Du behøver ikke at føde dit barn med smerte
Det er blevet helt legalt at få en epiduralblokade. Omkring hver sjette danske kvinde får det i dag.
Uanset om du er gravid for første eller fjerde gang, gør du dig sikkert tanker om smerte. Hvor ondt vil fødslen gøre? Kan jeg klare det? Hvor længe skal jeg have veer, før jeg kan få noget smertestillende? Du har sikkert hørt historier om kvinder, der lider i timevis, og måske er du direkte bange for smerten ved at føde.
Men det er ikke nødvendigt at føde sit barn med smerte. Smerten kan fjernes med en epiduralblokade. En bedøvelse, som lægges i rygmarven. De seneste par år har der været en stigning i brugen af epiduralblokade, og i dag får mere end hver sjette fødende kvinde en.
Stigningen skyldes både, at bedøvelserne i dag er bedre end før, og at de fleste hospitaler har narkoselæger nok til at lægge dem. Men den skyldes også, at der er sket en ændring i holdningen til smertelindring blandt jordemødrene.
„For år tilbage var der en holdning om, at man ikke var en lige så god jordemoder, hvis ens fødende havde brug for en epidural,” siger jordemoder Lis Munk, der er uddannet i 1991. Men den nye generation af jordemødre har et helt andet syn på sagen.
„De er uddannede, mens epiduralen har været der, og de kender ikke den dér følelse i maven af ikke at være gode nok, hvis de har været nødt til at bruge epidural,” fortsætter hun. Det kan Ulla Sørensen, der er uddannet jordemoder i 2003 nikke genkendende til.
„Hvis der er behov for en epidural, skal den gives. Det har jeg ingen skrupler ved, selv om det bliver en anderledes fødsel, hvor det måske ikke er så nødvendigt at være på stuen,” siger hun.
Oplevelse uden smerte
Men mister man ikke en del af fødeoplevelsen uden smerten? „Mange jordemødre vil gerne give kvinderne den oplevelse, det kan være at vokse med fødslen, at komme igennem smerterne. Men de har stor respekt for, at ikke alle kvinder kan få den oplevelse, enten fordi fødslen er for hård, eller kvinderne bare ikke er til det, og mit indtryk er helt klart, at de er dygtige til at skelne,” siger antropolog Anne Mette Holme Bertelsen.
Fødslen kan også sagtens være en god oplevelse, selv om de naturlige smerter dulmes, og det vigtigste er, at du kan regne med opbakning fra din jordemoder, uanset hvad du vælger. Og det kan du, fortæller Anne Mette Holme Bertelsen. Hun er medforfatter til undersøgelsen ”Den gode fødsel” og har sammen med sin kollega Camilla Gohr fulgt 42 par før, under og efter fødslen af deres første barn og desuden interviewet jordemødre og andet hospitalspersonale om deres forventninger og oplevelser.
„Jeg oplevede ikke en eneste fødsel, hvor man som tilskuer tænkte, at her burde være tilbudt en epidural, og så blev der ikke givet en,” siger hun.
Læg dig ikke fast
Myten om, at din jordemor vil presse dig gennem en smertefuld fødsel, er dermed manet til jorden. „For nogle år siden ville man gerne skyde jordemødrene i skoene, at vi forhindrede kvinderne i at få medicinsk smertelindring. Den diskussion, mener jeg, er død. Vi har udviklet bedre information til de gravide om virkning og bivirkning, og det er kvindens valg, om hun vil smertelindres på den ene eller den anden måde,” siger Lillian Bondo, formand i Jordemoderforeningen.
Du er altså hverken oppe mod mangel på narkoselæger eller modvillige jordemødre, hvis du vil føde med epidural. Det kan måske være en tryghed at vide. Men det er alligevel en god idé, at du ikke ligger dig fast på, at du vil have en epidural før fødslen.
Mange reagerer anderledes, end de regnede med. Prøv at have tillid til personalet og tro på, at de nok skal hjælpe dig – også med beslutningerne om smertelindring.
{fact}FAKTA OM EPIDURAL
En epiduralblokade er en lokalbedøvelse, som foretages ved at sprøjte stoffer ind i bindevævet uden på den hårde rygmarvshinde (epiduralrummet). Ved fødsler gives både en lokalbedøvelse og et morfinlignende stof. De to former for medicin forstærker hinanden og gør det muligt at give en fortyndet blanding. Det mindsker risikoen for bivirkninger. Det tager cirka 10-15 minutter at lægge en epidural. Først bliver du lokalbedøvet, derefter stikker lægen en nål ind i ryggen på dig. Gennem nålen fører lægen en millimetertynd plastikslange ind til det sted, hvor smertenerverne sidder. Derefter fjerner lægen nålen. Plastikslangen bliver liggende og bliver brugt til at give lokalbedøvelsen. Jordemoderen kontrollerer veer og barnets hjertelyd ved hjælp af et CTG-apparat. Bivirkninger ved epidural kan være dårligere veer, kløe, hovedpine og feber. I 2005 blev der givet fødeepidural ved mere end hver sjette fødsel i hele Danmark.
Kilder: Rigshospitalet, Sundhedsstyrelsen{/fact}