Børns tænder
Foto: Getty Images Når børn får tænder, opstår der en masse spørgsmål de efterfølgende år - få svar på de typiske spørgsmål her.

12 ting du skal vide om dit barns tænder

Pludselig dukker den første tand op og derfra begynder mange års tandbørstning for dig og dit barn. Men må et barn egentlig sluge tandpastaen? Og hvornår kan barnet selv svinge tandbørsten? Vi har stillet 12 gode spørgsmål til tandplejer Carina Løvstad.

1. Hvilken tandpasta skal jeg vælge til mit barn?

Fluorid

Vælg for det første en tandpasta med fluorid. Fluorid er det eneste stof, som aktivt går ind og forebygger, at det sukker, som dit barn får gennem kosten hver dag, ikke danner syre og laver huller i tænderne. 

Børn mellem 0-3 år kan anvende tandpasta med 1000-1450 ppm Fluorid, hvilket man kan se på varedeklarationen bagpå. Når barnet er ca. 3-3½ år, har barnet behov for mere beskyttelse, da de fleste børn introduceres for mere sukker i kosten, og man skifter derfor til en tandpasta med 1450 ppm Fluorid, hvis man ikke allerede bruger den dosis i forvejen.

Når I skifter til en højere dosis, skal I vænne barnet til at spytte tandpastaen ud. Det er ikke farligt, at barnets sluger det engang imellem, men det er bedre, at resterne af tandpastaen ender i vasken frem for maven, da tandpasta kun har virkning ved lokal påvirkning i munden.

Far og mors tandpasta

Det er vigtigt at vælge en tandpasta, som barnet accepterer og har lyst til at få børstet tænder i. Mange forældre har succes med at anvende samme tandpasta, som de selv børster med, og hvis barnet accepterer smagen, kan barnet også benytte denne.

Børnetandpasta

Nogle børn er dog mere sensitive over for smage. En stærk smag af mint kan virke voldsomt. Til de børn kan man prøve at anvende en tandpasta, der er mere mild i smagen, fx en børnetandpasta eller en juniortandpasta. Man skal blot sikre sig, at der er nok fluorid i.

Man skal se på børne- og juniortandpasta som et pædagogisk hjælpemiddel til, at barnet accepterer tandbørstningen bedre. I får måske anbefalet en voksentandpasta i børnetandplejen, men I kan stadig anvende en juniortandpasta med 1450 ppm F, altså samme indhold som voksentandpasta, så barnet får den samme beskyttelse, som er blevet anbefalet.

Nogle har også succes med at bruge en sensitiv udgave til voksne, som også indeholder 1450 ppm F. Husk at se bag på tuben, hvad indholdet er.

LÆS OGSÅ: De første tænder kan gøre ondt

2. Hvor meget tandpasta må jeg bruge på mit barn?

Når I har fundet en tandpasta med fluorid, som barnet accepterer, er det vigtigt at sætte sig ind i, hvor meget tandpasta barnet skal have børstet tænder i. Barnet må hverken få for meget eller for lidt:

0-3 år: Mængde svarende til ½ lillefingernegl på barnet 2 x dagligt (1000-1200 ppm F)

3-6 år: Mængde svarende til lillefingerneglen på barnet 2 x dagligt (1450 ppm F)

6-12 år: Mængde svarende til 1 cm, 2 x dagligt (1450 ppm F)

12 år og opefter: Mængde svarende til 2 cm, 2 x dagligt (1450 ppm F)

Der anvendes små mængder til barnet mellem 0-3 år, hvor barnet ikke er i stand til at spytte ud. Når barnet kan spytte ud omkring 3 års-alderen, sættes mængden betydeligt op - både i mængden af fluorid samt mængde af tandpasta.

Når I har børstet tænder, og barnet har spyttet ud, skal barnet ikke skylle munden i vand - på den måde sidder en smule af tandpastaen tilbage på tænderne og beskytter i længere tid lokalt.

Har I været til undersøgelse i børne- og ungdomstandplejen og modtaget andre anbefalinger vedrørende dosering end ovenstående, skal i rette jer efter det; dit barn har måske et behov for mere beskyttelse - det kan fx være begyndende huller eller et indtag af medicin, som kan skade emaljen, hvor en højere dosis er nødvendig.

