Drop skænderier foran børnene
SPONSORERET indhold

Drop skænderier foran børnene

I ferien skal alt være så godt, men måske er det netop her, at jeres indestængte vrede bobler over. Kom på forkant med skænderierne, og lær ikke at give los foran dit barn.

Af: Pernille Pang, Vores Børn, juli 2010
30. jun. 2010 | Børn | Vores Børn

Første feriedag. Aaaah. Endelig er familien samlet. Men hov? Det ser ud til, at far lige skal ud at løbe en tur, læse hele avisen, tale i telefon med en kollega og rydde op i skuret! Og det er slet ikke den ferie, du har drømt om. Gælder det så om at sige fra med det samme eller bide tænderne sammen og gemme konflikten til senere?

Der er masser af situationer, der kan give konflikter i en børnefamilie, og det er uundgåeligt, at I kommer til at skændes foran jeres lille øjesten engang imellem, siger Lisbeth Liebmann, børne- og familiepsykolog og forfatter til bogen Når to bliver til tre.

“De største uenigheder opstår, mens I har små børn. Det er det tidspunkt i livet, hvor I for alvor bliver udfordret i forhold til hinanden,” siger hun.

Men jeres barn har ikke godt af at opleve, at mor og far farer i totterne på hinanden. Så selv om at det ikke altid kan lade sig gøre at holde temperamentet i snor, er det vigtigt at forsøge at tøjle det.

“Helt små børn har ikke sproget i deres magt og har heller ikke det samme overblik som større børn, så et skænderi kan virke meget forvirrende på dem. De kan mærke, at de to mennesker, som skal give dem tryghed, nærvær og omsorg, er i oprør, og det er ikke rart,” siger Lisbeth Liebmann.

Hold igen!

Først kan I aftale, at I tager skænderiet senere. Det kan være svært, når der står røg ud af ørerne, men det handler om at tælle til ti.

“Det vil hjælpe med en overordnet aftale om, at I udskyder konflikten, til jeres barn er lagt i seng. Hvis ikke I kan blive enige om det, så kan du selv beslutte, at du ikke vil skændes nu.

Mange venter i stedet på, at den anden stopper. Og det er jo en rigtig dårlig strategi,” siger Lisbeth Liebmann.

Men hvad gør du, når skaden er sket, og den lille sidder i sin høje stol og ser en smule betuttet ud? For bagefter melder den dårlige samvittighed sig. Hvor meget kunne Anton forstå, og tror han nu, at hans mor og far hader hinanden?

Eller måske er det meget godt, at han oplever, at verden ikke altid er lige lyserød?

“Det helt afgørende er, at spændingsniveauet ikke bliver for højt, og at I stadig respekterer hinanden i diskussionen. Jeres lille barn kan godt fornemme, hvis I holder jer på et engageret niveau,” siger Lisbeth Liebmann.

“Så kan I jo forklare, at ‘lige som du blev sur på Frida henne i vuggestuen i går, så diskuterer mor og far også, men vi bliver gode venner igen’.”

Hvis kontrollen ryger sig en tur, stemmebåndet knækker over, og skældsordene farer ud af munden med 100 kilometer i timen, gælder det om at berolige jeres barn, når roen atter har sænket sig.

“Du skal trøste dit barn og kærtegne det, og med entusiasme i stemmen overbevise det om, at I er blevet gode venner. Der er også en læring i, at mor og far bliver gode venner igen. Det er børn meget hurtige til at forstå,” siger Lisbeth Liebmann.

Sæt tid af til at blive enige

Det bedste er selvfølgelig helt at lade være med at skændes, og I kan komme rigtig langt ved hjælp af nogle simple redskaber. For eksempel ved at etablere en ordentlig dialog løbende.

Hvis din mand for eksempel insisterer på at løbe en tur om eftermiddagen, er det vigtigt at sætte tid af til en seriøs snak om, hvordan dagligdagen skal hænge sammen i jeres familie.

“Du er måske skuffet over, at han ikke deltager nok, og han kan ikke forstå, at han ikke må tage sin løbetur. Derfor må I finde ud af, hvad de grundlæggende værdier i familien er,” siger Lisbeth Liebmann.

“Sen eftermiddag er ofte et meget presset tidspunkt i en familie, og det forstyrres af, at han skal ud at løbe. Det er jo ikke, fordi der er noget galt med hans ønske. Det, der er galt, er, at han tager det for givet, at han kan løbe sig en tur, som han plejer, frem for at indgå en dialog og et kompromis om, hvornår det bedste tidspunkt er.”

Rigtig meget kan lade sig gøre i det øjeblik, tingene bliver sat lidt i system, så løbeturen måske foregår efter puttetid.

Glem spontaniteten

Lisbeth Liebmann foreslår, at I holder et ‘møde’ efter børnenes sengetid engang i mellem. Det nytter ikke noget at tage snakken over opvasken. Ved at lave en klar aftale og sætte jer ned foran hinanden, kommer der en anden seriøsitet ind i billedet. Den seriøsitet er vigtig for at få tingene til at glide.

“På en arbejdsplads tager vi jo heller ikke de vigtige samtaler ude på gangen. Det kræver, at I sætter god tid af til hinanden, når barnet sover – vel vidende, at I kan blive afbrudt. Derfor skal I regne med at have en dialog over flere gange,” siger Lisbeth Liebmann.

‘Møderne’ kan være om alt fra børnefødselsdage til samværet med bedsteforældre. Og det kan godt være, at det føles, som om I tager livet af jeres romantiske drømme om spontanitet, men når I har fået børn sammen, bliver I nødt til at lægge dagligdagen i nogle faste rammer, mener børnepsykologen:

“Det spontane liv har I ikke længere, når I er blevet forældre, og det er en af de ting, I har sagt ja til ved at få et barn.”

Når rollerne er fordelt – hvem tager opvasken, hvem arbejder sent, hvem køber ind – så handler det om at stå inde for de valg, I har taget. Var det for eksempel aftalen, at du skulle arbejde mindre, mens I har små børn, nytter det ikke at mugge over, at du laver mest i hjemmet, og din mand plejer karrieren. Når alt det er sagt, skal I lade være med kun at se på konflikter som en dårlig ting, understreger familiepsykologen:

“I skal betragte konflikter som forventelige, og som en mulighed for at finde ud af, hvordan I får det hele til at køre på skinner i det lange løb.”