Valg: 8 politikeres bud på det gode børneliv
SPONSORERET indhold

8 politikere: Hvis jeg får magten, vil jeg gøre sådan her for børnene

Børneminister Manu Sareen samt politikere fra de syv øvrige partier i Folketinget fortæller, hvordan de arbejder for at sikre et godt børneliv.

Af: Christina Ove Holm Foto: Nimastock
04. maj. 2015 | Børn | Vores Børn

“Tiden er kommet til de helt små”, sagde statsminister Helle Thorning Schmidt i sin nytårstale. Naturligvis er ingen af Folketingets partier imod. Men hvad ville de gøre for det gode børneliv, hvis de havde flertal og kunne gennemføre, præcis hvad de ville?

Tættest på magten er Manu Sareen (R), minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, der også står i spidsen for regeringens nye dagtilbudsudspil, som efter planen præsenteres i løbet af foråret.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn mere nærvær:

– Hvis jeg bestemte alene, ville jeg sørge for, at hvert eneste barn hver morgen møder op i garderoben og glæder sig til dagen i deres dagpleje, vuggestue eller børnehave. Fordi barnet ved, at dagen bliver fuld af nærværende voksne, fede lege, sjov læring, trygge omgivelser og nye oplevelser. Vi skal rette fokus mod de nul til toårige – altså de helt små. Der har nok været tendens til, at de gled lidt i baggrunden. Vi skal styrke de voksnes nærvær og blive bedre til at understøtte børnenes trivsel og sproglige udvikling.

– Hvordan vi med konkrete initiativer får det til at gå i opfyldelse, kigger regeringen på lige nu. Vi har tendens til at tænke, at de nul til toårige blot har brug for et kærligt klem og en ren ble. Men det er jo i de første år, at vores vigtigste menneskelige egenskaber dannes.

Lyt til forældrene

– Et andet område, vi ser på, er samarbejdet med forældre til børn i dagtilbud. Forældrene er de vigtigste personer i børnenes liv og har uvurderlig viden om, hvordan barnet bedst trives. Det skal dagtilbuddene udnytte bedre. Kontakten med forældrene skal være mere end en hurtig orientering i garderoben.LÆS OGSÅ:
Lykke: Barndommen er allervigtigst for et godt liv– Normering bliver somme tider omtalt som det eneste vigtige, men forskning viser, at det er det langtfra. Organisering af medarbejdernes arbejdsdag, personalets sygefravær, medarbejder-trivsel, de fysiske rammer og personalets erfaring spiller også en vigtig rolle. Men jo, normeringen skal være bedre nogle steder og i nogle situationer.

Hvis jeg havde magten…

Vi har spurgt politikere fra syv andre partier om, hvad de vil gøre for at sikre et godt børneliv. Her er deres svar på spørgsmålet “hvis jeg havde magten”:

Tina Nedergaard,børne- og familieordfører, Venstre:
… give familierne større indflydelse på deres børns hverdag. Jeg ville give et friere valg til at træffe beslutning om, hvor og hvordan barnet skal passes. Jeg ville tænke i modeller, hvor pengene følger børnene, så forældrene frit kan vælge den pasning, der passer familien. Det er ikke alene normeringerne, der er et problem, men også manglende fleksibilitet i pasning uden for normal kontortid.

… åbne institutionerne mere op, så man som forælder på en fridag i højere grad kan give en hånd med på ture til legeplads, park eller andet.

Trine Mach, børne- og familieordfører, SF: 
… prioritere flere resurser til daginstitutionerne. Det er dybt bekymrende, at normeringerne er blevet stadigt ringere. I dag står en børnehavepædagog i gennemsnit med 6,7 børn, og en vuggestuepædagog med 3,5 børn. Forskning har vist, at antallet af børn pr. voksen har betydning for, hvor godt børnene trives og udvikler sig.

… sørge for flere pædagoger i daginstitutionerne, som giver rum til voksen-barn-samvær, stimulerende lege, kognitiv udvikling, færre farlige situationer og mindre risiko for stress hos både børn og pædagoger.

Annette Lind, børne- og undervisningsordfører, Socialdemokraterne:
… sikre de helt små børn en endnu bedre start på livet. Det handler om tryghed i hverdagen, dagtilbud af høj kvalitet, hjælp til udsatte børn og gode rammer for børnefamilier i det hele taget. Mange forældre oplever en presset hverdag, fordi man skal balancere arbejde og familieliv. Jeg er selv mor og ved, hvor svært det kan være at få alle ender til at gå op. Vi skal lytte til forældrene og være åbne over for, om der er mere, vi kan gøre for at understøtte en god balance mellem arbejdsliv og tid til familien.

Karin Nødgaard, børne- og familieordfører, Dansk Folkeparti:
… sørge for en bemanding i daginstitutionerne, der svarer til antal af børn, men som også kan dække børnegruppens specifikke behov. Jeg er varsom med at indføre minimumsstandarder, da det nemt kan opfattes som standard og måske forringe allerede eksisterende og bedre normeringer. Der kan være børn med særlige behov, som skal tilgodeses og kræver mere opmærksomhed.

… fokusere på at få dækket ydertimer godt ind, så en pædagog ikke står alene med en større gruppe børn, hvis der opstår et akut problem.

Rosa Lund, børneordfører, Enhedslisten:
… indføre lovfast minimums- normering i daginstitutionerne, så alle børn får ret til voksentid, når de er i dagpleje eller institution. Ligesom der er en minimumsnormering for antallet af elever i en folkeskoleklasse. En lovfast normering er den eneste sikre måde at stoppe den udvikling, hvor der bliver færre og færre voksne pr. barn, fordi vi på denne måde giver barnet en rettighed.

Merete Riisager børne- og familieordfører, Liberal Alliance:
… give magten til forældrene, så de selv kan vælge daginstitution. De skal kunne vælge frit på alle hylder, uanset om de vil have en lille daginstitution, en stor, en skovbørnehave, en børnehave med økologisk mad eller noget femte.

… lave en hjemmeside med præsentation af alle institutioner, så forældre kan sammenligne på parametre som normering, sygefravær, fysiske rammer, pædagogisk linje, økonomi, kost i institutionen med mere.

… kigge mod Nacka i Sverige, hvor man har indført det frie valg og ikke placerer børnene. Forældrene får en check i hånden, som svarer til kommunens andel af prisen på pasning, og kan så vælge imellem private, kommunale og kooperative institutioner. 95 procent får deres ønsker opfyldt.

Mai Mercado socialordfører, Konservative:
… undlade tidlig udskrivning fra hospitalet efter fødslen. Der har været en stigning i genindlæggelser, og en tryg start er vigtig.

… differentiere besøg fra sundhedsplejersken med større fokus på behov. Visse kommuner tildeler det samme antal besøg uanset familiernes situation og baggrund. Lav lidt færre besøg til resursestærke, men med mulighed for kontakt.

… følge op på både den nybagte mor og far. I dag screenes mødrene for fødselsdepression, men der er ikke fokus på fædrene.

LÆS OGSÅ: Små børn skal også føle sig set og hørt

LÆS OGSÅ: 10 bud på en god barndom

LÆS OGSÅ: Trine valgte et hulter til bulter-liv frem for facade