3. Hvilken tandbørste skal jeg vælge?

Den første tandbørste skal være blød og behagelig for barnet at få ind i munden, og ofte kan I se på indpakningen, hvilken alder børsten anbefales til. Som forælder skal du også tænke over, at tandbørsten har et godt skaft, så man har et godt greb på tandbørsten. Det kan være en god idé at afprøve forskellige modeller.

En god huskeregel er altid at vælge et lidt mindre børstehoved end et for stort børstehoved. Alle børn er forskellige, herunder også størrelsen på deres mund, så hvis barnet protesterer mod tandbørstningen, kan man afprøve et mindre børstehoved. Jeg har selv 2 børn og min ældste datter på 5 år får stadig børstet tænder med en tandbørste 0-3 år, da vi bedre kan komme rundt alle steder i munden med den og dermed børste grundigt - så prøv jer frem.

Blandingstandsættet

Når barnet begynder at få sine blivende tænder omkring 5-6 år-alderen, skifter I til en tandbørste, der er alderssvarende, hvilket I kan se på emballagen. I mange år er tandsættet her et blandingstandsættet med både mælketænder og blivende tænder.

Et blandingstandsæt giver nye udfordringer. Vælg en tandbørste i soft eller medium, som ikke er for stor og, som kan børste grundigt i det ujævne tandsæt. Når en tand er i frembrud skal den have ekstra opmærksomhed, da den endnu ikke er på niveau med de andre tænder og nemt kan overses.

De blivende tænder skal barnet have resten af livet, og det bliver derfor også nødvendigt at gå fra en ultra soft tandbørste til soft eller medium. Hårdheden på børsten gør nemlig, at man kan børste lidt flere bakterier af. Ellers kan man supplere med en solo-tandbørste, som kan bruges lokalt på de blivende nye tænder. Man kan købe en solo-tandbørste på apoteker rundt i landet.

4. Må mit barn sluge tandpasta?

Hvis dit barn er mellem 0-3 år, og I anvender reglen om ½ lillefingernegl 2 x dagligt under tandbørstning, sker der ikke noget ved, at barnet sluger den lille mængde tandpasta. Er barnet over 3 år, så skal I lære barnet at spytte ud, da i nu børster med større mængder, og den rest, der er tilbage efter en tandbørstning, har bedre af at komme i vasken end i maven.

Giftig tandpasta?

Lad mig understrege af fluorid ikke farligt for dit barn, selvom der er spirende opfattelse af dette. Man kan på mange måder sammenligne fluorid med bordsalt. Vi har brug for salt til at opretholde væskebalancen i kroppen, men i for store mængder kan salt være giftigt - derfor anbefales det også, at små børn får meget lidt salt i kosten. På samme måde er fluorid vigtig for at beskytte tænderne mod huller, men i meget store mængder kan det også være giftigt. Bemærk at barnet skal indtage over en hel tube voksentandpasta på én gang, for at det er i risiko for forgiftning.

Den positive effekt af fluorid til at forebygge huller i tænderne, er noget af det mest veldokumenteret - det forholder sig rent faktisk sådan, at man i dag ikke længere må lave testgrupper med børn eller voksne, som i en periode ikke børster med fluorid, det anses for sundhedsmæssigt ikke forsvarligt og uetisk.

LÆS OGSÅ: 14 spørgsmål om babys søvn

5. Hvornår kommer den første tand?

Det er meget forskelligt, hvornår den første tand bryder frem, men de fleste børn får 2 små fortænder i underkæben omkring 6-måneders-alderen. Nogle børn får mange tænder tidligt, mens andre får de første tænder, når de er over 1 år. Det er én af de største bekymringer jeg støder hos forældre; hvor bliver de af? Kommer de overhovedet? Men det gør de for langt de fleste børn.

Hvis nogen i den nære familie mangler tænder, kan det nedarves til det lille barn, men man behøver ikke tage kontakt til Børne- og ungdomstandplejen ud over de normale undersøgelser, hvis det er tilfældet. Mangler dit barn mælketænder eller blivende tænder, vil I blive godt informeret i Børne- og ungdomstandplejen om det videre forløb og eventuel behandling. Du kan finde en oversigt over gennemsnitsalderen for frembrud af mælketænder her:

Taender_1.png
Oversigten viser gennemsnitsalderen for, hvornår mælketænderne bryder frem.

