Børneopdragelse
Foto: Getty Images "Jeg vil hellere have nærheden til hende end tage en kamp om, hvem der har ret …"

Kan jeg sige til min søster, at hun opdrager sin søn forkert?

Skal man sige sin ærlige mening om noget, der kan være så følsomt som børneopdragelse? Eller er det bedre at holde mund og lade som ingenting? Læs med, når Daisy Løvendahl guider gennem et svært dilemma.

– Min søster opdrager sin søn til at blive en lille konge, der bestemmer alt. Da han var lille, var det umuligt at nyde familiesamvær, fordi de skulle bruge to timer på at putte ham. I dag er det umuligt at spise et måltid med ham, for han pisker rundt, spiser kun kød og holder ikke bordskik, mens mine børn sidder pænt og spiser det, der serveres.

Malou er dybt frustreret. Hun plejer at komme hos mig for at tale om sit arbejde, men i dag er det familien, som fylder.

– Jeg bange for, at han ikke vil kunne klare skolen. Skal jeg sige det til hende?

Hvilken relation vil du have?

Mens jeg lytter til Malou, tænker jeg på, at dette er et meget almindeligt dilemma. Selvom to søskende kommer fra den samme familie, er det ikke ensbetydende med, at de har samme holdninger til, hvad der er god opdragelse. For der er 700 tilgange til, hvordan børn i dag bør opdrages. Det begynder allerede med søvnen hos de helt små, hvor nogle babyer skal lære at sove selv til familier, der sover i arm med deres små, til de er store børn. Spørgsmålet er så, hvordan vi navigerer i de forskelle uden at blive dommere over hinanden.

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler

De fleste forældre mener, at deres måde er den rigtige, så der er ikke en universel facitliste, hvor vi kan læse os til den rigtige og perfekte børneopdragelse. Så frem for at være i rigtigt eller forkert, vil jeg hellere have Malou til at reflektere over sin relation til sin søster og deres to familier:

– Før vi taler om, hvorvidt du skal sige det eller ej, har jeg et spørgsmål: Hvilken relation vil du gerne have til din søster?

Malou tænker lidt og fortæller så, at hun gerne vil være nær på hende. Have en god og kærlig relation til hende. Jeg smiler til hende og siger så:

Hvis det, du ønsker, er en kærlig relation til din søster, hvad skal du så sige til hende?

Malou svarer:

– Ikke at hun opdrager sin søn forkert! Det vil bare gøre hende vred og ked af det. Og når hun bliver vred, kender jeg hende godt nok til, at hun så lukker af.

Bevar respekten

Vi fortsætter samtalen om, hvordan Malou både kan stå ved sine egne grænser for, hvad der er for meget for hende og bevare respekten for sin søster og hendes moderskab. 

– Måske handler det ikke om, at hun opdrager forkert, men lige så meget om, hvad det gør ved vores relation og vores fællesskab, når jeg føler, at mine børn og jeg bliver klemt i det.

Jeg fejrer Malous indsigt og beder hende begynde der. I respekten for at hendes søster gør sit bedste,
ligesom hun selv gør, men at det altid er i orden at tage en samtale om, hvordan ens samvær fungerer.

Nogle uger efter ser jeg Malou igen. Hun fortæller, at hun tog en samtale med søsteren om børneopdragelse generelt og om, hvordan børnene fylder, når de er sammen.

– Det var en vildt god samtale. Jeg fik et indblik i, hvad der er svært for min søster, og hvorfor hun gør, hvad hun gør. Vi blev også enige om at skabe mere fælles rammer for alle børnene, når vi er sammen.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: 7 synder, du aldrig må begå!

Malou er stille lidt og siger så:

– Jeg synes stadig, hun er forkert på den i forhold til opdragelse. Men jeg vil hellere have nærheden til hende end tage en kamp om, hvem der har ret … Og hvem ved. Måske viser det sig at være det rigtige for hendes søn at blive opdraget mere løst. Ligesom jeg tror, mine principper er rigtige for mine børn.

