De næste modenavne bliver…
SPONSORERET indhold

De næste modenavne bliver…

Navneeksperten kigger i krystalkuglen og giver sit bud på, hvilke navne alle børn i næste årgang vil hedde.

Af:: Cecilie Møller Rasmussen
21. jul. 2015 | Børn | Vores Børn

Har du fulgt med i navnelisterne de sidste par år, har du nok lagt mærke til, at især to navne har overgået de andre i popularitet. William og Emma har længe ligget til top og er det, man kalder modenavne.

De definerer en årgang, og når man hører navnet, vil man sjældent være i tvivl om, hvor gammel bæreren er.

LÆS OGSÅ: Her er Danmarks 90 mærkeligste navne

Omkring 1980 hed alle piger Louise, Camilla og Mette, og de er blevet mødre nu og har valgt at opkalde deres børn efter oldeforældrene. På den nye navneliste er det derfor stadig de korte pigenavne fra 1900-tallets begyndelse, der dominerer i toppen, fortæller navneforsker Eva Meldgaard til voresborn.dk.

– Det undrer mig, at Emma, Freja, Laura og Sofia kan blive ved at holde sig deroppe, siger hun og har kigget navnelisten igennem for at se, om hun kan spotte omridset af en ny navnemode efter mange år med oldeforældre-navne.

LÆS OGSÅ: Top 100: De mest populære navne

Modenavne har fire faser

For at et navn skal blive et modenavn, skal det bæres af mindst to procent af befolkningen. Først kommer opståelsesfasen, hvor navnet er sjældent eller måske endda kommer udefra og ikke tidligere har været godkendt herhjemme. Det var tidligere navne som Mathias og Julie eller Elias og Lukas.

LÆS OGSÅ: Det afslører dit barns navn om dig

Derefter kommer udbredelsesfasen, hvor navnet bliver mere almindeligt, inden adoptionsfasen, hvor det er på sit højeste og vældigt populært. Til sidst faser det ud, og efter fem år er det helt væk fra toplisten.

Ifølge Eva Meldgaard skal vi lige nu holde øje med de navne, som bedstemødre og –fædre i dag bærer og navne fra omkring krigens tid i 30’erne og 40’erne.

LÆS OGSÅ: Navne: Det skal du ikke kalde dine tvillinger

– Og sådan skal det være – det hele kommer tilbage med 100 års mellemrum, siger hun om den skiftende navnemode.

Populære navne er som en virus

De senere år har der især været fokus på, at børn skulle have et unikt navn, men når børnene begynder i mødregruppe eller vuggestue, viser det sig alligevel, at andre forældre har fået samme gode idé.

– Folk vil meget nødigt have et navn, som alle andre vil have, så man burde ikke have modenavne, men jeg plejer at sammenligne det med en virus, hvor man bliver smittet. Så synes vi alle sammen, at de samme navne er søde, siger navneeksperten, der har taget et kig på listerne over danske pige- og drengenavne, og hendes bud på nye modenavne er blandt andet Ellen, Nora og Lily.

– Alba er også godt på vej op. Det skal nok komme endnu længere opad. Og Ella er et af de sidste af de meget korte navne, der er røget op fra 14.- til 7.-pladsen, og det kan bestemt godt stige. Det tror jeg meget på, siger Eva Meldgaard.

– Et navn, jeg også venter på kommer igen, er Maren. Det var det mest populære navn i Danmark indtil 1750, hvor man begyndte at give folk to navne. Det kan ikke indgå i navnekombination såsom Inge-Maren, Anne-Maren eller Lise-Maren, for det lyder forkert. Det samme gælder faktisk for Knud, siger hun.

LÆS OGSÅ: Krusemynte og Katanje? Find de perfekte navne med blomster

Andre navne, som hun spår en lovende fremtid på navnelisten, er Dagmar, Eva, Vera, Ea. Og hos drengene er det Johannes, Aksel, Bjørn og Erik.

– Det er navne fra min generation, og jeg tror virkelig, at de på vej op. Det er her, man kan se, at en ny navnemode er på vej. Jeg vil tro, de fleste, der hedder navnene, er omkring 70-80 år nu. Og så er der også nogle rigtig spøjse enkeltnavne, for eksempel Merle, der betyder solsort. Det er underligt, at det pludselig er på vej op.

Og de nye hit til fremtiden børn er…

Vi har bedt Eva Meldgaard om at komme med et bud på, hvilke navne der vil overgå dem alle og skubbe Emma og William af tronen. Her kan du se, hvilke navne hun tidligere har spået en lysende fremtid, men denne gang lyder hendes bud for pigerne på Vega, der ligger som nummer 64 på listen over mest populære navne i 2014.

– Det er virkelig et navn, der er på vej op, siger hun.

LÆS OGSÅ: Bodeganavne er den nye trend i babynavne

Med samme reference til astrologi finder vi navnene Mira, Saga og Nova – det sidste betyder egentlig blot ny.

– Det er højst besynderligt og har aldrig været et navn før. Det er nok muligt, at folk tror, det er et stjernenavn efter Stella Nova.

Hos drengene har navneeksperten også en række bud på fremtidens trend.

– For det første er der Thor, og han burde have været der før og hører med til den nordiske tendens, vi har haft et stykke tid med Aksel, Hjalte og Rune, så det er sjovt, han kommer dryppende. Så er der navne som Hugo og Ludvig, som jeg ikke ved, hvad jeg skal stille op med, for de har aldrig været populære, men nu ser de ud til at være på vej op.

LÆS OGSÅ: 30 populære drengenavne, der er gået fuldstændig af mode

Det navn, vi dog skal holde allermest øje med til drenge, er ifølge navneforskeren: Vitus

– Jeg kunne godt forestille mig, at det navn røg højt op, siger hun.

Vitus er lige nu nummer 91 – så må vi se til næste år, når de nye navnelister udkommer i midten af juli.

Kilde: Danmarks Statistsik

LÆS OGSÅ: Babynavne: Disse navne hitter i USA

LÆS OGSÅ: Fe, So og Bi – de her navne må man hedde på to bogstaver