 

6. Hvornår skal jeg begynde at børste mit barns tænder?

Du skal begynde at børste tænder på dit barn, så snart den første tand bryder frem. For at vænne barnet til tandbørstning og komme godt fra start, anbefaler jeg, at I allerede inden de første tænder bryder frem, tilbyder barnet tandbørsten under opsyn, så det kan undersøge og børste lidt på gummerne.

I kan som forældre allerede nu også børste lidt med på gummerne for at vise barnet, at I er en aktiv del af tandbørstningen. Det er misforstået, at man kan vente med at børste tænder på sit barn, selvom der er kommet tænder. Det er heller ikke nok kun at børste med vand på tandbørsten. Med en tidlig start og introducering af tandbørste samt tandpasta i anbefalede mængder vil barnet også hurtigt forstå, at det er en del af jeres daglige faste rutiner. Det vil bedre acceptere, at tænderne skal børstes og smagen af tandpasta.

7. Hvordan kan jeg hjælpe mit barn under tandfrembrud?

Der findes mange gode produkter på hylderne til at hjælpe dit barn under et tandfrembrud. En bidering er uundværlig og læg den eventuelt i køleskabet, så den kan lindre de små ømme gummer. Hvis barnet er stort nok til fast føde, kan man også give et stykke koldt agurk til at gnave i for at lindre - selvfølgelig under opsyn. Der findes også forskellige produkter i blød silikone, nærmest en kløpind til gummerne, som barnet kan ligge at pusle med -  vær opmærksom på de medfølgende sikkerhedsforanstaltning, så barnet ikke får det galt i halsen.

En ekstra savlesmæk er godt at have med i pusletasken i denne periode, hvor tænderne begynder at bryde frem. Kløende gummer og store mængder savl er nemlig nogle af de mest kendte symptomer inden og under tandfrembrud.

Symptomerne kan være meget forskellige fra barn til barn. Nogle mærker intet på deres barn, mens andre mærker det hele.

Barnet kan gennemgå irritation og kan have symptomer såsom: ekstremt savlende, feber, kløe, udslæt, rød numse, mindre appetit, tynd mave, urolig nattesøvn og korte lure. Ved feber under tandfrembrud skal det tages i betragtning, at feberen også kan skyldes evt. infektion eller sygdom - kontakt altid din læge, hvis du er i tvivl.

Nogle børn får så mange tænder på samme tid og har så store gener af tandfrembruddet, at lidt panodil til natten vil være nødvendigt for, at både barnet og jer som forældre får den nødvendige søvn. Kontakt din læge, inden du give dit barn panodil.

LÆS OGSÅ: Rød numse hos børn: Sådan behandler du det

8. Hvornår kan mit barn selv begynde at børste tænder?

Dit barn kan begynde at børste tænder selv, når det er mellem 10-12 år. Jeg møder mange forældre, som helt forståeligt tænker, at nu kan barnet selv børste, for det kan selv tage tøj på, binde snørebånd mm. Mange giver desværre slip alt for tidligt, hvilket resulterer i dårlig mundhygiejne hos barnet og dermed stor risiko for huller i tænderne og tandkødsbetændelse.

Når vi taler tandbørstning handler det om finmotorisk udvikling i barnets håndled, og det udvikles altså ikke før i 10-12 års alderen - det er altså fysisk umuligt for barnet at komme i mål med en grundig tandbørstning før denne alder.

Den bedste måde at undersøge, om dit barn er klar til at børste tænder selv, er med indfarvningstabletter, som kan købes på både fysiske og online apoteker. Barnet skal starte med at børste tænderne selv og derefter følger I nøje instruktionerne på pakken med indfarvning. De steder, hvor der sidder lyserøde belægninger på barnets tænder, er de steder, hvor barnet ikke har fået børstet bakterierne væk. Hvis tænderne er helt hvide på alle flader, og husk også at kontrollere helt op til tandkødet, så er barnet klar.

Jeg anbefaler altid, at man som forælder bliver ved med at kontrollere tandbørstningen engang imellem, også selvom barnet er over 12 år. Her kan man fortsat anvende indfarvningstabletterne. Som forældre gør vi vores børn en stor tjeneste ved at være opmærksomme på barnets mundhygiejne, da det vil forebygge gener for barnet samt et liv med store tandlægeregninger, efter barnet er fyldt 18 år.

LÆS OGSÅ: Personlighedstest: Hvilken type er dit barn?

