Ski med børn - tips til udstyr og turen

Varm sol, røde kinder, frisk luft – og smilende skiinstruktører, som hedder Hilde, Ingrid eller Øyvind og har en tålmodighed, jeg slet ikke anede fandtes!

Vi er naturligvis i Norge, nærmere bestemt Geilo, som ligger tre timers kørsel fra Oslo. Byen dækker over hele to skiområder, hele familien kan boltre sig på. Der skal køres gennem byen for at komme fra det ene fjeld til det andet, men der går også busser, som forbinder de to skiområder. Efter at have boet i hytter på vores seneste skiture bestemte vi os til at forsøge os med et ægte norsk højfjells-hotel.

KLIK I BOKSEN TIL HØJRE OG SE DET LÆKRE SKIUDSTYR>>

Vi glædede os til at slippe for madlavning, opvask og ikke mindst indkøb. Og vi blev bestemt ikke skuffede. Det var skønt at stå op til det store morgenbord med yoghurt, frugt, boller, norsk myseost og nylavede vafler i massevis, og det var skønt at komme hjem om eftermiddagen og få en kop dejlig cappuccino i caféen at lune sig på. Og det var ikke mindst luksus at slippe for at tænke på aftensmaden og i stedet sætte sig ved familiens faste bord i restauranten og få serveret en treretters menu hver eneste aften.

Vores hotel, Thon Highland Hotel, havde også en spa-afdeling med jacuzzi, svømmebassin og sauna med udsigt over det snedækkede landskab. Børnene var vilde med at bruge eftermiddagen her – og vi voksne gav os gerne. I nærheden fandtes også et andet af Thon-kædens hoteller – nemlig Thon Hotel Vestlia Resort, som lå lige ud til det ene skiområde, Vestlia.

Det hotel ville vi højst sandsynlig vælge en anden gang, da det havde ski-in-ski-out, hvilket betyder, at du kan stå på ski lige til hoteldøren, og liften er lige udenfor. Et ret afgørende plus for en børnefamilie som vores!

Bo altid lige ved liften
Det gik op for os, da alle vores tre børn havde en sygedag hver på ferien. Mor og far måtte derfor skiftes til at blive hjemme hos et feberhedt barn – og det er alt andet lige lettere at foretage vagtskifte, når man slipper for at køre bil frem og tilbage mellem hotel og skiområde.

Selv om der gik en bus mellem vores hotel og skiområderne, passede tidsplanen aldrig med det tidspunkt, hvor vi skulle af sted eller hjem. Så hvis I vælger at tage til Norge uden bil (hvilket vores rejsekammerater gjorde), så husk endelig at vælge et hotel med ski-in-ski-out – og slip for unødigt bøvl med transport.

Børn skal på skiskole
Et andet vigtigt tip er, at I simpelthen ikke må overveje at droppe skiskolen til jeres børn. I kan ikke selv lære jeres børn at stå på ski, og selv om familien har været af sted flere år, og børnene nu godt kan hægte sig på jer, er det stadig vigtigt, at børn bliver undervist af en rigtig skiinstruktør.

Skiinstruktører ved præcis, hvordan børn i en given alder lærer bedst. De ved, hvornår børn slet ikke skal fokusere på at stå på ski, men mere på at blive dus med sneen og selve fornemmelsen.

De ved, i hvilken alder børn skal eksperimentere med balanceøvelser og små finurlige skovveje og mystiske hop. De ved præcis, hvor gamle børn skal være for at kunne forstå det teoretiske i at stå på ski, som for eksempel hvordan knæene skal bøjes og vægten fordeles.

Og når I som forældre efter skiskolen tager imod jeres stolte barn, som både har fået nye små ski-kammerater, overvundet nogle udfordringer og lært nye bakker at kende, vil I ikke være i tvivl om, at det er alle pengene værd.

Til gengæld måtte vi på vores tur til Norge sande, at det kan diskuteres, om Oslobåden er alle pengene værd. Det er skønt at vågne op i Oslo og kun skulle køre de sidste tre timer, før familien når frem til skisportsstedet. Faktisk er det også rigtig dejligt at vågne op igen i København og så næsten være hjemme. Men det er ingen billig måde at starte og slutte ferien på, og selve turen rummer en del skuffelser.

På udturen følte vi det, som om vi var blevet kastet tilbage i en 1970’er-tidslomme med alt, hvad det indebar i forhold til indretning, uengageret betjening og ekstremt dårlig mad til hysterisk høje priser. Jeg opfatter egentlig ikke mig selv som kræsen og kan sagtens kaste mig over en roastbeef-mad med peberrod og sager – men fadene på det store tag-selv-bord var nærmest en dårlig joke. Kartofler blev skovlet op fra en beholder af hænder med institutionsplastikhandsker, mystisk udseende kød blev skåret i grimme skiver, og på fadene med dessert og ost lå der skorper og indtørrede rester i lang tid, fordi vi havde fået bord på sidste ombæring.

Pas på bådens navn
Morgenmaden næste dag var også utrolig trist – slet ikke som vi huskede den fra sidste år. Vi var lige ved at afbestille hjemturen, selv om vi – og især børnene synes – det er rart at lægge sig til at sove i en kahyt.

Men vi var faktisk glade for, at vi ikke gjorde det, for da vi kørte ombord på hjemturen, viste det sig, at der findes to forskellige færger på samme strækning – Pearl of Scandinavia og Crown of Scandinavia. De to færger har åbenbart intet med hinanden at gøre, og den sidste (Crown) har gennemgået en stor opgradering af hele konceptet – indretning, service, mad – ALT. Og det kunne mærkes. Total optur! Jeg håber meget, at den anden færge følger med, da det ellers kommer til at blive kompliceret at planlægge sin tur uden om den dårlige færge (Pearl). Men med vores oplevelse in mente vil jeg helt sikkert anbefale, at I gør det.

Heldigvis var vores uheldige udrejse hurtigt glemt og kunne på ingen måde ødelægge den hyggelige og gode oplevelse, det er at være på skiferie med sine børn. Da slet ikke, når skiferien er henlagt til Norge, som altså er specielt smukt, og med nordmændene, der er specielt hyggelige og gode til børn.

Som en ekstra bonus var der, mens vi var i Geilo (lige før påske), ingen lange køer ved lifterne og altid mulighed for at få en plads i solen, når der skulle nydes en kop kakao eller lidt frokost på en af de små hyggelige cafeterier i terrænet.

Modige børn
Det er bare stort at se sine store børn blive bedre og modigere for hver dag. At opleve når den yngste pludselig fatter teknikken og svinger ned ad bakkerne i slalom, samtidig med hun laver fagter med hænderne og leger kongens efterfølger med skiskolen. At lade sig rive med af glædestrålende børn, som er ivrige efter at vise mor de nye hop, de har lært i fun-parken (og som mor slet ikke selv tør, for tænk, hvis hun brækkede noget). At sidde sammen hele familien i en stolelift med solen, som varmer i ansigtet og dele en marsbar – og føle sig som en god mor, fordi man har husket at tage et par karameller med i lommen til trætte, sukkerkolde børn. Det er livet. Prøv det.