Suttebid
SPONSORERET indhold

Sut: Det siger tandlægen selv …

Sutten er skyld i to former for forkert bid. Den ene er overbid, og den anden er et åbent bid, hvor der er luft mellem tænderne – og begge former kaldes ofte for suttebid.

Af: Vores Børn Foto: Getty Images
01. jun. 2015 | Børn | Vores Børn

Vi kender det godt. Barnet giver os et strålende tandsmil, og frem dukker det sødeste suttebid. Hos nogle børn er hullet mellem over- og undertænder så udtalt, at de næsten ikke behøver at åbne kæberne for at skovle en skefuld mad i munden.

LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du bedst dit barn af med sutten

Men selvom det kan være charmerende, er der flere gode grunde til at sige farvel til sutten og få rettet op på de fremtrædende bisser, så der ikke formes et permanent suttebid.

"Når tænderne stritter, er der større risiko for, at barnet slår sine fortænder, hvis det falder på næsen. Det er vigtigt at få barnet afvænnet i god tid, så læbe- og tungetrykket kan modellere tænderne tilbage på plads", siger tandlæge Lene Esmark.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn gode suttevaner

"Et andet problem er, at børn med åbent bid har svært ved at ”bide af” med fortænderne, når de spiser. Samtidig kan sutten give talevanskeligheder og forme tungemusklen på en måde, der kan give anledning til læspen. Så der er god grund til at starte en afvænningsproces, inden det bliver for svært at rette op på sutteskaderne," forklarer hun

1, 2, 3 … nu

Mange forældre er i tvivl om, hvornår tiden er inde til at tage den tro følgesvend fra barnet. Tandlægen er ikke i tvivl. Sutten skal droppes ved treårsalderen.

"Sutten er skyld i to former for forkert bid. Den ene er overbid, og den anden er et åbent bid, hvor der er luft mellem tænderne – og begge former kaldes ofte for suttebid. Sutten skubber fortænderne frem, og kæben bliver formet efter det. Jo ældre man bliver, jo længere tid tager det at rette op på. Vi plejer at sige, at treårsalderen er et godt udgangspunkt for at vænne børn af med sut."

Lene Esmark mener dog ikke, at forældre skal tage sutten fra deres treårige barn for enhver pris.– Hvis et barn udviser et stort suttebehov, skal man selvfølgelig ikke forværre noget ved at tage sutten fra barnet i utide, det er trods alt nemmere at rette på tænderne end på barnets psyke.Ifølge Lene Esmark er det afgørende, at barnet selv er motiveret for at bryde vanen.

LÆS OGSÅ: 5 tip til gode suttevaner

Godnat, sut

Sutten er ofte allervigtigst for barnet ved sovetid, og det kan skabe stor bekymring hos forældrene, når den lille skal lære at sove helt uden. Men er det nu også nødvendigt? Er det virkelig så slemt for tænderne, hvis barnet får lov til at beholde sutten om natten?

"Erfaringer viser, at når først suttebiddet er der, så skal der næsten ingenting til for at opretholde det", siger Lene Esmark.

Så skal barnets kæbe rettes op, og så er det helt farvel til sutten – også om natten.

Kontakt eventuelt din lokale tandpleje, hvis du har brug for yderligere vejledning, eller hvis dit barn har særlige behov.

Anbefalet til dig