Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Bliv klogere på, hvad stamceller fra navlesnoren kan betyde for dit barn

Jordemoder fra Danmarks eneste stamcellebank svarer i denne video på spørgsmål om stamceller. Du kan blive klogere på, hvor forskningen er i dag, og hvad du kan gøre for at sikre dit kommende barn.

I et forsøg på at oplyse om muligheden for at få nedfrosset stamceller fra navlesnoren, har vi på Vores Børns Facebook spurgt jer om, hvad I gerne vil vide om emnet.

Spørgsmålene stillede vi til en jordemoder fra stamcellebanken Vita34, og det er der kommet en lille video ud af. Her kan du blandt andet få svar på:

  • Hvordan det foregår, når man opsamler stamceller
  • Om der er nogen risici forbundet med opsamlingen af stamceller
  • Om søskende kan bruge hinandens stamceller
  • I hvilke tilfælde stamceller kan bruges med den teknologi, vi har i dag

Du kan også høre historien om lille Jan på tre år, som blev ramt af en livstruende sygdom og reddet af sin brors stamceller.

Stamceller fra navlesnoren: Q&A

Spørgsmålene fra jer blev ved med at tikke ind, efter vi havde slukket kameraet. Vi har samlet spørgsmål og svar herunder.

Spørgsmål 1:
Hvornår skal navlesnoren klippes, for det kan bruges? Hvor længe kan de opbevares og bruges? Hvor afgørende er egne stamceller ift. anden behandling i de tilfælde, hvor de bruges? Hvad er prisen – synes at have læst, at der er forskellige “pakker”?

Svar: 
Vi anbefaler, at navelsnoren klippes 1-2 minutter efter barnet er født. Når stamcellerne opbevares ved -180 grader, er de i en biologisk dvale, som betyder, at de bevarer deres egenskaber. Alt tyder på, at de kan opbevares hele livet. Priserne varierer – alt afhængig af hvilke stamcellekilder vi opsamler fra og hvor længe man ønsker, at vi opbevarer dem. Priserne ligger fra 22.000  kr – 48.000 kr – du kan se detaljerne og priserne på vores hjemmeside her 

Spørgsmål 2:
I siger, at der pt. er 80 sygdomme som navlesnors stamceller kan bruges til, har i en liste over hvilke, og bruges de her i Danmark?

Svar
Ja, stamceller fra navlesnoren anvendes i behandlinger i Danmark. Du kan blandt andet læse alt om sygdomme på denne uafhængige hjemmeside

Spørgsmål 3:
Er det korrekt, at der kun er til en behandling og er det nok med en enkel behandling?

Svar:
Opsamlingernes størrelser varierer fra barn til barn. Det er korrekt, at en gennemsnitlig portion navlesnorsblod rækker til en behandling af et barn op til 40 kg. Der forskes i opformering af stamcellerne, dvs. at øge mængden. Hvis man også opsamler selve navlesnoren, har man en højere koncentration af stamceller. Det er et meget relevant spørgsmål, som er meget kompliceret at svare på – da det afhænger af sygdommens karakter og hvor langt i sygdomsforløbet patienten befinder sig. Alt andet lige – så er én transplantation som regel tilstrækkelig.

Spørgsmål 4
Vil det sige at hvis man har 2 børn, så skal man gerne have taget stamceller fra dem begge to, fordi de KUN kan bruge hinandens og ikke sin egne? Vil det så sige at hvis man kun har et barn og får taget stamceller fra, så kan barnet ikke bruge sin egne stamceller?

Svar:
Man kan sige, at søskende kan ‘krydsforsikre’ hinanden til sygdomme, hvor man ikke anvender egne stamceller. Dog findes der også sygdomme/tilstande hvor egne stamceller kan medvirke i behandlingen. For eksempel viser et forskningsstudie aktuelt, at egne stamceller kan bruges til at minimere skader i hjernen efter episode med iltmangel.
 

Lyt til Podcasten - Barn i vente - hvor Vært: Cana Buttenschøn, mor til 2 og Gæster: Katrine Linde, venter sit andet barn, Natasja Køngerskov og Marcus Brandt, venter deres første barn og Mette Radmer, jordemoder fra Vita34 snakker om alt det du skal tage stilling til inden fødslen.

Facts om stamceller fra navlesnoren

  • De mest potente og etisk forsvarlige stamceller, man kan opsamle, findes i navlesnoren.
  • De kan både opsamles via navlesnorsblod og navlesnorsvæv. Begge dele finder først sted, når barnet er født, og navlesnoren er klippet over. Navlesnor og moderkage – og dermed stamcellerne – bliver i dag blot kasseret, hvis man ikke aktivt tager stilling til andet.
  • Opsamlingen af stamceller fra navlesnoren er simpel og ufarlig og kan hverken skade eller forvolde smerte for hverken barn eller mor.
  • Stamceller er kroppens egne byggesten, og alle celler i kroppen stammer fra netop disse grundbyggesten. Stamceller kan udvikle sig til hvilken som helst type celle, kroppen har brug for. Stamceller fra navlesnoren er unge og endnu upåvirkede, og de er derfor særligt fleksible og delbare.
  • Hvis man ønsker at opsamle sit barns stamceller, skal man i god tid før terminen søge oplysning og bestille en fødselspakke hos Vita34, som medbringes til fødslen.

Vita34 - Nordens største stamcellebank

Vita34 er Nordens største stamcellebank, og de ansatte læger, jordemødre, kvalitetsmedarbejdere og laboranter er specialister i at opsamle, håndtere og opbevare stamceller fra nyfødte børns navlesnore – både navlesnorsblod og navlesnorsvæv. Vita34 har eksisteret siden 1997 og hjælper familier over hele Europa. 

Se, hvad vi ellers skriver om: Gravid, Børns sundhed og Fertilitet