinlige fædreI dagligdagen er der en hårfin balance for Bjarne Corydon imellem at være den finansminister, han gerne vil være, og den far han ønsker at være. Han ved godt, at det regnskab langt fra altid går op. Men når han forsøger det, prøver han at minimere mængden af dårlig samvittighed på den ene side og bevare det, han kalder sund selvkritik, på den anden side. Dårlig samvittighed er svært helt at undgå, men grundlæggende står han ved sit valg – om både at være minister og far til fire.“Du kan ikke bruge dårlig samvittighed til særlig meget, men du må heller ikke fortrænge, at dit valg om at gøre karriere, mens du har små børn, har konsekvenser. Det er det, sund selvkritik handler om for mig: Om at blive ved med at lytte til, hvordan vores børn oplever at være en del af denne familie og forsøge at være åben for, om det er den rette måde for os alle, vi har indrettet os på, eller om der er andre og bedre måder,” siger han.

Voksede op med psykisk syg mor

Med til hans billede af den gode far hørerogså, at hans børn opfatter ham som en klippe, de altid ved, hvor de har.“Idealet for mig er, at jeg er en far, mine børn kan stole på. De må for guds skyld ikke være nervøse for, hvad jeg nu finder på, eller om jeg nu er sur eller uligevægtig i dag. Det, synes jeg, er det værste, når børn skal leve med det som sådan en skygge,” siger han.Den skygge levede han selv med som barn. Han voksede op i Kolding i en familie med mor, far og to børn. Men også med en mor, der i perioder mistede grebet om tilværelsen. En egentlig diagnose fik hun aldrig, så vidt han ved, men hendes sygdom gjorde, at hun ikke altid var i stand til at være der for ham og hans lillebror, Allan.“Jeg havde en rigtig god opvækst, men min mor var meget psykisk svingende og tog også medicin for det. Jeg kan huske følelsen af noget ustabilt – at de voksne ikke altid havde greb om, hvordan tingene skulle være.” Hvis det står til Bjarne Corydon, skal hans børn aldrig være usikre på, at deres forældre er der for dem. Som i aldrig nogensinde.“Jeg tror, børn reagerer utrolig meget på stemninger. De er jo fantastiske små væsener, der kan indstille sig på det meste. Men de har brug for, at deres billede af de grundlæggende forhold er godt og sundt, at de føler, de er i en familie, der fungerer og kan læne sig op ad familien,” siger han.LÆS OGSÅ: Far fortæller: “Har du et par timer, jeg kan låne?”Han og Nina har valgt karrieren til, i en grad der måske vil være fremmed for mange, men de har gjort det med åbne øjne – og de lægger meget stor vægt på, at deres børn kan regne med dem.“Vi har taget et ekstremt valg, og det står vi ved. Det er jo ikke sådan, at det ikke har konsekvenser, at både jeg og Nina er meget væk. Vores børn lever i en lidt mærkelig familie, sådan er det. Men de ved, hvad der er op og ned på den, de ved, at de kan regne med, at det, vi har med hinanden, holder. Den følelse håber jeg, at de altid vil have indeni, også når de bliver voksne,” siger Bjarne Corydon.

Børnene har ret til min tid

Mens børnene stadig bor hjemme, har han og Nina til gengæld valgt at barbere alt andet end job og børn væk.“Jeg kan godt lide at gå ud og se fodbold, jeg kan godt lide alle mulige ting, som andre mennesker også kan, men det er stort set valgt fra. Vi bruger ikke tid på ting i fritiden, der æder tid fra vores børn. Når vi har fri, har vores børn krav på at være sammen med os. Især de to store, Bjørn og Frida, lægger vægt på, at de får tid sammen med deres far uden deres søskende. Så går han en tur  sammen med en af dem om aftenen, snakker til sent eller de kryber sammen i sofaen og sluger tv-serier, lige nu står den på Friends, fra dengang far var ung. For de mindste handler det mest af alt bare om at få læst en bog højt eller at være med, når far køber ind i Bilka eller en sjælden gang har tid til at lave mad sammen med dem.”Og så er morgnerne noget (så vidt muligt) politikfri-tid. Hele familien begynder hver dag med fælles morgenmad i huset på Amager – i hvert fald i omkring 20 minutter, hvor alle sidder sammen.LÆS OGSÅ: Foto-humor: Verdens bedste far

Læs videre på næste side …

“Det betyder meget for os. Hver uge er der nogle øjeblikke under morgenmaden, hvor alle sidder med en følelse af, at vi er en familie, og at vi hænger sammen.”Når Bjarne Corydon hver morgen klokken 8.15 sætter sig ind i sin ministerbil og kører mod Finansministeriet, forsøger han at holde fast i de øjeblikke så længe som overhovedet muligt. For det er sjældent, at børnene eller han selv ved, om han når hjem tids nok til at sige godnat til dem om aftenen. Hver dag siger deres far derfor det samme til dem. Noget, der er vigtigt, særligt for de to mindste: ‘Vi må håbe, vi ses i aften, og ellers lover jeg at komme ind og kysse jer på panden, når I sover.’

Tre politiske til Bjarne Corydon

Du er så vild med barsel selv. Vil regeringen så alligevel indføre tvungen barsel for fædre?
Nej. Problemet med det var, at så skulle man jo tage det fra moren, og der er ikke en ekstra pose penge at lægge oveni (til mere end de 12 måneders barsel, som en mor og en far tilsammen har ret til i Danmark, red.). Hvis du tvinger fædrene til at tage barsel, tvinger du jo også mødrene til at lade være. Det er der nogle familier, der ikke kan, og det ville betyde, at de samlet set fik brugt mindre barsel. Det synes jeg bare er en dårlig ide, hvis jeg skal være helt ærlig.

I den aktuelle debat om balancen i familie- og arbejdslivet mener mange forældre, at samfundsstrukturen er gal. Skal de forvente noget fra regeringen?

Jeg skal ikke gøre mig til dommer over, hvordan folk indretter deres liv, og jeg ved godt, det er svært at få tingene til at hænge sammen. Men jeg mener også, man skal træff€e sine valg, og så skal man stå ved dem – som forældre og som par. Jeg synes, vi har indrettet et samfund i Danmark, hvor det er muligt at leve mange forskellige slags liv. Det, at vi har børnepasning, gør jo, at man, fra ens barn er seks måneder gammel, kan leve et andet liv end i de fleste andre lande.

Mange føler, de ikke har andet valg end at sende deres børn i institution otte timer hver dag, fordi de begge er nødt til at arbejde fuldtid.
Hvis man træff€er et andet valg, har det i hvert fald nogle konsekvenser for en både økonomisk og i forhold til det liv, man lever. Men det er et valg, man hver især må tage. I mange andre lande har man jo slet ikke den mulighed for at tage forskellige valg. Det mener jeg, vi har i Danmark.

LÆS OGSÅ: Undersøgelse: En god far har små løg

Skrevet af Anna Rossman Thejsen, Vores Børn, juli 2014.