Brevkasse: Vores datter vil på kristen efterskole

Spørgsmål om at lade datter tage egne valg

Efter at min søde og kærlige datter sidste skoleår gik til konfirmationsforberedelse, har hun nu fortalt os, at hun er kristen og vil på en kristen efterskole. Hun har fundet én, hvor hun gerne vil på en linje, der hedder tro – hun har ellers tidligere villet på forfatterlinje. Vi har besøgt skolen, og forstanderen fortalte, at de både har elever fra meget kristne hjem, og fra hjem der ikke er troende.

Vi har gerne ville sende vores datter på efterskole, men min mand er bakket helt ud, da han ikke vil sende hende på en skole med en så kristen profil. Han er bange for, at det med tro tager overhånd.

LÆS OGSÅ: Jeg er så bange for at miste min søn

Jeg er vægelsindet – jeg havde ikke forestillet mig, at hun ville vælge en skole med en sådan profil. Jeg tænker dog, at det ikke behøver være afgørende, hvis stedet er rart, og der er plads til forskellige holdninger. Jeg synes, det er ærgerligt, hvis hun går glip af et efterskoleophold pga. denne uenighed.

Jeg kan dog også godt se det fra min mands side, da vores datter også er begyndt at komme med ret fordomsfulde holdninger overfor homoseksuelle. Hun er ellers en sød og kærlig pige, der altid har været meget tænksom og rummelig. Jeg har luftet tanken om, at hendes far og jeg samt hende selv, hver finder en ny mulig efterskole, som vi kan præsentere for hinanden, men jeg er bange for, at det ikke løser problemet, da min mand og datter er lige stejle.

Samtidig vækker hendes holdning til homoseksualitet da også bekymring hos mig, samt at det at være kristen i sådan en grad, også er fremmed for mig og vækker usikkerhed. Har du et råd?

Vibeke Dorph råder til at vise tillid til datter

Hvis I gerne vil lære jeres datter om tolerance f.eks. over for andres seksuelle præferencer, så gør I det bestemt ikke ved at forhindre hende i at gøre det, hun gerne vil, blot fordi I har fordomme imod det. Det er ikke frisind, det er en åbenlys demonstration af fordomsfuldhed og manglende tillid. Sagen er jo, at jeres datter er blevet sat i udsigt, at hun selv kan vælge, hvilken efterskole hun vil på, men når hun så vælger én, I ikke kan lide, så falder hammeren.

Nu forstår jeg heller ikke, hvorfor en kristen efterskole kan vække så voldsomme følelser hos jer. Det åndelige er tæt beslægtet med det kunstneriske, så det valg lyder jo til at passe meget godt til jeres tænksomme datter. At det åndelige så diskuteres på en anden måde, end I kunne ønske det, er vel underordnet. Ud fra din beskrivelse af jeres datter, er jeg nemlig også ret sikker på at skulle skolen vise sig at være alt for rigid og radikal, jamen så skal hun da nok gennemskue det, og den proces vil hun helt sikkert lære en hel masse af.

Derfor; vis dog jeres datter tillid og lad hende træffe sine egne valg. Det er fuldt ud i orden, at I efterfølgende kan stille spørgsmål og være kritiske, alt det I har lyst til. Det vil kun danne grobund for nogle gode diskussioner, der helt sikkert vil være mere ligeværdige al den stund, at I ved at lade jeres datter gøre, som hun vil, har fortalt hende, at I fuldt ud har tillid til hendes dømmekræft. En større gave kan man som forældre ikke give sine børn.