Bordskik: Kan du så spise ordentligt!

Ikke slikke på kniven, albuerne ned fra dugen og nul snak med mad i munden. I Emma Gads tid var ingen i tvivl om bordskikkens regler.

I dag skal vi forældre opfinde vores egne regler, og det kan være svært, for hvornår er dit barn ‘uopdragent’, når grænserne er flydende?

“Bordskik handler ikke om kæft, trit og retning, men om at lære at færdes blandt andre mennesker,” mener Vibeke Manniche, som er læge og forfatter til flere bøger om børn og mad.

“Adfærdsreglerne er uskrevne, og de færreste kan sætte ord på dem. Det er derfor først i det øjeblik, de bliver brudt, at vi mærker dem, og det opleves ubehageligt og skaber modstand.”

LÆS OGSÅ: Hjælp, mit barn vil ikke spise!

Der skal ikke så meget til, før dit barns opførsel ved spisebordet bliver opfattet som asocial, egoistisk eller uforskammet af andre. Vibeke Manniche husker stadig selv en legekammerat, der fik hende op af stolen.

“Hjemme hos ham var man overladt til sig selv, så han hamstrede kød. Det var synd, for det var ikke hans hensigt, men ubevidst skabte det uro i flokken, fordi han brød med den sociale spilleregel, at der skal være nok til alle.”

Ikke for lille til bordskik

Hvor skal vores børn så lære at begå sig?“Derhjemme. Vi forældre har et ansvar for at lære vores børn at være elskværdige og vellidte, og her spiller de ubevidste koder som bordskik en betydelig rolle,” svarer Vibeke Manniche.Når den etårige har smurt sig ind i marmelade, synes vi, det er lidt sødt, men der kommer en alder, hvor klatter på tøjet og fedtede fingre i kagedåsen er mindre charmerende. Dog ikke hos vores eget afkom. Vi er nemlig udstyret med et ‘hvor er det kært’-gen, der gør, at vi kan rumme prutter og fedtfingre i lange baner – hos egne børn.Men når det gælder legekammeraten, virker et grønt ellevetal eller rejeost i mundvigen ikke så nuttet. Du kender det. Derfor er det vigtigt, når dit barn når en vis alder, at du sætter dig i andres sted og hjælper dit barn til at forstå rammerne for en social situation, som det er at spise sammen.LÆS OGSÅ: Opskrifter: 5 børnefarvoritter – på den sunde måde“Selv pædagoger i børnehaven er mennesker, der reagerer på ubevidste handlinger. Hvis de oplever, at deres grænser gang på gang overtrædes, fordi et barn ikke har lært bordskik hjemmefra, kan de ubevidst skabe en uvelkommen stemning. Der er skjulte kræfter på spil, når vi beslutter os for, om vi kan lide hinanden,” siger Vibeke Manniche og fortsætter:“Vil du være sikker på, at dit barn skal føle sig 100 procent velkommen, skal du altså lære det at overholde de sociale spilleregler.”

Prioriter at spise sammen

Når vi sidder om spisebordet, lærer vi med andre ord vores børn at være sociale væsner. Det er, mens I skovler spaghetti ind, at du kan påvirke dit barn i den positiv retning. Flere studier viser, at hvis du vil stimulere dit barns sociale, intellektuelle og sundheds-mæssige udvikling, så er det omkring måltidet.“Når I spiser, har du også chancen for at opspore, om dit barn trives. Derfor er det godt at prioritere fællesmåltidet. Lykkes det ikke at samles til aftensmad, kan I finde et andet tidspunkt, foreslår Vibeke Manniche.Find desuden en god balance, når du for eksempel for 117. gang forklarer gavtyven, hvorfor han ikke skal vælte glasset med mælk ud på dugen.LÆS OGSÅ: Morgenmad: Weekendkræs til hele familen“Vær standhaftig med at lære de sociale regler fra dig, samtidig med at du sætter dine forventninger efter dit barns alder.”

Straf og trusler ved spisebordet er et no-go

Finmotorikken skal altså være på plads, inden den lille gourmand kan spise med kniv og gaffel, og for den lille begynder er det vigtigt, at han eller hun får lov til at mærke på maden med fingrene.Uanset hvordan dit barn agerer ved bordet, er der dog en ting, som du bør holde dig fra.“Du bør aldrig straffe eller true dit barn. Jeg har hørt forældre sige til deres barn ‘hvis du ikke spiser op, får du ikke dessert’ og bagefter lade barnet sidde og se på sin bror eller søster, der guffer is i sig. Det er den direkte vej til søskendejalousi. Al straf omkring mad og opdragelse har fanden skabt,” siger Vibeke Manniche.

