Maren Uthaug
SPONSORERET indhold

Maren Uthaug: Det er en fordel at få flere børn, end man kan håndtere

Tegner Maren Uthaug har med egne ord fået flere børn, end hun kan håndtere. Men det er faktisk en fordel, fordi det har lært hende at slappe af i forhold til omverdenens krav til, hvordan man som mor skal være.

Af:: May Kjærsgaard
30. nov. 2016 | Børn | Vores Børn

Maren Uthaug er ikke mor, som mødre er flest. Det ved hun godt selv.

Hun orker ikke at rette ind efter, hvordan andre synes hun skal opføre sig. Hun er sig selv. Hun siger tingene som hun ser dem – direkte og uden omsvøb – og prøver at klæde sine tre døtre på til at tage de rigtige beslutninger i livet.

Hun synes det vigtigste er, at hendes piger får plads til at være dem de er.

Hvordan vil du beskrive den måde du er mor på?

– Når mine børn klager over mig – og det gør de – så forklarer jeg dem, at det er fordi de har fået sådan en rodekassemor. Mine børn er enormt langsomme til alting og da der skulle deles mødre ud, kom de for sent, så der var ikke flere af de gode mødre tilbage og så måtte de finde sig en mor i rodekassen.

Sådan en rodekassemor er selvfølgelig god til nogle ting, men der er også mange ting, hun er knap så god til. Med mig får de sådan en mor, der holder nogle kæmpe fødselsdagsfester med forskellige temaer, masser af mennesker og som gør enormt meget ud af det. Til gengæld får man ikke så tit rent lagen på. Sådan er det, man må give afkald på nogle ting. Man kan ikke få det hele, forklarer Maren grinende.

LÆS OGSÅ: Kræsen: Sådan får I madglæden tilbage i familien

Hvilke tanker gør du dig om


børneopdragelse?

– Jeg er ikke sådan én, der gider læse bøger om, hvad man skal sige og gøre i forhold til sine børn. Jeg synes grundlæggende ikke, at jeg skal bestemme. Jeg skal prøve at guide dem og klæde dem på til, at de kan tage deres egne beslutninger. Jeg vil helst ikke sige, at det her må de ikke. Men jeg vil gerne sige, hvorfor jeg synes, det er en dårlig idé.

Den taktik har hun praktiseret med stor succes. Blandt andet da hun synes hendes ældste datter begyndte at klæde sig lidt for udfordrende.

LÆS OGSÅ: Lola Jensen: "Mange ser livet som et projekt"

– Da én af mine døtre var otte år fik hun en idé om, at hun ville gå med blusen bundet op på maven og rød læbestift. I stedet for at fortælle hende, at det måtte hun ikke, så fortalte jeg hende, at hun skulle være opmærksom på, hvad det var for et signal hun ville sende. At voksne mænd ville synes hun lignede en voksen kvinde, der lagde op til sex. Det synes hun simpelthen var det mest ulækre hun nogensinde havde hørt, så hun droppede idéen på stedet. Vi har ikke haft den slags problemer siden, selvom det efterhånden er mange år siden.

Alkohol-politikker

I Marens ældste datters klasse bliver der for tiden talt meget om hvilken fælles politik, de som forældre skal have for at udskyde, at børnene begynder at drikke. Men sådan en politik er Maren ikke tilhænger af. Hun mener, at det er naivt at tro, at de som forældre kan forhindre de unge i at drikke.Forbud var der nemlig masser af, da Maren selv var ung, men det forhindrede hende ikke i at drikke. Det gjorde det bare mere besværligt, fordi hun samtidig skulle skjule det for forældrene. Derfor synes hun det giver meget bedre mening at give gåde råd, frem for forbud. – Jeg kan ikke forhindre at de drikker. Men jeg kan vejlede dem om, hvordan de drikker. Jeg kan forklare, at når man har drukket én øl, skal man vente lidt, før man drikker den næste, fordi der går lidt tid, før man bliver svimmel. Og lad være med at drikke shots sammen med dine øl. Den slags. Det er meget bedre end forbud.Den samme filosofi gælder også, når der er så alvorlige emner på bordet som stoffer. Maren har nemlig ikke nogen forestilling om, at hun kan forhindre hendes piger i at prøve stoffer på et tidspunkt.– Jeg kan ikke kontrollere, at de aldrig kommer til at prøve at tage stoffer, men jeg kan sørge for at de ved, hvor stor forskel der er på forskellige stoffer og hvilken slags de i hvert tilfælde skal undgå. Nogle gange sidder jeg og underholder med information om de forskellige slags stoffer, der findes. Jeg vil selvfølgelig helst, at de undgår stoffer fuldstændig, men jeg vil især gerne have, at de undgår de rigtig hårde stoffer, som rygeheroin.  Og så kan jeg prøve at præge dem til, at de ikke prøver det, før de har en vis alder. Vent nu, til du er 20. Så er deres hjerner trods alt bedre udviklede og de kan tage nogle bedre beslutninger. Og så lader de måske helt være.