9. Hvornår må jeg bruge en el-tandbørste på mit barn?

Du må faktisk begynde at bruge en el-tandbørste på dit barn, allerede når den første tand bryder frem. Mange forældre oplever at tandbørstningen er en kamp, og el-tandbørsten kan være et sjovt indspark, som kan opnå bedre accept hos barnet. El-tandbørsten kan dog også virke overvældende på nogle små børn. Hos de lidt større børn, som er vant til almindeligt tandbørste, hvor I gerne vil skifte, kan man starte med at køre el-tandbørsten på barnets negl, derefter 1 tand osv. for at tilvænne barnet.

På langt de fleste el-tandbørster til børn står der fra 3 år, fordi den indeholder små løsdele og ikke er et legetøj. Barnet skal derfor selvfølgelig ikke lege med børsten som et legetøj eller være alene med den, men i kan sagtens have en masse sjov med den sammen.

Hvis I vælger at bruge en el-tandbørste, skal den skal være på genopladeligt batteri, da effekten er konstant modsat en el-tandbørste på batteri.

Barnet kan først selv bruge en el-tandbørste, når det er 10-12 år. Man kan altså som forælder ikke blot forære sit barn en el-tandbørste og tro, at barnet vil være i stand til at børste selv. Forståelsen for at en tand har flere flader, ud mod kinden og ind mod ganen, end den man tygger med, er ikke tilstrækkelig udviklet hos barnet endnu.

Vær også opmærksom på, at I anvender den korrekte børstemetode; el-tandbørsten anvendes nemlig anderledes end en almindelig tandbørste.

10. Hvornår skal mit barn stoppe med at bruge sut?

Dit barn skal stoppe med at bruge sut ca. i 3 års-alderen, men I gør dog klogt i at begrænse brugen af sut, allerede når barnet er 1½ - 2 år. I kan fx starte med at lægge sutten væk i de vågne timer og lade barnet finde trøst i andre ting end sutten, eventuelt en bamse.

Sutten påvirker tandstillingen

Det er bedst for tandstillingen - altså hvordan tænderne sidder i munden - at stoppe, når barnet er ca. 3 år, da mælketænderne med stor sandsynlighed vil rette sig af sig selv, og tandstillingen på de nye tænder ikke påvirkes. Det er retningen af mælketænderne, der er med til at bestemme retningen af de blivende tænder, og hvis sutten ikke lægges på hylden i tide, vil fejl i tandstillingen på mælketænderne i form af et overbid eller krydsbid kunne overføres til de blivende tænde. Det er vigtigt at huske på, at en sut også kan hæmme barnets sprog - det er svært at øve sproget, hvis barnet konstant har en sut i munden.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du bedst dit barn af med sutten

11. Hvor længe skal jeg børste tænder på barnet ad gangen?

Aktiv og inaktiv

Jeg har en tilgang til tandbørstning, hvor jeg skildrer mellem aktiv og inaktiv tandbørstning. Den aktive tandbørstning er den tid, som bruges på at børste på barnet fysisk; altså de ca. 2 minutter morgen og aften, hver dag. Det giver selvfølgelig ikke mening, når barnet er helt lille at børste på 1, 2 eller 3 tænder i 2 minutter. Der er fin logik i, at jo flere tænder barnet har, jo længere tid børster i.

Den inaktive tandbørstning er betegnelse for al den tid, som ligger omkring den aktive tandbørstning. Her kan du blandt andet forberede barnet på tandbørstningen, og bagefter kan du rose barnet for at være dygtig til at få børstet sine tænder.

Forberedelse før tandbørstning

Det at forberede barnet på, at det skal have børstet tænder, kan have stor betydning for, at det ikke føler sig overrasket. Måske er barnet midt i en god leg og reagerer så med trods. Mind derfor dit barn om, at nu er det snart tid til at børste tænder. 

Tiden inden tandbørstningen kan også være en leg, hvor I som forældre får flettet tandbørstningen ind i legen og opnår god accept uden gråd og fastholdelse. 

Tiden efter tandbørstning

Giv dig tid efter hver tandbørstning til at rose dit barn - lige meget hvor godt eller skidt det er gået. Barnet vil dermed opleve tandbørstningen, som noget han/hun er god til. Det helt lille barn uden sprog kan føle ros ved at opleve små klap i hænderne, smil og grin fra mor og far. Dette motiverer til en bedre tandbørstning igen og igen.

