Camilla Ottesen: ”Børn mangler tid. Især fritid.”

Tv-vært Camilla Ottensen

Børn siger tak ved at vise deres glæde. De bliver utrolig glade for lidt og viser taknemmelighed på en fin og umiddelbar måde. Man kan bare se, at de er glade, og så er de videre. Én af mine bedste oplevelser var en weekendtur i Sverige med kræftramte børn. Det var lige, så hårene rejste sig, at se dem være væk fra hospitaler og kemoforløb. I den weekend var de bare børn, der snakkede, grinede og hyggede sig. Deres evne til at sætte pris på det, der sker her og nu, er fantastisk.

Danske børns største udfordring er, at alt kan deles på sociale medier. Da jeg var barn, tog man et billede, så skulle det fremkaldes, og efter et par uger lå der ét eksemplar. Derfor kan vi voksne have svært ved at forklare om den lavine, der ruller, hvis man deler noget, man skulle have holdt for sig selv. Når jeg hører om en pige, hvis nøgenbillede er blevet delt, eller én, der bliver mobbet på nettet, tænker jeg ”tænk, hvis det var mit barn!”. På nettet kan de ikke forsvare sig, og det er nemmere at sige grimme ting, når man ikke står ansigt til ansigt. Jeg forsøger at snakke med mine børn om det; problemet er bare, at jeg heller ikke ved noget. Skolesystemet – hele samfundet – står over for en udfordring med at lære børn at begå sig og vise dem, at de har ret til et privatliv.

LÆS OGSÅ: Strik for en god sag: "Alle kan strikke det her tørklæde"

Jeg bliver stolt, når der står en hjemløs uden for Netto, og mine børn siger, at vi skal købe en ekstra rosinbolle til ham. De minder mig også om, at vi skal ud med raslebøssen, når der er indsamlinger, og tømmer deres sparegrise for at putte penge i. De har en iboende evne til at ville andre det godt. I vores del af verden er det let at glemme, at mennesker rundt om på kloden ikke er lige så heldige. Det skal man huske at snakke om, men argumentet ”du skal være glad for din aftensmad, for børn i Afrika har ikke noget at spise”, klinger hult. Lysten til at være et sødt og ordentligt menneske skal ligge naturligt i vores væremåde; så smitter det. 

Børn har ret til en mening. Ofte synes vi voksne, at vi har ret til at bestemme over børn, og vi er hurtige til at feje dem af. Men dér, hvor man ikke lytter, er tit dér, hvor man misforstår hinanden eller går glip af vigtig information. Jeg kender udmærket til ikke at have tid til at lytte, når ét af mine børn vil snakke, fordi maden skal sættes over, eller opvasken skal tages. Når jeg så senere spørger, hvordan det er det gået i skolen, lyder svaret ”fint” – og så er den lukket. Vi skal være bedre til at kaste det, vi har i hænderne, når de kommer til os, for vi vinder kun deres fortrolighed, når vi er nærværende.

Tid er en mangelvare. På de store linjer mangler der ikke noget herhjemme, men børn mangler tid, især fritid. Vi lever med et præstationspres, hvor børn har prøver og bliver målt og vejet. Det er hårdt hele tiden at skulle forholde sig til, hvor man ligger i forhold til sine kammerater. Vi forældre har også et ansvar, for vi er med til at bestemme, om de skal gå til en masse. Vi skal passe på den tid, hvor børnene bare kan have det sjovt med at bage, hænge ud sammen og lave kreating.

LÆS OGSÅ: Så længe kan dit barn klare at være i institution

Det vigtigste for en god barndom er tryghed. Jo tryggere du er som barn, jo bedre et fundament har du. Heldigvis koster tryghed ikke penge. Det har ikke noget at gøre med, hvor du bor, hvilken sociale klasse du kommer fra, eller hvad far og mor laver. Tryghed er desuden noget, alle kan give børn – forældre, bedsteforældre, sportsklubber, skoler. Det synes jeg er vigtigt at tænke på, når man har med børn at gøre.