Livet som kedelig mor
SPONSORERET indhold

Derfor er jeg okay med at være en kedelig mor

Journalist Amalie Nebelong er blevet ganske ferm til at smide 'burde' på porten - også selv om det betyder, at hun er dødkedelig.

Af: Amalie Nebelong Foto: Privat
22. jan. 2016 | Børn | Vores Børn

KLUMME: Det er fredag aften. Ungerne er lagt i seng og sover sødeligt. Alt emmer af ro og fred. En velkendt tanke sniger sig ind i mit hoved: ”Du burde gå ud og opleve noget”, siger den til mig. Ja, det burde jeg. Der er åbnet en ny vinbar i nabolaget. Min venindes kæreste skal spille ved en fernisering, og hun ville blive glad, hvis jeg kom. Men jeg orker det ikke. Min krop søger sofaen.

Hvem er det, jeg løber så stærkt for?

Efter jeg er blevet mor, er der et ord, der næsten konstant runger i mit hoved: Nemlig ordet ‘burde’. Jeg har altid været splittet imellem, hvad jeg burde, og hvad jeg havde lyst til, men nu er det som om, det fylder mere end nogensinde. Til gengæld er jeg blevet meget bedre til af affeje ‘burde’ og rent faktisk gøre det, jeg har lyst til.LÆS OGSÅ: De 6 mest absurde situationer jeg har oplevet med mine børnHvorfor er det, jeg konstant føler, at der er så mange ting, jeg som mor og kvinde skal leve op til? Hvorfor føler jeg stadig, at jeg skal opføre mig som én, der ikke har fået to børn, når jeg i virkeligheden mest af alt har lyst til at være den kedelige mor-type? Selvfølgelig vælter jeg mig indimellem også rundt i begivenheder, men oftest har jeg bare brug for fred og ro med min mand og mine børn – og meget gerne lidt tid helt alene. Men ‘burde’ vinder ofte, og så fylder jeg kalenderen med ting, jeg skal gøre, og folk, jeg skal se.LÆS OGSÅ: Sådan ændrer din weekend sig, når du får børnFor hvis skyld løber jeg rundt? Er det for mine børn? Ja til dels, for de har vel godt af at opleve en mor, der har styr på tingene og gang i en masse. Ville de ikke have bedre af at have en mor, der plantede sig i sofaen og så film med dem eller læste bøger – i stedet for kun at kaste sig ned i de bløde hynder, når de sov?Måske er det stadig mit gamle jeg uden børn, der spiller mig et pus. Selv om jeg reflekterer meget over moderrollen og skriver klumme efter klumme om emnet, har jeg i virkeligheden svært ved at give helt slip og have det okay med bare at være mor.

Ganske tilfreds med sofaen

Men livet handler vel til dels om at gøre det, der gør dig glad og ikke det, der gør alle andre glade? Derfor burde jeg også slutte fred med, at jeg de fleste aftenener er ganske tilfreds med at ligge på sofaen frem for at skulle ud i byen, hvilket gør mig døden nær af træthed, inden jeg overhovedet når at tænke tanken færdig. Så ja, jeg er dødkedelig, og jeg har det fint med det.

Findes Superwoman, der klarer det hele med uanede mængder af overskud, overhovedet i virkeligheden – ud over på Instagram? For selv jeg er en Superwoman på Instagram, hvor jeg lægger lækre billeder ud af mig selv og mine børn i prikkede rum på Louisiana (de obligatoriske jeg-giver-mine-børn-kulturelle-oplevelser-billeder), bollebagende søndagsscenarier, og close ups af ‘dark and stormy’s’, når min mand og jeg er ude – som om det var hverdagskost.

I min virkelighed er jeg faktisk oftest en træt og kedelig mortype, der for det meste ikke kan overskue andet end mine børn og mit arbejde. Men det er ok, for jeg elsker det.

LÆS OGSÅ: "Jeg er træt af at få dårlig samvittighed over alt det, vi forældre gør forkert"

LÆS OGSÅ: Sådan er livet med en baby – troede jeg!

LÆS OGSÅ: 6 uduelige råd fra dine venner uden børn