Spisebordet – en social læreplads

Det handler altså om at få banket lidt pli ind i poderne på en god, pædagogisk måde. At det er masser for et barn at lære omkring spisebordet, er kokken Thomas Rode Andersen helt enig i.“Det er ved bordet, at mine børn stifter bekendtskab med hele verden. De lærer både, hvordan man får gæster til at føle sig velkomne, og hvordan man møder nye smagsindtryk,” siger han.Ifølge kokken er den vigtigste lærdom dog, at børnene kommer til at se ud over deres egen næsetip.“Mine børn er blevet uhyre dygtige til at konversere, fordi vi gør en dyd ud af at spørge til hinanden, når vi sidder omkring bordet. At vise, at vi interesserer os for, hvordan vi har det hver især. Det er forældres ansvar at lære børn de ting, og det er oplagt at bruge situationer, hvor fællesskabet naturligt er i centrum.”LÆS OGSÅ: Se min fine madpakkeEn anden lektie er, at ‘man skal smage på maden’. Hvis din tumling nægter at spise andet end frikadeller – og du ‘spiller med’ på hans kræsenhed – gør du ifølge Thomas Rode Andersen dit barn en bjørnetjeneste. “Hvis du har et kræsent barn, må du hjælpe ham eller hende ved at forstå årsagen kræsenheden. Grunden er ofte simpel. Min datter ville ikke spise svampe, og jeg spurgte, hvad det var ved svampe, hun ikke brød sig om. Det viste sig at være konsistensen, ikke smagen.”

Kræsenhed begrænser dit barn

Thomas Rode Andersen erkender, at det i situationen er svært at holde på principperne, når dit barn kræver morgenmad med masser af sukker eller aftensmad uden skyggen af et krydderi eller grønsager. Men prøv ikke at undgå konfrontationen, råder han. Hjælp derimod dit barn til at være mere åben over for smagsoplevelser.

“Det er ikke kun den konkrete situation, men en livsindstilling, du styrker dit barn i. Accepterer du stiltiende, at junior er kræsen, nægter du ham også mod på livet, på nye indtryk og mangfoldighed,” forklarer han.

En positiv indstilling ved voksdugen spreder sig til gengæld som ringe i vandet, garanterer Thomas Rode Andersen.

“Hvis I prioriterer en god madkultur, hvor der er nærvær, tid og ro, så smitter det positivt af på alle livets forhold. En del af det, børnene lærer via måltidet, er også generelle regler i samfundet – som det at være elskværdig og rar og ikke kræve særbehandling.”

LÆS OGSÅ: Børneopdragelse: Er I altid enige?

Af samme grund har hans egne børn aldrig fået serveret specielt tilberedt børnemad.

“De har altid fået krydret mad. På almindelige tallerkner. Jeg er stor modstander af Peter Plys-service. Det er maden, der skal være i fokus.”

LÆS OGSÅ: 5 genveje til madglade børn

5 bud mod kræsenhed

■ Aftal, at I altid smager på maden, inden I siger, om I kan lide den.

■ Aftal, at I altid kommer og sidder ved bordet, når der bliver serveret mad.

■ Hvis der er noget, man ikke kan lide, så snak om, hvorfor det ikke smager godt. Er det surt eller salt?

■ Find sammen på, hvad I skal have til middag, og hjælp hinanden med at tilberede det.

■ Vær ikke bange for at konfrontere dit barn, hvis der er noget, han ikke kan lide. Smag kan udvikle sig.

LÆS OGSÅ: Børnefødselsdag: Kager gone wrong!

7 regler om bordskik, du kan lære dit barn

■ Vi venter med at spise, til alle har sat sig ned ved bordet. Vi ser efter, om alle har fået noget på tallerkenen, inden vi tager anden gang.

■ Vi prutter og bøvser ikke ved bordet.

■ Vi taler ikke grimt om maden.

■ Hvis der er noget, vi ikke bryder os om, lægger vi det til side på tallerkenen.

■ Vi slukker fjernsynet, imens vi spiser.

■ Vi laver et fint bord, for eksempel med stearinlys og flotte skåle og fade, så det er hyggeligt at spise sammen.

LÆS OGSÅ: Hvad er god bordskik?