5 veje til at tale om opdragelse

1. Stil nysgerrige spørgsmål

Når du bliver irriteret over andres måde at gøre tingene på, så ligger der et spørgsmål i det. Formuler det spørgsmål. ”Hvorfor lader du dit barn gå fra bordet, før alle er færdige?”. ”Hvordan kan det være, du lader hende bestemme, at hun ikke vil til fodbold?”. Lyt med åbent sind efter svaret. Måske er du ikke enig i svaret. Måske ville du have løst udfordringen på en anden måde, men du bliver klogere på den, du spørger. Styrken ved nysgerrige spørgsmål er, at de åbner for mere nærhed og dybere forståelse for hinanden. To ting, som er essentielle for gode familierelationer.

2. Drop tanken om rigtigt og forkert

Mange forældre ville gerne have en facitliste til forældreskabet, der garanterede
børn, der klarer sig godt i livet og som trives. Så vi læser bøger, taler med eksperter og udveksler med hinanden. Alle forældre prøver at gøre det rigtige for deres børn. Punktum. Men hvad hvis det rigtige ikke findes? Jeg er med på, at det forkerte findes.  Oplever du et barn, der mistrives, slås eller lider overlast, så skal du reagere. Det er din pligt. Men i mange situationer findes der ikke et klart svar for, hvad der er rigtigt.

3. Kom ud ad dommerrollen

Når andre forældre slet ikke gør det, du synes, er det bedste, så kommer dommeren frem. Det forstår jeg fuldt ud, men gode relationer opbygges ikke af dommere. Så siger du, at andres opdragelse er forkert, gør det enten ingen forskel, eller også skader det jeres relation. Betyder det så, at du skal tie stille med alt? Nej. Men der er en fundamental forskel på, om du åbner en samtale fra et dømmende sted, hvor du mener, de gør det forkert. Eller om du åbner samtalen fra et respektfuldt sted, hvor du ønsker at give dit perspektiv og komme tættere på hinanden.

4. Sæt personlige grænser

Når du taler om, hvad man bør eller burde, fordi dette og hint er rigtigt eller forkert, så keder alle sig. Eller også forstår andre bare ikke, hvad du mener. Så frem for at sige, at det er forkert, at unge taler meget i mobil, så sæt dine personlige grænser. Sig: ”Jeg vil ikke have, at børnene sidder med deres telefon”. Når du udtrykker dine holdninger og grænser med et ”jeg” foran, så bliver det en mere nærværende samtale. Så er det i filosofisk forstand ”du og jeg”, der har en samtale. Tal derfra. Du må gerne vise, hvem du er.

5. Skab jeres fællesskab

Tag en åben samtale om, hvordan I er sammen i din familie, og find løsninger, der gør, at
alle kan være inkluderet. Et fællesskab kan kun være fælles, hvis alle er med i det. Det er ikke
fælles, hvis én sætter dagsordenen for alle. Så inviter til samtalen om, hvad der er vigtigt i
jeres fællesskab. I behøver ikke være enige i alt om, hvordan I er forældre for at skabe fælles rammer for ferien sammen eller søndagsmiddagen, men find retningslinjer for det, I deler.

Opdragelse anno 2020

Børneopdragelse har forandret sig radikalt gennem de sidste 100 år. I 1920 var det legalt at slå børn, og først i 1967 blev det forbudt for lærere at slå børn i skolen. Vi skal op til 1997, før det blev forbudt at slå egne børn. Udviklingen gør, at vi ikke har et homogent syn på, hvordan børn bør opdrages. I 2018 nedsatte børne- og socialminister Mai Mercado et uafhængigt debatpanel af eksperter til at kvalificere debatten om opdragelse. Det viser, at vi som samfund er i gang med at forme ny viden og integrere den i både systemer og privatliv.

Hvem er Daisy Løvendahl

Daisy Løvendahl.jpg
Foto: Les Kaner

Daisy Løvendahl er personlig rådgiver, forfatter, foredragsholder og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation. Hun har stor erfaring med at guide sine klienter gennem det moderne livs udfordringer, så der er plads til både kærlighed, familie og karriere.

Læs mere på Daisylovendahl.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Børneopdragelse, Familieliv og Livsstil