Dreng i skolegården
SPONSORERET indhold

Brevkasse: Læreren vil have, jeg tager en snak med min søn, men hvad skal jeg stille op?

Er det ikke lærerens job i situationen at fortælle min søn, hvordan man opfører sig på skolen?, spørger en læser.

Af: Maj B. Sørensen Foto: Getty Images
23. jan. 2018 | Børn | Hendes Verden

SPØRGSMÅL: Jeg er mor til en dreng i første klasse. Jeg oplever, at læreren er begyndt at skrive hjem, når min søn har ”gjort” noget forkert, for eksempel løbet på gangen eller glemt at række hånden i vejret. Jeg får en mail om, at han har gjort det og det, og bliver bedt om at ”tage en snak med ham”. Jeg synes, det er svært at reagere på de mails. Hvad skal jeg sige til min søn? ”Du må ikke løbe på gangen!” Det ved han jo godt. Er det ikke lærerens job i situationen at fortælle ham, hvordan man opfører sig på skolen? Jeg kan jo ikke fjernstyre ham til at gøre alting korrekt hele dagen. Jeg opdrager ham selvfølgelig derhjemme, giver ham sund mad, laver lektier med ham og sørger for, at han får nok søvn. Hvad mere kan jeg gøre? Kan det være rigtigt, at jeg skal indblandes, hver gang min søn gør en lille ting forkert?

Ida

LÆS OGSÅ: Brevkasse: Min ekskæreste gider ikke vores lille søn

SVAR: Jeg er tilbøjelig til at være enig med dig. Du står for dit barns opdragelse, og har du gjort dit job ordentligt, så kan din søn selvfølgelig også finde ud af at følge de mest simple spilleregler i skolen. Medmindre lærerens mails dækker over et mere grundlæggende (og større) problem, mener jeg altså, det er en voldsom overreaktion at skrive hjem på grund af lidt løben på gangen. Men den eneste måde at finde ud af det på er jo at tage en snak med læreren. At spørge ærligt og åbent, så I kan få forventningsafstemt – og så I kan gøde jorden for et frugtbart fremtidigt samarbejde.

Hilsen Maj

Anbefalet til dig