Adskil kønsdele og ansigt

Marens forhold til opdragelse virker mere afslappet, end de fleste andres. Betyder det, at hun er mindre bekymret end andre forældre?– Jeg er præcis lige så bekymret for min børn, som alle andre forældre er for deres. Jeg er bare enormt bevidst om, hvad jeg kan kontrollere og hvad jeg ikke kan kontrollere, siger hun.Så hun forsøger at gøre sine døtre streetsmarte.– Jeg tror på, jeg kan gøre dem mere snu. Så jeg lærer dem for eksempel, at hvis man absolut skal sende nøgenbilleder, så skal der ALDRIG være kønsdele og ansigt på samme billede. Det råd kan man sgu da bruge til noget. Jeg tror ikke på alt det der puritanske pis.Hvor kommer den afslappede holdning til børneopdragelse fra?LÆS OGSÅ: Kan man sætte grænser for en tumling?– Det der er det gode ved at få flere børn end man kan håndtere – for jeg kan egentlig ikke håndtere tre børn – er, at man bliver nødt til at slippe mange af de der forestillinger om, hvordan alting skal være. Jeg gik da også til babysvømning, rytmik og alt det i starten, med den første. Men til sidst, med tre børn, var det mere noget med at kigge på hinanden, når dagen var slut og spørge: Er vi i live? Godt så! Succeskriteriet blev et andet.

Oplever du, at andre forældre bliver provokeret af dine holdninger?

– Der var for nylig én der skrev, at hvis vi var strandet på en øde ø sammen, så ville jeg være den første, der blev sendt hjem. Hun er hjemmegående og var blevet provokeret af, at jeg sagde, at jeg bliver sindssyg, hvis jeg skal være hjemme med mine børn for længe ad gangen. Jeg har brug for alenetid. Men altså, jeg har ikke det fjerneste imod hjemmegående mødre. Hun må da gerne være min kone og gå derhjemme med børnene, det ville jeg da elske!Den afslappede holdning til børneopdragelse skal heller ikke misforstås som om, at Marens hjem er et hjem uden krav.– Jeg stiller enormt store krav til mine børn. De to yngste spiller instrumenter og hvis de ikke øver sig, så gider jeg ikke betale for det. De skal også yde deres bedste i skolen. De behøver ikke få topkarakterer og være de bedste i klassen, de skal bare gøre forsøget, siger hun. 

Det er svært at lære sine børn noget, man ikke selv kan

Selvom Maren overordnet har det godt med den mor hun er og hviler i rollen som ‘rodekasse-mor’, så kan hun godt engang imellem få lyst til at ændre på det.

– Engang imellem får jeg flip om, at NU skal vi være sådan en familie der rydder af bordet, når vi er færdige med at spise. Det gør vi ellers aldrig, vi er altid for trætte, så vi sætter os over i sofaen og spiller kort. Men det holder i 10 minutter, så glemmer jeg, at vi jo var sådan en familie, der ryddede op.

Maren gad nemlig godt, at døtrene blev ordensmennesker.

– Jeg er ikke selv et ordensmenneske, så det er virkelig svært at lære dem. Der bliver bare så frygteligt rodet, når ingen af os er ordensmennesker.

LÆS OGSÅ: Når man vælger at få sine børn alene

LÆS OGSÅ: Hjælp, industrien æder min baby!

LÆS OGSÅ: Mor-rollen: Brug dine instinkter