LÆS OGSÅ: Trodsalder: Forstå din lille hidsigprop

12. Mit barn vil ikke have børstet tænder  - hvad gør jeg?

Manglende accept til tandbørstning er noget mange forældre oplever. Det kommer og går ofte i perioder eller fra dag til dag, fordi det er med tandbørstning som med alt andet er, at det, der virker den ene dag, ikke nødvendigvis virker den næste dag.

Hvis man ikke ønsker at fastholde sit barn under tandbørstningen, så skal man indstille sig på, at det kræver meget arbejde og engagement. Det er på sigt dog en god investering, at barnet har god accept, da det ofte vil medføre, at du som forældre kan være mere grundig og dermed fremme bedre mundhygiejne på barnet. Det er derfor vigtigt at komme godt fra start og have faste rutiner omkring tandbørstningen, så barnet ikke er i tvivl om, hvad der skal ske.

Mor og far børster også tænder

Vær opmærksom på, at børn oftest puttes, før far og mor går i seng, og dermed får de ikke indsigt i, at tandbørstning også er en naturlig del af jeres hverdag som forældre. Vis barnet, at tandbørstningen også er for dig og børst sammen med dit barn, børst på dit barn og lad barnet børste på dig; ellers vil barnet stille sig selv det spørgsmål - hvorfor er det kun mig, som skal have børstet tænder? Det bliver en naturlig oplevelse for barnet, det er sådan, vi gør i denne familie, og det giver fællesskabsfølelse.

El-tandbørsten

Mange oplever et skift i barnets accept fra den ene til den anden dag ved at skifte til en el-tandbørste - man kan få dem med mange sjove motiver, som motiverer til tandbørstningen.

Den visuelle løsning

Alle tricks gælder og at sætte Gurli Gris på eller en anden video kan være et fint børsteritual. Jeg kan anbefale den gratis app 'Børstevenner', hvor man børster med forskellige dyr og holder en logbog over tandbørstningen. Den har fokus på systematik, altså vigtigheden af at børste grundigt i hele munden, og man starter tandbørstningen et nyt sted i munden hver dag.

Afprøv børstningen på hinanden, forældre

Du kan måske blive lidt klogere på, hvordan dit barn har det, hvis du prøver at børste tænder på din partner og omvendt. Hvor hård er børsten? Hvor hårdt må jeg egentlig trykke? Din partner kan sætte ord på og beskrive følelsen, og du mærker den selv. I lærer, hvad det lille barn gennemgår, når i børster på det - hvad føles rart og hvad føles absolut ikke rart.

Fastholdelse

Hvis I under ingen omstændigheder kan få barnet til at acceptere tandbørstningen, så kan det blive nødvendigt med det, der inden for pædagogikken hedder en mild fastholdelse. Her handler det om at udvise et stort nærvær over for barnet, mens I børster:

Babyer, 0-12 mdr:

  • Kropskontakt, hud mod hud eller svøbes i tæppe/dyne

Små børn, 1-5 år:

  • På skødet af mor eller far
  • Liggende mellem benene på mor eller far
  • Bamsestilling, hvor barnet sidder ansigt til ansigt og krammer en forældre, mens den anden forælder børster.
  • Liggende i sengen sammen med forældre

Husk at rose barnet bagefter, da det kan motivere til en bedre tandbørstning næste gang. Jeg opfordrer til, at ufrivillig fastholdelse kun bør anvendes som den sidste mulighed, og man som forældre forsøger at gøre alt, hvad der er muligt for at få barnet til at medvirke frivilligt. 

Det er ikke en løsning ikke at børste på barnet, da det kan give dit barn stort ubehag ved huller i tænderne eller tandkødsbetændelse.

Om eksperten

Carina Løvstad er uddannet tandplejer. Hun har erfaring som behandler fra både privat tandlægepraksis, børne- og ungdomstandplejen samt som skribent for Dansk Tandplejerforening.

Gennem sin virksomhed Små Bisser holder hun foredrag foredrag og udbyder kurser for kollegaer i branchen samt i mødre-, fædre- og forældre grupper om tandpleje uden tvang, tandpleje med hjertet og tandpleje for livet.

Hun udgiver til efteråret bogen 'Små Bisser - Glade Tænder Giver Glade Børn'

Se, hvad vi ellers skriver om: Aktiviteter for børn og Børneopdragelse